Den 12. november 2014 landede et menneskeskabt fartøj første gang på en komet. Efter en rumrejse på 10 år sendte rumsonden Rosetta sit landingsfartøj Philae ned til overfladen på komet 67P/Churyumov-Gerasimenko.
Det lykkedes Philae at sende oplysninger om kometen tilbage til Jorden via moderskibet i 54 timer, inden strømmen slap op. For desværre var Philae landet i halvskygge, så solpanelerne fik for lidt strøm.
Nu er kometen så tæt på Solen, at landingsmodulet får meget mere sol. Alligevel kan man ikke få kontakt med Philae.
God isolering skærmer for Solen
- Alt håb er ikke ude endnu, men chancen er for nedadgående, siger danskeren Stubbe F. Hviid, der sidder i Rosetta Science Team og er seniorforsker hos DLR, den tyske rumfartsorganisation.
Stubbe F. Hviid har været med til at bygge og planlægge moderskibet Rosetta og landeren Philae.
- Landeren er endt i en stilling, hvor det desværre er svært at få nok varme ind i selve landerstrukturen. Philae er godt isoleret, og isolering virker i begge retninger, siger han.
Kræver mindst 19 watt for at samtale
Philae får 10 gange så meget sollys nu som for et halvt år siden. Men landeren er formentlig dybfrossen, og der skal i hvert fald være -45ºC, før Philae kan komme ud af sin vintersøvn.
Philae er designet sådan, at solpanelerne kræver mindst 5,5 watt for at vække Philae, så landeren begynder at lade sine batterier op. Samtidig kræver Philae mindst 19 watt for at begynde at arbejde igen oven på kometen og snakke med Rosetta, der kredser rundt om kometen.
Hvis Philae vågner, vil den hver 30. minut tænde sin modtager og lytte efter signaler fra moderskibet Rosetta, der kredser om kometen. Det vil Philae kunne gøre uden at bruge megen energi. Og hvis det lykkes, vil Rosetta sende signalerne videre hjem til Jorden.
En masse nyheder er på vej
Moderskibet Rosetta selv fungerer fint, bortset fra at der er problemer med at komme tæt nok på kometen.
- Kometen er meget aktiv nu, da afstanden til Solen mindskes meget hurtigt. Derfor er der så meget materiale omkring kometen, at navigationsudstyret - star trackerne - har svært ved at navigere på stjernehimlen, siger Stubbe F. Hviid.
Alligevel lægger Rosetta-missionen nye billeder ud stort set hver uge. Derimod må vi vente på de større nyheder i nogle måneder.
- Der kommer mange andre typer data end billeder fra Rosetta, men det meste er under embargo for at give instrumentgrupperne en chance for at analysere dataene, før resten af det videnskabelige samfund kaster sig over dem, forklarer Stubbe F. Hviid.
Det er Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, der står i spidsen for Rosetta-missionen. Læs flere nyheder på Rosetta-bloggen.