Det nye store DR-program 'Dobbeltspil' handler om strategi, løgn, sandhed og manipulation for de 16 deltagere.
Men selvom det er spillets psykologi, der er i fokus, har du måske lagt mærke til et fysisk modermærke i ansigtet på en af deltagerne.
Og det er faktisk også helt ok.
For Theresa Kyhn, der er en af deltagerne i 'Dobbeltspil', er vant til, at hendes modermærke skaber opmærksomhed, og at det måske vil tage lidt fokus hos seerne, når hun er på skærmen.
Og det må det også gerne.
- Vi er jo mange, der ser ud på mange forskellige måder - heldigvis. Vi mennesker kommer i mange former, og det synes jeg, er vigtigt at vise, siger den 28-årige, der til dagligt er project manager i en sikkerhedsafdeling, der arbejder med festivaler og koncerter.
- Jeg ved, at folk har det enormt forskelligt med, hvordan de ser ud, hvis de har nogle fysiske særpræg, andre lægger mærke til, så jeg synes, det er vigtigt med en reminder om, at det er okay at se forskellig ud i forhold til det, vi betegner som "normen".
'Fordi du er så smuk'
Den 28-årige deltager, der i dag bor København med sin kæreste, er født med sit modermærke, der altid proportionelt har dækket den samme mængde i ansigtet fra midt på næsen og ud til kinden lige under øjet.
Faktisk fik forældrene tilbudt en operation, så hun kunne få det fjernet som lille, men de besluttede at vente, til Theresa selv var stor nok til at træffe beslutningen.
De valgte så at stopfodre hende med selvtillid, så hun kunne træffe valget på baggrund af sig selv - og ikke andre folks holdninger.
Theresa husker stadig, hvordan hun som barn lagde mærke til, at andre stirrede på hende. Når hun spurgte sin mor hvorfor, lød svaret:
"Fordi du er så smuk".
- Jeg er en af de heldige, der er vokset op med et stærkt netværk af familie og gode venner og er nået til et sted, hvor jeg hviler i, at jeg skiller mig ud. Men selv for mig, der har haft så stor støtte og nogle forældre, der altid gjorde meget ud af ikke at italesætte det på en problematisk måde, har det taget tid at komme hertil.
Det var i 7. klasse, da hun var teenager, og der skete en masse, og drengene begyndte at blive interessante, at hun først blev meget opmærksom på, at hun så anderledes ud. Og det var ikke nogen god anerkendelse.
- Jeg syntes, det var hæsligt at se anderledes ud og kunne også godt mærke, at drengene var mere interesseret i de veninder, der ikke havde modermærker. I teenageårene skulle jeg generelt kunne tage at høre på lidt ekstra, husker hun og fortsætter:
- Generelt har jeg altid fået kommentarer, folk der peger og hvisker, det er bare en del af det. Det tog mange år, før jeg lærte ikke at lytte på det, og det har krævet meget arbejde med mig selv og mit selvværd.
Nogle af kommentarerne var - og er - meget grove, mens andre kan være "gode råd" til, hvordan hun kan dække det med makeup eller få det fjernet.
- De uopfordrede råd kan komme, når jeg står i en butik, der sælger parfume, eller er i byen, og fremmede kommer hen og skal fortælle mig det over en øl.
Hun har også hørt mange gange: "Du er smuk, selvom du har det her modermærke" - eller indirekte: Det er jo ikke pænt, men du er ok alligevel.
- Alle de her kommentarer skal man selv lære at filtrere i, og det er blevet meget nemmere med alderen, men tidligere var det ulideligt og mega hårdt. Især fordi man bliver meget selvbevidst.
Kommentarerne og folks stirren gik Theresa så meget på, at hun tog til en plastikkirurgisk klinik for at tale med lægerne om modermærket. De fortalte hende, at det var en stor proces, men at det godt kunne fjernes.
-Så gik jeg til mine venner og fortalte dem om overvejelserne - men alle sagde, at jeg ikke skulle gøre det, fordi mit modermærke var specielt og en del af mig. Så jeg udskød operationen, og det er jeg glad for den dag i dag.
Men hvordan kommer man så til et sted, hvor man stiller sig op, velvidende at det vil tage noget fokus?
- Jeg har forældre og rigtig gode veninder gennem tiden, der har støttet mig og syntes, det var fedt at være unik. Det troede jeg ikke på i mange år, men har arbejdet med at kigge på mig selv i spejlet og sige: "Helt ærligt, jeg elsker mig selv".
Og selvom det absolut ikke var derfor, hun meldte sig til Dobbeltspil - det gjorde hun for at få en fed og anderledes oplevelse -har hun intet imod at få det andet budskab frem.
- Det er vigtigt for dem, der sidder derude og føler sig anderledes og skal høre på de her ting fra barn at vide, at de ikke er alene i den situation. Det sker for rigtig mange af os, der stikker ud fra "normen". Og man skal huske at ignorere det. Jeg er her for at leve mit liv for mig selv. Andres opfattelse af mig og mit modermærke er deres eget problem.
Hvad mener du med det?
- Hvis du har noget negativt at sige, er det måske dig selv, der har noget at arbejde med. Jeg ved, hvem jeg er, og jeg har det godt med mit modermærke. Hvis du synes, det er det grimmeste og har et behov for at fortælle mig det over en øl i byen, er det nok dig, der har et problem og skal hjem og kigge dig selv i spejlet.
Men må man så ikke spørge?
- Jo, og det er et vigtigt budskab, at man ikke skal være berøringsangst. Det er så meget federe, når folk kommer hen til mig og spørger høfligt - en million gange hellere det, end folk hvisker, peger, siger det er grimt eller giver mig råd til at dække det og går ud fra, jeg har det dårligt. Vær nysgerrig, og spørg i stedet. Så skal jeg nok selv sige til eller fra, om jeg har lyst til at snakke om det.
- Jeg kan jo ikke ændre folks approach til mig, men jeg kan ændre på, hvordan jeg tager det. Lær at elske dig selv for de særpræg, du har.
Se dobbeltspil hver fredag aften klokken 20 på DR1 eller lige her på DRTV: