Radioklassikeren ”I Dybeste Taknemmelighed”, som blev genudsendt den 18. juli, fremstod som en negativ politisk kommentar til indkvarteringen af asylsøgere i telte i Thy og i bredere forstand til hele den danske udlændingepolitik. Det konkluderer DR´s lytter- og seerredaktør Jesper Termansen i sin indstilling til generaldirektør Maria Rørbye Rønn, der er enig i afgørelsen.
Værten foretager en sammenligning med jødernes flugt til Sverige under Besættelsen og det påståede dårlige ry, som Danmark skulle have fået som følge af de aktuelle indkvarteringsforhold for asylsøgere. Det sker i en sarkastisk tone, hvor værten går ud over DR’s etiske reglers krav om upartiskhed. Blandt andet siger værten ”Vi er jo frisindede friluftsmennesker, og hvis man vil integreres, så kan man jo lige så godt begynde med spejderlivets glæder med det samme. Altså, imens integrationsmyndighederne så bruger et par måneder – eller tre eller mere - på at undersøge, om man overhovedet har ret til sådan at nasse på danske campingfornøjelser.”
En lytter klagede og var ikke tilfreds med det svar, som redaktionschefen for programmet gav. Derfor gik sagen videre til lytternes og seernes redaktør.
I afslutningen af programmet foretager værten en sammenligning med oprøret mod Samarbejdspolitikken under Besættelsen og modstand mod den førte udlændingepolitik i dag. Værten erindrer lytterne om, at det er værd at huske at historien om de danske jøders flugt og hjemkomst ikke skete på grund af datidens politikere, men i lige så høj grad på trods af dem. ”Så vi kan måske nå det endnu, hvis vi altså gider”, siges der i den afsluttende speak.
I konklusionen skriver Lytternes og seernes redaktør: ”Endvidere foretager programmet – repræsenteret ved værtens stemme – en sammenstilling af den civile ulydighed imod Samarbejdspolitikken under Besættelsen og et muligt ”civilt opgør” med den førte udlændingepolitik i dag, hvilket også må siges at være holdningspræget og partisk. Selv om Radioklassikerens koncept levner værten et frirum til at ”kommentere” og ”udfordre” (som står i programmets interne retningslinjer. Red) vil sarkasme som i dette tilfælde være at gå for langt i forhold til de grundlæggende bestemmelser om upartiskhed i DR’s etik.”
Klageren får derimod ikke medhold i sin kritik af det svar, som han i første omgang modtog fra DR. Svaret var grundigt, rummede ankemuligheder og var ikke et forsøg på at sylte sagen, selv om klager ikke var enig i indholdet.
Hele sagen kan læses her