Den virker måske lidt støvet. Sproget er juridisk og kringlet. Og ord som "øvrighedsmyndigheden" og "fideikommis" klinger nok mest af alt om en tid langt væk fra den, vi lever i i dag.
Grundloven fylder 175 år i dag, men selvom den første udgave blev nedfældet langt før verdenskrige, klimakrise og kunstig intelligens overhovedet eksisterede, så har den i dag mere betydning for vores liv, end de fleste af os nok lige går og tænker over til daglig.
- Det giver den der fælles forestilling om, at vi er en del af en helhed, og derfor har vi et ansvar over for hinanden. Vi har til gengæld også nogle rettigheder, men vi har også nogle pligter, siger forfatter Josefine Ottesen i 'Kulturen' på P1.
Nu vil et nyt initiativ forsøge at puste lidt af støvet af Grundloven med en ny introduktion af den gamle tekst.
Josefine Ottesen er en af tre, som til efteråret skal give deres bud på en såkaldt præambel - en slags læsevejledning eller introduktion - til Grundloven rettet mod børn.
Det er initiativet Grundlovsfesten, der i samarbejde med Politiken-Fonden, har stillet opgaven til Josefine Ottesen samt forfatter Kim Fupz Aakeson og Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Knud Brix.
Børn skal dannes til demokrati
For Josefine Ottesen, der står bag en lang række børnebøger som for eksempel 'Eventyret om fjeren og rosen' og 'Historien om Mira', er det en vigtig opgave at sætte grundloven ind i en nutidig kontekst.
- Det handler om, at vi påtager os vores ansvar som voksne i forhold til at danne børn til demokrati. Og det kræver, at de har en forståelse for, hvad Grundloven betyder for den måde, vi har indrettet vores samfund på. Og at den ikke er givet, siger hun.
Hvad ved du egentlig om Grundloven? Det kan du quizze om her:
Hun har selv et ganske nært forhold til, hvad Grundloven betyder for et liv.
- Min mor var flygtning tre gange i forbindelse med mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig. Det var jo alt sammen på grund af, at der var nogle autoritære regimer, som brød alle de ting, som vi betragter som indlysende på grund af vores grundlov, siger Josefine Ottesen.
I hendes voksenliv har det lært hende, at de rettigheder, den danske grundlov giver, ikke er noget naturgivent.
- Den sikrer nogle borgerrettigheder, noget frihed til at tænke og tale, ejendomsret, mulighed for at stemme og mulighed for at få indflydelse, siger hun.
'Kardemommeloven' som inspiration
I de 2.400 anslag, Josefine Ottesen har fået til rådighed til sin præambel, har hun tænkt sig at lade sig inspirere af kardemommeloven - den fra 'Folk og røvere i Kardemomme By', som er skrevet af norske Thorbjørn Egner.
"Man skal ikke plage andre, eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil", lyder den simple lov i fortællingen om røverne Kasper, Jesper og Jonathan.
- Jeg tror, det er meget vigtigt, at børn bliver opmærksomme på, at det er den form for liv, vi har, og de muligheder, vi har i vores samfund. Og det er noget, man skal være opmærksom på, hvis man gerne vil bevare det, siger Josefine Ottesen.
Mange forfatninger rundt om i verden indeholder en præambel, som blandt andet kan beskrive det land, forfatningen indbefatter, og den har betydning for, hvordan man tolker selve lovteksten. Grundloven har aldrig haft en præambel.
Velfungerende demokratier må gøre mere
I lyset af verdenssituationen med både krig og demokratiske kriser er det måske endnu vigtigere at markere grundlovsdag end nogensinde, mener Olav Hesseldahl, der er leder af foreningen 5. juni. Foreningen står bag initiativet Grundlovsfesten og har stillet opgaven med, hvordan en præambel til grundlovsteksten kunne lyde.
- Det er jo Grundloven, der sikrer samlingen og vores demokrati, siger han.
Initiativet Grundlovsfesten er støttet af Nordea Fonden, og foreningen 5. juni har et fælles ønske om at gøre mere for udviklingen af børn og unges engagement i demokratiet.
Olav Hesseldahl peger på, at demokratier er i tilbagegang over hele verden.
- Det er heldigvis ikke tilfældet i Danmark, men jeg tror, at det simpelthen er lige nu i de her år, at vi velfungerende demokratier bliver nødt til at styrke hele vores demokratiarbejde meget mere, for at prøve at knække den desværre lidt kedelige tendens til, at nogle demokratier bliver mindre demokratiske, siger han.
Unge mangler 'demokratisk selvtillid'
Initiativet kæmper blandt andet for, at børn lærer at interessere sig for demokratiet. For selvom unge er gode til at komme til stemmeurnerne, når de får stemmeret som 18-årige, så ser Olav Hesseldahl en "kedelig tendens" hos de unge.
- Hvis man lige kradser lidt i overfladen og går lidt dybere ned i, hvordan de engagerer sig i demokratiet, så er der desværre en meget kedelig tendens til, at unge mangler demokratisk selvtillid, siger han.
Demokratisk selvtillid er følelsen af, at det nytter at blande sig og have mod til at gøre det, hvis man synes, noget skal gøres anderledes.
- Den følelse mangler børn og unge. Hvis vi ikke får installeret dem i demokratiet og i vores samfund, så kan der jo ikke gå meget mere end en generation, før de lige pludselig får idéer om, at der er andre måder, vi styrer vores land på, siger Olav Hesseldahl.
Hvordan bliver Grundloven omsat til noget, vi kan bruge i dagens Danmark? I 'Kulturen' fortæller Jens Peter Christensen, som er højesteretspræsident og forfatter til bogen 'Grundloven – nerven i vores demokrati og retsstat', om, hvordan man bruger og fortolker de gammeldags tekster i juraens verden.