Når X Factor løber over skærmen i aften, er dr.dk med på en helt ny måde.
Vi sender nemlig live fra studiegangen under T V Avisen og lige efter liveshowet. Og det bliver Thomas Skov, der rapporterer direkte fra hjertet af X Factor-land:
- Alle de fredage X Factor sender live, har jeg fået lov til at rapportere direkte backstage. Så når TV Avisen går i gang på DR1, så er det over på dr.dk og se meget mere X Factor, fortæller Thomas Skov.
Og dr.dks livestream fortsætter efter programmet er slut, hvor vi giver dig en hel masse reaktioner fra aftenens program.
Thomas Skov tager dig tættere på X Factor
Efter programmets slutning har vi det allerførste interview med den udstemte deltager. Herefter stiller vi om til det traditionelle pressemøde, der er efter hver udsendelse.
Før det, under pausen i TV Avisen, samler vi op på alt det, folk snakker om på de sociale medier og kommenterer på, hvordan showet har været.
Sidste års vinder gæst på fredag
Desuden vil der hver fredag være et panel med i sendingen. I aften sidder blandt andet Mathias Kolstrup fra Dúné og Joakim Ingversen fra MGP med i panelet. Vi får også besøg af X Factors faste koreograf Toniah og Karoline, der blev nummer 2 i X Factor 2013.
Det hele går altså løs lige om lidt. Vi skulle i øvrigt hilse fra Thomas Skov. Han håber, I vil se med, og glæder sig til at bringe jer endnu tættere på X Factor-universet.
Se hele hans hilsen i videoen øverst på siden.