For 90 år siden fik danskerne det ind i deres DNA.
At man ikke skal tro, man er noget.
Ophavsmanden bag vendingen er den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose, der i slutningen af 1933 skrev romanen 'En flygtning krydser sit spor', som de alternative ti bud stammer fra.
Siden da har loven præget den danske selvforståelse, og DR-programmet Kulturen undersøger, om 1930'ernes jantelov stadig holder i dag, eller om det er tid til at omskrive de noget snærende normer.
Professor emeritus i retshistorie, forfatter og flamboyant it-boy Ditlev Tamm mener, at vi med ro i sindet kan revidere de dele af janteloven, som fortæller os, at vi ikke skal tro, at vi er noget, eller at nogen bryder sig om dig.
Det bliver nærmest undertrykkende selvdestruktivt, hvis man tager de budskaber til sig, mener han.
- Og det er jo ødelæggende for en person. Hvis man tager jantelovens ti bud for pålydende, mister man selvtilliden.
- Det er vigtigt, at man i sig selv har en tro på sig selv, siger han.
Beskeden fremfor hoven
Hvis Ditlev Tamm skulle omskrive janteloven, så den passer bedre til den måde, vi opfører os på i dag, lyder hans bud, at man skal tro på sig selv og egne evner, men være ydmyg omkring det.
- Jeg synes faktisk, det er en god ting i dansk kultur, at man - i modsætning til mange andre steder - prøver at optræde beskedent og falde ind i omgivelserne og forsøger at svinge med de mennesker, der er omkring én, uden at føle at man skal være leder.
Så den gamle jantelov er alligevel ikke helt ubrugelig, mener Ditlev Tamm.
- Den har egentlig nogle meget gode retningslinjer for, at man ikke skal prale, træde for meget frem eller støde andre.
Den retter os af, så vi lærer at være mennesker, andre faktisk kan holde ud at være sammen med.
- Meget af det, man lærer, i forhold til hvordan man skal opføre sig, er korrigerende adfærd, der lærer os, hvad der virker, og hvad vi ikke skal, siger han.
Professor på høje hæle
Den tidligere professor i retshistorie har fart på og har i mange år skilt sig ud på universitets gange, når han som mandlig professor er kommet gående i både høje hæle, glitrende pallietskjorter, jakkesæt, kjoler, rød neglelak og statement-halskæder.
- Nogen synes nok, at jeg, både i påklædning og skriverier, prøver at stikke lidt ud og ikke bare er en del af en samlet masse.
Derfor vil nogle måske studse over, at kulturpersonligheden gør sig umage for ikke at føre sig for meget frem.
- Mange, der kender mig, vil sikkert dø af grin, når jeg siger, at jeg prøver at leve efter en opskrift om, at man ikke skal prale eller lade, som om man synes, man er noget.
Men Ditlev Tamm insisterer samtidig på sin ret til ikke at ligne eller lyde som det brogede gennemsnit.
For ham handler janteloven i bund og grund om at anerkende, at du ikke er den bedste. Nogle er klogere og ved mere end dig.
Bitter og vred
Det finurlige ved janteloven er, at den siger om mere dens skaber, end om alle os andre, mener Ditlev Tamm.
- Den afspejler en meget bitter person, som er blevet mobbet, og som er vred, og et meget lille og snæversynet samfund, der stiller de regler op.
Du kan se Aksel Sandemose svare på noget af den kritik, der kom fra hans fødeby, Nykøbing Mors, i klippet fra 1969.
Hævet over enhver tvivl er det, at janteloven har præget den danske mentalitet i høj grad, mener Ditlev Tamm.
- Janteloven er nærmest en del af den danske kulturtradition, som næsten burde beskyttes af UNESCO's Verdensarv, fordi den ligger så dybt i os, siger han.