Ordet demens stammer oprindeligt fra latin og betyder "væk fra sindet".
Og det er netop, hvad en demenssygdom i værste tilfælde kan gøre ved et menneske. At fjerne vedkommendes evne til at huske eller opføre sig, som de gjorde engang.
Men demens er ikke alene én sygdom. I stedet er det en bred betegnelse for omkring 200 forskellige sygdomme, hvor de kognitive funktioner i hjernen svækkes.
Derfor kan man heller ikke skære demenssygdommene over en bred kam, fortæller Kristian Steen Frederiksen, der er neurolog og overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens.
Han forklarer, at man kan tænke på demens lidt på samme måde som hovedpine.
- Der er mange årsager til hovedpine. Man kan for eksempel have spændingshovedpine eller migræne, man kan have slået hovedet, eller man kan være dehydreret.
- På samme måde kan man have demens, hvor årsagen til demens kan være en af flere forskellige demenssygdomme, siger Kristian Steen Frederiksen.
I denne artikel forklarer han, hvad der sker i hjernen, når en person rammes af en af de fire mest udbredte demenssygdomme:
Alzheimers
Der er én demenssygdom, der er mere dominerende i sygdomsbilledet end andre.
Ifølge Kristian Steen Frederiksen er Alzheimers sygdom ansvarlig for mellem 50 og 60 procent af alle de demenstilfælde, der er i Danmark.
Sygdommen opstår ved, at der sker en ophobning af to proteiner i hjernen. Ved Alzheimers sygdom begynder proteinerne at aflejre sig omkring hippocampus, som er centralt for hukommelsen.
- Det betyder, at man på sigt kan glemme, hvad der er sket for et par dage siden. Eller man kan måske spørge om eller fortælle det samme flere gange, siger Kristian Steen Frederiksen.
Vores hjerne består af milliarder af nerveceller. Hvis proteinerne begynder at hobe sig op, får hjernecellerne sværere ved at kommunikere med hinanden. Og hvis kommunikationen mellem nervecellerne kappes, begynder cellerne langsomt at dø.
Ved Alzheimers spreder sygdommen sig til andre dele af hjernen. I sidste ende kan der opstå "huller" i hjernemassen på grund manglende nervebaner, der svækker alt fra ens hukommelse, sprog, bevægelse til adfærd, alt afhængig af hvor fremskreden sygdommen er.
Lewy Body demens
Ligesom ved Alzheimers sygdom opstår Lewy Body demens ved, at særlige proteiner ophober sig bestemte steder i hjernen.
Lewy body demens rammer især bagerst i hjernen og hjernestammen, hvor vi finder det autonome nervesystem.
I modsætning til Alzheimers er det ikke hukommelsen, der hovedsageligt bliver påvirket hos patienterne i første omgang, fortæller Kristian Steen Frederiksen.
- Ved denne sygdom svækkes til gengæld typisk opmærksomheden og vores hjernes evne til at fortolke synsindtryk. Det autonome nervesystem kan også være påvirket. Det er de ting, som vores krop gør helt automatisk, uden vi tænker mere over det.
Demenssygdommen kan blandt andet gøre, at patienterne bliver svimle, når de rejser sig, ligesom de kan have pludselig vandladningstrang eller problemer med at få rejsning.
Neurologen forklarer også, at ved Lewy Body demens er der tale om den samme proteinophobning, som man også ser ved Parkinsons sygdom, hvor bevægelserne langsomt bliver mere stive, og patienterne kan begynde at ryste på hænderne.
- Ved Parkinsons sygdom starter man med at få alle de motoriske problemer, og så vil mange over årene også få demens. Ved Lewy Body demens starter du i stedet med at få de kognitive problemer ved demenssygdommen og senere problemer med din motorik.
Kristian Steen Frederiksen peger på, at det er omkring 5-15 procent af patienter med demens, der får denne type sygdom.
Pandelapsdemens eller frontallapsdemens
Frontotemporal demens går i folkemunde også under navnene frontallapsdemens og pandelapsdemens.
Men her er der ikke tale om én bestemt type demenssygdom. I stedet er det en betegnelse for flere forskellige demenssygdomme, der har det til fælles, at de starter i den forreste del af hjernen, hvor et protein ødelægger nervecellerne og deres funktion.
Fordi sygdommen rammer den forreste del af hjernen, påvirker sygdommen hjernens funktioner på særligt to områder: Sprog og adfærd.
- Ved den adfærdsmæssige variant kan man blive meget apatisk og tilbagetrukken. Man foretager sig ikke noget, og man skal sættes i gang med alle ting.
- Det kan også have den effekt, at vores sociale hæmninger forsvinder, så man i stedet bliver impulsdrevet og begynder at opføre sig upassende. For eksempel kan man på gaden begynde at sige til folk, at de ser tykke ud eller komme med seksuelle kommentarer i situationer, hvor det er upassende.
Det er dog de færreste mennesker med demens, der får denne type sygdom. Ifølge Kristian Steen Frederiksen taler vi om tre-fem procent af alle tilfælde af personer med en demenssygdom.
Ved fremskreden Alzheimers sygdom kan patientens adfærd dog også blive påvirket, da sygdommen med tiden kan ramme flere områder af hjernen.
Vaskulær demens
Vaskulær demens er en demenssygdom, der adskiller sig væsentligt fra andre demenssygdomme.
- Her er det mere en demenssygdom, der opstår, fordi der sker nogle forandringer i blodkarrene til hjernen, som gør, at blodforsyningen bliver forstyrret, fortæller Kristian Steen Frederiksen.
Her er der altså ikke tale om ophobninger af bestemte proteiner forskellige steder i hjernen, men i stedet en forsnævring eller tilstopning af hjernens pulsårer på grund af fedt og kalk, der i værste fald kan få nervecellerne til at blive syge og gå til grunde.
- Åreforkalkning kan føre til deciderede blodpropper, og man kan få demens af at få en blodprop.
Kristian Steen Frederiksen peger dog på, at der er særlige risikofaktorer ved vaskulær demens, som for eksempel rygning, overvægt, inaktivitet og forhøjet blodtryk.
Derfor har man selv en stor indflydelse på at forebygge sygdommen. Noget, der ifølge forskningen også gør sig gældende ved Alzheimers sygdom, tilføjer Kristian Steen Frederiksen.
Og i dag kan du se første afsnit af den nye DR-dokumentarserie 'Demenskoret'. Det er klokken 20.30 på DR1, eller når det passer dig på DRTV.
Der er ting, du kan gøre for at forebygge nogle former for demens. Bliv klogere på det her: