Det er lang tid siden, jeg har set X Factor. Men nu skulle det være. Jeg er nemlig optaget af talenter. Så jeg sætter mig til rette foran tv'et og er med.
Vi introduceres til dommerpanelet. Møder dem enkeltvis. De er velkendte og er ikoner i sig selv: Lina Rafn, Remee og Thomas Blachman, der ”elsker det udyrkede talent”. Det lyder stærkt – og lidt faretruende. For det ”udyrkede” skal jo så blive til det ”dyrkede” talent. Nå, det er jo kun for sjov det hele.
Men ramme alvor for deltagerne. Og nu skal vi se aftenens show, der når én kategori: De voksne, og kun begyndelsen af den anden kategori: Grupperne. Lina og Thomas kommer i ilden.
”Der sættes ord på kvaliteten”
Lina er heldig. Hun vælger sine kort med omhu. 10 skal kæmpe om de fem stole. René lægger ud. Jeg synes, han er god. Blød og ren stemme med sjæl. Det er personligt. Han har udstråling. Virker sikker på sig selv. Lina: ”Jeg har forelsket mig en smule i dig.”
Så kommer Finn på scenen. Han er lidt over de 50, er ganske givet en god lejlighedssanger, og hans kone er glad og stolt af ham, kan vi se. Det er hurtigt, dommen falder. Remee mener, han er god, Thomas er hurtig: ”Jeg mangler dit nærvær.”
Det kan jeg godt høre, når Thomas sætter ord på.
Lina ser noget streng ud, og så falder dommen: ”Du mangler det unikke.”
Ja, det er faktisk rigtigt. Det her kan jeg godt tage alvorligt. Der er noget at se og høre og blive klogere af. Der kan sættes ord på kvaliteten.
Dramaet udspiller sig mellem dommerne
Da alle stole besat, bliver det svært. De næste, der har fortjent en stol, kan kun få den, hvis Lina beder én, der allerede har fået en eftertragtet stol, om at rejse sig. Nu indtræffer dramaet. Hver ny deltager er faktisk bedre end den foregående, så Lina må gang på gang tage en stol fra folk.
Jeg ser nu i al sin hårde konkurrence, at det er her mellem de tre dommere, dramaet udspiller sig. Nu er det dem og ikke deltagerne, det handler om. De kan vende tommelfingeren op eller ned. Deres valg sættes i et særligt lys, for deltagerne er faktisk rigtig gode alle sammen.
Og så kommer Jógvan fra Færøerne. Han er virkelig fascinerende. Remee mener, han er ”den stærkeste ældre” (!). Thomas mener, at Jógvan ”bygger sin stemme op” (!), og Lina mener, at han er ”den klareste pakke i det her program”!!! Rie må aflevere sin stol. Storsindet siger hun: ”Lad ham få chancen.”
”De synger så falsk, at selv jeg kunne høre det”
Vi når også at møde to i kategorien grupper. Først to piger, der rapper. Lina mener, de leverer den mest forfriskende rap i hele X Factor: ”men I sang ad h…… til.”
Thomas giver dem en stol! Det må så være for fremmødet. Det var ikke godt på nogen måde.
Ind kommer endnu to piger, som også frygtløst kastede sig ud i sang. De synger bare så falsk, at selv jeg kunne høre det. Og det var slemt. Her slutter vi for denne gang.
Gode voksne og pinlige grupper
Jeg var overrasket over den kvalitet, der prægede alle de voksne deltagere. Der var rigtig meget stof i dem alle, og det gjorde ondt, når en stol skulle gives til en ny. Men de to grupper, vi nåede denne gang, var pinlige. Det er synd, at de overhovedet slipper igennem. Det er ingen tjent med. Jeg håber, at de vil prale over for deres kammerater med, at de turde det, alle deres kammerater i al fald ikke turde. Jeg mener, når nu de ikke kan slettes af vores erindring.
Indtil grupperne dukkede op var det rigtig god underholdning. Der var fart og spænding og gode deltagere med personlighed, hvilket betyder meget for oplevelsen af dem.
Men pigegrupperne til sidst, det var ikke godt. Det trak ned.
Så det kan blive til fire stjerner.