Grand Prix-legender hylder vinder-Anja: - Hold kæft hun synger godt!

Årets Grand Prix-vinder får store roser med på vejen af tidligere Grand Prix-deltagere.

  • Vinderen Anja fik hilst på Brødrene Olsen. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Annette Heick kunne få en drink efter et veloverstået show. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Keld og Hilda Heick var imponerede over aftenens show. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Rikke Skytte. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Jim Lyngvild. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Den ene halvdel af Calling Mercury, Jeppe Norup. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Annette Heick og Jim Lyngvild. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Sada Vidoo hilser på Jim Lyngvild. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Niels 'Noller' Olsen. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Jørgen Olsen. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Vinderen Anja. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
  • Martin Skriver, der er en del af sidste års vindere, Lighthouse X, var også med. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, (c) DR)
1 / 15

Efter afslutningen på aftenens Melodi Grand Prix-show var der 'afterparty' for alle deltagerne og en masse andre gæster i Jyske Bank Boxen.

Flere af de tidligere Grand Prix-deltagere var mødt frem, og de er meget imponerede over årets vinders store talent. Og de mener, Anja har gode chancer til Eurovision i Ukraine til maj.

- Hold kæft, hvor synger hun godt. Og det er en fantastisk god sang. Helt fremragende, lød det fra Keld Heick kort efter årets Melodi Grand Prix var slut.

Han var sammen med sin kone, Hilda Heick, og de var også begge imponerede over aftenens show, der fejrede 60 års jubilæet for dansk Melodi Grand Prix.

- Det var rigtig godt. Og så alle de tilbageblik, fordi det er 60 års jubilæum, det var så fint. Det var en god aften, siger Hilda Heick.

Også datteren Annette Heicks indsats som vært igen i år var de stolte af.

- De passede rigtig godt sammen hende og Johannes (Nymark, red.). Og jeg synes, Annette var bedre end sidste år. Hun var mere sig selv i år, siger Hilda Heick.

Hørt værtsparrets egen reaktion efter showet her:

Denne aften betød noget

Den ene halvdel af vinder-duoen fra 2000, Niels 'Noller' Olsen, er også imponeret over vinder-Anjas stemme.

- Hun synger helt utrolig godt. Det synes jeg, siger han.

Han var selv på scenen i aftenens show med broren Jørgen Olsen, da de i anledningen af 60 års jubilæet sang deres vinder-hit 'Smuk som et stjerneskud'.

- Vi har jo prøvet det før - at stå på Melodi Grand Prix-scenen. Men det her, det betød altså noget ekstra. Det var en dejlig aften, og alt det med at se tilbage på de mange år med Melodi Grand Prix for sådan nogle som os, der har været med nærmest helt fra start - det var dejligt, siger Niels 'Noller' Olsen.

Se Brødrene Olsens gode råd til Anja i videoen her.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a58b2b4ab6187a40ad8473cf1

Anja fik Kirstens stemme

En anden tidligere Melodi Grand Prix deltager, Kirsten Siggaard, tilslutter sig Anjas fangruppe.

- Jeg stemte selv på hende. Så hun var min favorit fra start, siger hun.

Årets 'afterparty' åbnede til tonerne af de 10 Melodi Grand Prix-sange, inden Anja kom på scenen for at synge vindersangen. Flere af de andre deltagere var også til stede og var glade for, at de nu kunne slappe af og få en drink.

Udover tidligere og nuværende Grand Prix-deltagere havde en del andre kendisser også fundet vej til efterfesten. Heriblandt politikerne Inger Støjberg og Søren Gade, musicalstjernen Pelle Emil Hebsgaard, Micki Cheng fra Den store bagedyst og Jim Lyngvild.

Se billeder fra festen i billedserien i toppen af artiklen.