- Kan vi få lov til at svare på spørgsmålet, tak?
Bølgerne gik højt, da den islandske technogruppe Hatari forleden afholdte deres første officielle pressekonference i forbindelse med prøverne forud for årets Eurovision Song Contest i Tel Aviv i Israel.
Da en journalist spurgte gruppen, der repræsenterer Island i årets konkurrence, om deres holdning til den politiske konflikt mellem Israel og Palæstina, nåede de ikke at svare, før den israelske værtinde afbrød pressekonferencen med den begrundelse, at der ikke var mere tid.
- Vi håber selvfølgelig at se en ende på besættelsen så hurtigt som muligt, og at fred vil komme, nåede gruppens forsanger Matthías Haraldsson at sige, inden bandet måtte forlade scenen.
Og netop islændingenes politiske holdninger og åbenhed om samme har i den grad skabt røre i Eurovision-dammen.
Gruppen Hatari har flere gange offentligt kritiseret staten Israel og ytret deres sympati for Palæstina. Og siden de sejrede i det islandske Melodi Grand Prix i marts, har bandet været åbne omkring, at de har tænkt sig at bruge opmærksomheden omkring årets Eurovision til at komme ud med deres politiske budskaber.
Hatari deltager med sangen 'Hatrið mun sigra' ('Hadet vil sejre'). Hør den her:
'Eurovision ér politisk'
DR møder det islandske band på deres hotel torsdag, et par dage efter den kontroversielle pressekonference, der har trukket overskrifter i både Island og Israel.
- Jeg nåede knap nok at sige ordet 'besættelse', men dét var allerede sprængfarligt nok til at lave overskrifter. Vi følte, at vi kunne sige mere, men måske er det ikke vores job? Måske er det et job for en politiker og ikke en artist. Det er jeg selv i en intern konflikt omkring, siger Matthías Haraldsson om episoden og fortsætter;
- Omvendt så er det åbenlyst et politisk valg at afholde en konkurrence som denne i Israel. At man så samtidig har en mening om, at vi artister ikke må være politiske i vores udtalelser og handlinger er selvmodsigende i vores øjne.
- Eurovision er en konkurrence, der er funderet i fred og fællesskab, men det hænger ikke sammen, når man så afholder konkurrencen i et land som dette, der er mærket af konflikt, siger Matthías Haraldsson.
Hatari trækker ikke kun overskrifter på grund af deres politiske udtalelser, men også takket være deres udseende. Se deres vilde optræden i det islandske Grand Prix her:
Island kan risikere at blive diskvalificeret
I de officielle regler for konkurrencen står der udtrykkeligt, at Eurovision er et 'ikke-politisk event'. Desuden lyder det i reglerne, at '[...] ingen sangtekster, taler eller gestikker, der har en politisk eller lignende karakter, er tilladte i Eurovision', ligesom der heller ikke må optræde bandeord i en Eurovision-sang.
Forbryder man sig mod dette, risikerer man at blive diskvalificeret fra konkurrencen, og netop derfor har fans i Tel Aviv har spekuleret i, om Island i yderste konsekvens kan risikere at blive smidt ud af konkurrencen, hvis Hatari fortsætter med at dele ud af deres politiske synspunkter.
- Hatari danser ikke bare på grænsen for, hvad man kan tillade sig i Eurovision, de tramper på den, siger William Lee Adams, journalist og stifter af den populære Grand Prix-hjemmeside Wiwibloggs, og fortsætter;
- Jeg mener, de er åbentlyst politiske. De tager deres personlige holdninger og promoverer dem ret voldsomt. Jeg mener faktisk, at er gået over grænsen, siger han.
William Lee Adams tror dog, at de islandske Grand Prix-deltagere skal gå langt, før en egentlig diskvalifikation kan komme på tale.
- EBU (arrangørene af Eurovision) vil have en konkurrence med 41 lande og undgå kontroverser - særligt her få dage før den første semifinale. Hvis Hatari vælger at gøre noget politisk på scenen under livesendingen, så er jeg ikke i tvivl om, at det får en form for konsekvenser - men jeg tror ikke, de bliver diskvalificeret.
EBU har tidligere sagt til norske NRK, at man har talt med den islandske Grand Prix-delegation, og at islændingene kender konsekvenserne, hvis de forbryder sig mod reglerne om politiske budskaber.
Islandsk kommentator er ikke bekymret
Trods kontroverserne forholder den islandske Grand Prix-kommentator, Gísli Marteinn Baldursson, sig dog roligt. Han mener ikke, at den islandske deltagelse i årets konkurrence er i fare.
- Jeg er ikke bekymret. Jeg mener, de handler inden for konkurrencens regler, og jeg tror, de er meget bevidste om, at de deltager i en konkurrence og skal følge Eurovision-reglerne, siger han og fortsætter:
- Selvom de har nogle stærke holdninger og har en personlig interesse i de politiske spørgsmål, så er det ikke noget, de har taget med sig på scenen. Jeg tror virkelig ikke, der er nogen fare for, at de kommer til at bryde reglerne eller gå over stregen, når de går på scenen, siger han.
Hatari selv mener heller ikke, at de har forbrudt sig mod konkurrencens regler.
- Vi bevæger os på en tynd grænselinje, ingen tvivl om det. Men vi føler, at alt, vi har sagt, har været meget diplomatisk, forklarer gruppens anden forsanger, Klemens Hannigan, og Matthías Haraldsson tilføjer:
- Vi har blot sagt sandheden, som vi ser det. Vi vil ikke være fjendtlige mod nogen specifik gruppe eller nation, men vi beskriver de ting, vi ser. Det er meningen, at Eurovision skal være en ikke-politisk begivenhed, men det er et paradoks i vores øjne, for vi mener Eurovision i bund og grund er ekstremt politisk ladet.
Island deltager i årets første semifinale, som ruller over skærmen tirsdag den 14. maj, og er hos bookmakerne i skrivende stund spået en ottendeplads i årets finale.
Danmark deltager i årets anden semifinale torsdag den 16. maj, mens årets finale løber af stablen lørdag den 18. maj.