GUIDE Sådan stemmer du med X Factor-appen

I aften kan du stemme helt gratis, når X Factor ruller over skærmen. Læs her hvordan.

App X Factor 2015

For første gang i dansk X Factor-historie er det muligt at stemme helt kvit og frit på den eller de deltagere, du synes bedst om i aftenens liveshow.

Det foregår via X Factor-appen.

Læs nedenfor, hvordan du kan stemme gratis:

  • Download appen DR X Factor eller opdatér den, hvis du allerede har den

  • Åbn appen og gå ind på punktet ”Stem”

  • Hvis du har iPhone eller iPad, så skal du logge ind med dit Apple-id. Du vil blive bedt om at taste koden til din iTunes-konto, og herefter vil du få en besked om, at ”købet” er gennemført – selv om ”købet” altså er gratis

  • Har du Android-mobil eller tablet, så behøver du ikke logge ind

  • Nu er du klar til at stemme. Afstemningen åbner og lukker, når de siger det i tv

  • Man kan stemme én gang på hver deltager

  • Du kan også stadig stemme med sms til 1212. Det koster 1. kr. plus sms-takst. Her kan du også stemme én gang på hver deltager.

  • Sms-koderne er som følger: EMI (Emilie Esther), IBN (Ivarsson, Bang & Neumann) og JOG (Jógvan)