Et ulvepar har slået sig ned i Vestjylland.
Det formoder forskere i hvert fald, efter parret flere gange siden efteråret 2016 er gået i de fotofælder, som frivillige ulveentusiaster har sat op i Vestjylland i samarbejde med Aarhus Universitet (AU) og Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Fotofælderne - eller vildtkameraer, som de hedder - er forskernes vigtigste våben i arbejdet med at spore de vestjyske ulve og få kortlagt, hvor de holder til.
Og det er et kæmpe arbejde, kan Leif Meldgaard, frivillig i Projekt Dansk Ulv, skrive under på.
- Siden vi startede det her projekt 5. november sidste år, har vi gennemset flere tusind billeder og videoer fra kameraerne. Der har været ulve på knap 40 af dem, fortæller han.
21.000 timer: 40 ulve-billeder og en masse hjorte
Leif Meldgaard fra Projekt Dansk Ulv og hans makker Thomas Boesdal har i alt sat 12 kameraer op i et udvalgt område i Holstebro, som er godkendt af Naturstyrelsen.
Samlet set har kameraerne været tændt i 21.000 timer, og de er blevet tømt for billeder og video omkring hver tredje uge.
Hver gang har et kamera, der kun tager billeder, snildt kunnet indeholde mere end 2.000 billeder, mens kameraerne, der er indstillet til video, har filmet op mod 300 klip.
Hjorte indtager kameraets fokus i to tredjedele af alt materialet.
Infrarødt lys er usynligt for dyrene
Kameraerne er infrarøde. Det vil sige, at de tager billeder med en infrarød blitz, der er usynlig for mennesker - såvel som ulve.
Ulvene kan altså ikke se, når de bliver fotograferet om natten, hvor de primært er på farten, mens de holder sig skjulte om dagen.
- Alligevel kan vi engang imellem se, at dyrene reagerer på kameraet og kigger op, når billedet bliver taget. De kan måske høre noget, vi mennesker ikke kan. Eller måske har de en sjette sans, siger Leif Meldgaard.
Ulven er lynhurtig
Det tager et sted mellem 0,2-0,5 sekunder for kameraerne, der reagerer på bevægelse, om at “vågne”, når der kommer et dyr fordi.
- Og ulve er ofte lynhurtigt videre, så på nogle af billederne får vi altså kun halen med, siger Leif Meldgaard.
Fordi ulvene primært bevæger sig om natten, bliver billederne fra vildtkameraerne ofte ret utydelige.
Ikke fordi de er slørede men simpelthen bare fordi, at billederne er sort/hvide. Derfor er det også vanskeligt at konkludere, at der med 100 procents sikkerhed er tale om ulve.
I øjeblikket eksperimenterer Leif Meldgaard derfor med et vildtkamera, der tager billeder med almindelig blitz, så han kan fange farvebilleder om natten.
- Det ser indtil videre ikke ud til at genere dyrene. De kigger bare lige op og spiser så videre, fortæller han.
Analyserer ulvens mønster
Leif Meldgaard har været "bidt" af ulve, siden Danmarks første ulv Thy-ulven i 2012 satte sine spor i landet, og han har sat kameraer op i forbindelse med flere projekter i Jylland.
Det første to år havde der ikke meget held med fotofælderne, men siden har han lært at analysere ulvenes mønstre. Hvor langt, de bevæger sig, hvor de færdes og så videre.
- Ulve er jo bl.a. dovne i den forstand, at de bevæger sig langs stier og ikke inde i skoven for at spare på energien. De vælger altid den nemmeste vej, siger Leif Meldgaard.
Til gengæld går ulvene langt. 20-30 kilometer i løbet af en nat er ingen sag.
Forsvinder, når der kommer mennesker
Derfor er det også en mindre videnskab at sætte kameraer op - og ikke mindst være heldig nok til selv at spotte en ulv.
Leif Meldgaard har en enkelt gang set en ulv løbe langs et læhegn.
- Ellers er det som regel kun jægere eller skovarbejdere, der se dem, hvis de får skræmt ulven op under jagt eller med store maskiner, fortæller Leif Meldgaard.
Hvis ulvene ser et menneske, er det dybt indkodet i dem, at de skal løbe væk.
- Du kan ikke bare beslutte dig for at på søndag - der skal jeg ud og se ulve, lyder det fra Leif Meldgaard, der også understreger, at der absolut ingen grund er til at frygte ulve:
- Du kan jo prøve at google ulveangreb i Europa de sidste 50 år, siger han.
Som sagt så gjort og ifølge Naturstyrelsen er fire mennesker siden 1952 blevet slået ihjel af en ulv i Europa. Risikoen for ulveangreb i Danmark er med andre ord uhyre lille, som styrelsen skriver.