Som barn og ung var sangeren Katinka vred.
Rigtig vred.
Gennem store dele af sin skoletid var hun nemlig blevet mobbet af sine klassekammerater, og hun oplevede aldrig, at lærerne lyttede til hendes frustrationer og stillede de mobbende børn til ansvar.
Tværtimod oplevede hun for eksempel en rektor, der sagde:
- Måske skal Katinka ikke være så provokerende.
- Måske skal Katinka stoppe med at snakke så meget.
Derfor blev det på mange måder en øjenåbner for Katinka, kendt for hits som 'Rundt og rundt' og '200 meter i frit fald', da hun som 23-årig for første gang læste romanen 'En flygtning krydser sit spor'.
En roman helt tilbage fra 1933 af den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose, der især er berømt og berygtet for at introducere Janteloven, som de fleste danskere er bekendte med.
- Inden jeg læste denne her bog, vidste jeg ikke selv, hvem jeg var vred på. Men jeg var jo vred på de voksne. Jeg var også vred på mig selv, men jeg var mest af alt vred på lærerne, som ligesom tabte børnene, fortæller hun i podcasten 'Det' en klassiker'.
Lyt til 'Det' en klassiker' her:
'En flygtning krydser sit spor' finder sted i den fiktive by Jante, der er stærkt inspireret af Aksel Sandemoses egen opvækst i nordjyske Nykøbing Mors, og det, han mente, var byens småborgerlige mentalitet.
Hovedpersonen Espen Arnakke kan læses som Sandemoses alter-ego, og i bogen ser han tilbage på sit ungdomsliv i Jante. Han leder blandt andet efter svar på, hvorfor han ender med at begå den ultimative forbrydelse mod den mand, der gennem barn- og ungdommen har terroriseret ham.
- Det var utroligt tilfredsstillende at finde ud af, hvem man skulle rette sin vrede imod. Altså - hvis man var Espen Arnakke, hvem skulle man så rette kniven mod, siger den i dag 33-årige Katinka.
Da hun fik svaret, gik hun hjem og skrev sangen 'Idioter', som handler om den vrede, hun fandt ud af, at hun kunne rette mod sine gamle folkeskolelærere.
Genkender både sig selv og sin far
Det var Katinkas far, som anbefalede hende 'En flygtning krydser sit spor'. Og da hun læste den, var der pludselig mange ting, der gav mening. Ikke bare i hendes syn på sig selv. Men også i synet på hendes far.
- Min far er journalist og havde en fortælling om sin egen hårde skoletid, og om hvordan han overlevede. Det har altid betydet meget, at han fortalte mig det, men jeg oplevede min skoletid anderledes - og blev ikke bare sådan stærkere af modgang, siger hun og fortsætter:
- Så da jeg læste 'En flygtning krydser sit spor', var der mange ting, der gav mening for mig i forhold til min far, der er videbegærlig i et samfund, hvor man ikke skal være videbegærlig. Og samtidig var der en bro over til min egen fortælling, hvor jeg forstod mit eget liv meget bedre.
I det hele taget mener Katinka, at vi har nogle fortællinger om, at knubs i barndommen og i skolen er noget, der er med til at gøre os stærkere og lære os at sætte grænser.
- Men der siger Aksel Sandemose jo præcis det modsatte. Han siger: "Jeg blev jo endnu mere smadret". Han bruger det ikke til at sige, at han bliver stærkere - han bruger det som et våben for at kæmpe sig videre.
- Det er også sådan, jeg har det: Denne her fortælling er blevet et våben for mig. Det er blevet en del af benzinen på hele mit livsværk. Dét at være vred, siger hun.
En ny Jantelov
Ifølge Katinka er der stadig i dag - knap 100 år efter 'En flytning krydser sit spor' - meget i det danske samfund, som er præget af Janteloven.
- Måske især over for kvinder. Altså kvinder, der stiller sig frem og ødelægger den gode stemning. Eller er lidt aparte. Der ser jeg rigtig meget Jantelov, siger hun.
Derfor praktiserer hun da heller ikke Jantelov på nogen måder derhjemme over for hendes to små børn. I stedet forsøger hun faktisk at opflaske dem med nogle budskaber, der er stik modsat Jantelovens.
- "Du er vigtig". Det siger jeg til mine børn derhjemme. Det er også vigtigt, at de ved, at de hører til noget, er fælles om noget, og at det er vigtigt, at de har hinanden.
Hvis Katinka derudover skulle komme med en række råd til en "modsat" Jantelov, skulle de lyde således:
- Du fortjener at blive hørt. Du fortjener at blive set. Du er vigtig for fællesskabet. Du betyder noget for fællesskabet.