Med en demenssygdommen følger der ikke kun en alvorlig diagnose for patienten selv, men også en tid for pårørende, hvor spørgsmål kan hobe sig op.
For hvordan skal man forholde sig som ægtefælle, søskende, ven eller barn, når hukommelsen langsomt svigter hos den person, man har kendt i årtier og som måske er ved at forvandle sig til en skygge af den, de var engang?
- Det er en situation, som for de fleste er livsændrende på mere eller mindre alle parametre, siger Lene Hvidkjær, der er demensfagligrådgiver i Alzheimerforeningen.
Hun har mere end 20 års erfaring inden for demensområdet og har i de seneste to et halvt år rådgivet familier hos Demenslinien, som Alzheimerforeningen står bag.
Demenssygdom rammer forskelligt
Ifølge Alzheimerforeningen og Nationalt Videnscenter for Demens lever omkring 90.000 danskere med en demenssygdom i Danmark.
Men fordi sygdommen demens er en bred betegnelse for ændringer i hjernen, kan demenssygdommen også udspille sig meget forskelligt hos den enkelte.
Mange forskellige faktorer afgør derfor, om sygdommen udvikler sig hurtigere eller langsommere, fortæller Lene Hvidkjær.
- Det er meget forskelligt, hvordan man bliver ramt, og hvornår man bliver ramt i livet. En demenssygdom er ikke kun forbeholdt ældre. Der er tilfælde, hvor sygdommen rammer yngre i 40- og 50 års-alderen, hvor de kan have børn.
- Det gør også situationen meget kompleks og sårbar. Men der er også nogen, der ringer ind til Demenslinien, som har en mor på 88 år og er i dyb sorg. Så det er meget forskelligt, hvad folk kontakter os angående, siger Lene Hvidkjær.
I boksen giver Lene Hvidkjær fra Alzheimerforeningen ti råd til dig som pårørende om, hvordan du bedst kan hjælpe en person med en demenssygdom:
Hver fjerde opkald handler om en mistanke
Lene Hvidkjær forklarer, at Demenslinien hjælper med de spørgsmål, pårørende ikke altid kan google sig til.
- Cirka hvert fjerde opkald handler om, at en nærtstående pårørende som ven eller familiemedlem ringer ind til os, fordi de er bekymrede for, at deres nære er ved at udvikle en demenssygdom.
- Det er meget komplekst, fordi man måske står i en situation, hvor den ene part måske ikke er bevidst om, at han eller hun er syg. Det stiller både de pårørende og den muligt syge i nogle ret udfordrende situationer, forklarer hun.
Det er ikke kun familiemedlemmer eller venner til personer med demens, som Lene Hvidkjær til daglig er i kontakt med. Hun taler også med mennesker, der mistænker sig selv for at have påbegyndende demens.
- Vi hjælper dem videre med at tage den svære samtale med familien. Hvordan skal man få sagt det? Så vi hjælper dem med at krydse en usynlig grænse og få faciliteret et mod til at tage samtalen.
Det er dog vigtigt at understrege, at man skal kontakte sin egen læge, hvis man mistænker sig selv eller nogen for at have en demenssygdom, da Demenslinien ikke tilbyder udredning for sygdommen.
Nogle symptomer kan også være tegn på andre sygdomme eller lidelser som for eksempel stress eller depression.
Og hvis der er tale om en demenssygdom hos et nært familiemedlem, er det vigtigt ikke at være alt for hård mod sig selv som pårørende, understreger Lene Hvidkjær.
- Som pårørende kommer man også til kort i mange situationer. Derfor er det vigtigt at sige til sig selv og vide, at man gør sit bedste.
Der er forskel på at være distræt og at have symptomer på demens. Læs mere om de ti tegn, man skal holde øje med her. Artiklen fortsætter efter boksen: