Nr. 10 ud af 10, der gik videre fra semifinalen. Og nr. 20 ud af 26 i finalen. Sådan ser Danmarks resultat ud i Eurovision Song Contest 2017.
Det er en forbedring i forhold til 2015 og 2016, hvor vi ikke en gang kunne nå finalen. Men det er en skuffelse i forhold til målet om en Top 5-placering.
Her analyserer Ole Tøpholm, der siden 2011 har været DR1's Grand Prix-kommentator, årets resultat - og giver sit bud på, hvordan vi kan forbedre det til næste år.
Hvorfor blev det kun til en plads nr. 20 til Danmark i finalen?
Det er også skuffende. Vi må nok erkende, at den melodi, vi havde med, ikke er den stærkeste. Så en tyvendeplads var dét, den kunne bære. Jeg tror ikke, det er et fravalg af Anja, for hun leverede varen. Jeg tror mere, det var et tilvalg af nogle andre landes melodier og show, der simpelthen virkede stærkere end det danske nummer.
Og så var det hårdt at ligge mellem to af favoritterne: Italien og Portugal. Vi blev lidt glemt i aften.
Var det den rigtige sang, vi sendte afsted til Kiev i år?
Ja, Anja var det bedste bud fra vores Melodi Grand Prix i Herning. Jeg tror ikke på, at der var nogen af de andre sange, der kunne have gjort det bedre. Og hun bragte os trods alt i finalen for første gang i tre år.
Hvad skal vi gøre anderledes for at klare os bedre næste år?
Vi skal tage de gode ting med til næste år - og lære af de knap så gode ting.
Den bedste ting er, at vi har den rette solist: Én, der kan performe og få folk til at blive bløde i knæene med en meget sikker vokal. Det skal vi holde fast i.
Til gengæld skal vi erkende, at melodien, som Anja synger, simpelthen ikke er stærk nok til at komme med i kampen om de gode placeringer.
Hvis vi kan få den gode solist, den gode melodi og det gode show, så er vi på rette vej igen. Det er de gammelkendte tricks, vi skal bruge. Der skal skrues på nogle knapper, men vi er allerede på rette vej.
Portugal vandt en overbevisende sejr med hele 758 point med en meget stilfærdig sang på lokalsprog uden det store sceneshow. Hvorfor vandt de?
Det er en jordskredssejr, og det er værd at bemærke, at både jury og seere i år var enige.
Der opstod en magisk stemning under semifinalen om Portugal. Der kan ske ting og sager, når man ser tingene live.
Det er andet år i træk, at vi har en vindersang, hvor der ikke er det store show, men det er følelserne, der er på spil. Det centrale er det musikalske håndværk.
Den portugisiske vinder opfordrer i sin sejrstale til, at Grand Prix kommer til at handle mere om følelser og mindre om fyrværkeri. Kan vi lære noget af det?
Det værste, man kan gøre, er at lave en kopi af vinderen fra året før. Hvis der kommer 18 lande, der stiller med et portugisisk koncept, så vil det ikke holde i længden.
Men der er nogle principper i det, man godt kan tænke over: Der kan godt blive for meget fyrværkeri, fest og kanoner på scenen. Der er en masse seere og jurymedlemmer, som faktisk gerne vil have dét, som er meningen med Eurovision: En melodi og en sanger man kan forholde sig til.
Hvad vil man huske 2017 for, når Grand Prix-historien skal skrives?
Man vil huske den portugisiske sejr i mange år. Det er en milepæl. Den vil man tænke tilbage på ligesom Loreen, Brødrene Olsen og Johnny Logan. Det bliver ikke et hit i radioen eller på natklubberne. Men det er en milepæl, fordi den viser, hvad Eurovision kan og skal: Samle Europa på tværs af lande grænser. Dermed står vi i den modsatte situation end for et år siden, hvor et bittert opgør mellem Rusland og Ukraine startede. Denne sang forener os i musikken, og det er så smukt. Det vil dette år blive husket for.
Hvad bliver det for et show i Portugal næste år?
Det bliver spændende at se, hvad de vil. Hvis Italien, der var storfavorit, havde vundet, så var det noget helt andet, for de er vant til at lave store live-tv-shows. Det er de ikke i Portugal. Men det er ikke anderledes, end når vi for eksempel har været i Aserbajdsjan eller her i Ukraine: Der er masser af ekspertise, der gerne hjælper portugiserne. Og så må de finde det udtryk, de gerne vil have med værter og scene.
Ukraine havde nogle mellem-acts, der var lidt ukrainske, men selve opbygningen af showet var meget standardiseret. Der bliver det interessant at se, om Portugal formår at bryde den standardisering og skabe noget, der har et særligt portugisisk udtryk - eller om de fortsætter i den dur, som man har gjort de senere år.
Se den portugisiske vindersang i Grand Prix-finalen:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:59178e066187a41388af3bf2