Skal Israel have lov til at deltage i årets Eurovision?
Det spørgsmål er blevet centrum for en større debat blandt musikere, tv-kanaler, Grand Prix-fans og sågar politikere rundt i Europa.
Efter krigen mellem Israel og Hamas har kritikere nemlig opfordret til, at Israel udelukkes fra årets Eurovision, der til maj skal afholdes i Malmø i Sverige.
Det gælder blandt andre 400 personer fra den danske musikbranche - herunder en række af de deltagere og sangskrivere, der lørdag aften skal dyste i Dansk Melodi Grand Prix 2024.
Debatten er heller ikke gået den mangeårige Eurovision-kommentator Ole Tøpholms næse forbi.
- Debatten om Israel er årets helt store politiske varme kartoffel, siger Ole Tøpholm, der skal kommentere årets Eurovision-shows for DR.
- Alle de år, jeg har været med til Eurovision, er Israels rolle i konkurrencen på ét eller andet niveau blevet debatteret og diskuteret. Det gjorde man i særdeleshed, da Israel var værter for showet i 2019. Men denne gang har de aktuelle begivenheder i Mellemøsten hevet debatten op på et helt nyt niveau, vi ikke har set før.
Trods protester i flere af de deltagende lande vurderer Tøpholm dog ikke, at det er realistisk, at Israel skulle blive ekskluderet fra årets Eurovision, som situationen er lige nu.
- Lige nu er Israel fortsat på listen over årets deltagerlande, og det har EBU (den europæiske tv-union, der arrangerer Eurovision) været ude at sige, at de ikke har grund til at ændre på. Det har de, fordi Eurovision ikke er en konkurrence for regeringer, men en konkurrence for tv-stationer, siger han og fortsætter:
- Derfor går man altså ikke ind og laver udenrigspolitik på den måde – og slet ikke en anden udenrigspolitik end den, alle regeringerne og hele EU står for. Det vil se mærkeligt ud.
Den vurdering deler Lisanne Wilken, der er lektor i europastudier ved Aarhus Universitet og i mange år har forsket i sammenspillet mellem Eurovision og global politik.
- Lige nu er Israel hverken blevet underlagt politiske sanktioner eller blevet udelukket fra andre kulturelle fællesskaber i Europa. Israel er for eksempel stadig med i kvalifikationsrunden til sommerens EM i herrefodbold, siger Lisanne Wilken og fortsætter:
- Derfor ville det betyde, at EBU skulle gå enegang, hvis man valgte at udelukke Israel, og det er en helt umulig situation at forestille sig. Det er simpelthen ikke muligt for EBU at stå alene som organisation med beslutningen om at smide Israel ud af fællesskabet.
Rusland fik sparket, så hvorfor gør Israel ikke det?
I debatten om udelukkelsen af Israel bliver situationen i 2022, hvor Rusland blev smidt ud af EBU-samarbejdet – og dermed Eurovision – efter invasionen af Ukraine, ofte fremhævet.
Kritikere mener nemlig, at EBU forskelsbehandler, når man ikke gør det samme med Israel.
De to situationer kan dog ikke sammenlignes én til én, siger Ole Tøpholm.
- Debatten om Israel er mere kompliceret, end da Rusland blev smidt ud. Rusland blev smidt ud kort efter angrebet på Ukraine, hvor du har et helt politisk system, der blev enige om at sanktionere Rusland og smide dem ud af det gode selskab. Dér var det meget lettere for EBU bare at lave et snit. Det er ikke tilfældet, når det kommer til Israel, forklarer han.
Lisanne Wilken mener heller ikke, at situationen omkring Rusland kan sammenlignes med debatten om Israel.
- Det havde været super mærkeligt, hvis Rusland havde deltaget i Eurovision i 2022, fordi de var blevet udelukket fra stort set alle andre fællesskaber på det tidspunkt. Men der er slet ikke det samme pres – hverken fra regeringer eller befolkninger i Europa – om, at Israel skal udelukkes.
Den russiske udelukkelse i 2022 kom i kølvandet på protester fra tv-stationer i flere andre lande – herunder DR – der truede med at trække sig fra showet, hvis Rusland fik lov til at deltage.
Lignende trusler er ikke blev meldt ud, når det gælder Israel, men skulle det ske, kan situationen blive en anden for EBU, forklarer Ole Tøpholm.
- EBU er jo en organisation for tv-kanaler, og hvis alle medlemmerne pludselig truer med at trække sig, hvis ikke Israel bliver smidt ud, jamen så er det jo nok den konsekvens, EBU må tage. Det ville være en helt, helt unik situation, hvis det skulle ske, men jeg tror ikke, det er et scenarie, vi kommer til at se.
Særligt én ting kan spænde ben for Israel
Alligevel er Ole Tøpholm ikke stensikker på, at det bliver med Israel på scenen, når Eurovision til maj indtager Malmø i Sverige.
En israelsk deltagelse vil nemlig kræve et massivt sikkerhedsopbud, og det kan i sidste ende være dét, der spænder ben for Israels deltagelse, vurderer Ole Tøpholm.
- Vi kan jo stå i en situation, hvor svenskerne melder ud, at de ikke kan garantere Israels sikkerhed. Så får de nok buddet om at optræde hjemmefra via satellit – en løsning vi så, da Ruslands deltager blev nægtet adgang til Ukraine i 2017.
- Det endte russerne med at takke nej til, og det tror jeg også Israel ville gøre. Det ville simpelthen være for nedværdigende for dem, så de ville nok ende med at trække sig i protest.
Lisanne Wilken ser også en mulighed, hvor Israel kan ende med at skyde sig selv i foden, hvis de forsøger at hive krigen ind på Eurovision-scenen.
- Hvis Israel forsøger at politisere konkurrencen på et uacceptabelt niveau, så kan EBU ende med at smide dem ud med den begrundelse, at Eurovision netop er en upolitisk begivenhed.
- Men der skal meget til, før bægeret flyder over på den front. Hvis Israel "bare" vælger at sende en sangerinde i en hvid kjole, der synger om fred, så er det ikke nok til, at de kan blive udelukket.
Israel har allerede udpeget den 20-årige sanger Eden Golan som landets repræsentant ved årets Eurovision. Hvilken sang hun – efter planen – skal synge på scenen i Malmø til maj er endnu ikke blevet offentliggjort.
Årets Eurovision Song Contest finder sted den 7., 9. og 11. maj i Malmø i Sverige. Hvem der skal repræsentere Danmark, bliver afgjort i aften ved Dansk Melodi Grand Prix. Showet sendes på DRTV og DR1 klokken 20.