Det er midsommer. Alligevel tænker de danske juletræsproducenter på jul. Hvert år producerer juletræsproducenterne cirka 10 millioner nordmannsgrantræer, og cirka 90 procent af deres produktion går til eksport. Dermed er det grantræ Danmarks vigtigste skovtræ i økonomisk henseende.
Men mange juletræsproducenter er nødt til at sprøjte deres grantræer, så træerne ikke bliver angrebet af den frygtede ædelgranlus - Dreyfusia nordmannianae. Ædelgranlusen er det største skadedyrsproblem i juletræsproduktionen. Lusen får nemlig nålene til at bøje, så kunderne ikke vil købe træerne.
Forskere ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er i gang med at forske sig frem til juletræer, der kan modstå lusen. Samtidig ser de også på svampeangreb og biomasseproduktion i ædelgrantræer – det vil sige nåletræer i slægten Abies.
Vil væk fra kemikalier og dårlig presseomtale
- Vores vigtigste juletræsmarked er Tyskland, og det er flere gange sket, at fx medier går ud og køber nogle juletræer og får dem analyseret for kemikalier. Og så finder de sommetider rester af sprøjtegifte i nogle af træerne. Og så kommer der en negativ historie ud af det, forklarer lektor Ole Kim Hansen.
- Derfor kunne der være en markedsføringsmæssig fordel i at forædle sig hen til en mindre modtagelig type ædelgran, siger han, og oveni kan man undgå sprøjtegifte.
Han er sammen med post.doc. Katharina Birgit Budde i gang med forsøg inde i og ved væksthusene på Frederiksberg i København.
Nåleprøver for at finde dna
Det har været et bedre luseår inde i drivhusene end ude på pladsen foran på grund af det kolde forår.
Forskerne har blandt andet podet gamle kviste med luseæg over på nye kviste. Målet er at identificere gener, der har betydning for træernes evne til at modstå luseangrebene.
Forskerne har lige taget nåleprøver af både inficerede og ikke-inficerede grantræer. Næste skridt er at ekstrahere (udvinde) DNA’et fra de forskellige nåle og så sammenligne generne og forhåbentlig finde gener, der har betydning for luseangreb.
Og så holder man dem op imod en kontrolgruppe af træer, der står et andet sted.
Svaret er måske tolerance
- Lige nu prøver vi molekylærgenetisk at finde frem til nogle gener, som giver resistens over for lusene. Rent faktisk tyder noget på, at det ligeså meget er tolerance som resistens, det handler om, siger Ole Kim Hansen.
- Forstået på den måde, at det måske ikke er så nødvendigt, at man får et træ, som lusene ikke går på. Men mere at træet ikke får skaderne, så nålene bøjer så meget, siger han.
Genom fylder mange gigabytes
Træer er meget sværere at arbejde med end de fleste andre organismer. Alene det fysiske format af træer gør det svært at lave forsøg, men især at nåletræer har meget store genomer.
Det er først for nylig, at svenskere, som de første, har sekventeret et helt genom for en nåletræsart, rødgranen.
-Man regner med, at DNA-koden for de fleste nåletræer fylder 15-25 gigabyte. Det svarer til, at genomet er 5-8 gange så stort som menneskets, siger Ole Kim Hansen.
Forsker et års tid
Det er ikke fordi, træerne har flere gener. De har bare mere junk-DNA. Det kalder man de DNA-sekvenser i genomet, som man ikke kender funktionen af, og som i de fleste tilfælde heller ikke har nogen.
Forskerne på Københavns Universitet er de eneste i Danmark, der forsker i skovtræers genetik og forædling.
De håber, at de om et års tid ved mere om, hvordan man undgår problemerne med ædelgranlusen uden brug af giftige sprøjtemidler.
Svamp der angriber juletræer
Ved siden af forsøgene med ædelgranlus laver forskere fra Københavns Universitet også forsøg med en særlig svamp – Neonectria macrospora - der gennem de seneste år er begyndt at angribe ædelgrantræer i Danmark.
Man arbejder både med træets genetik og modstandskraft samt med selve svampens biologi; eksempelvis hvordan den spreder sig, og om den har flere racer eller underarter.
- Vi er lidt usikre på, om det er noget med klimaet, der gør, at den blomstrer op. Eller det er en ny art, der er kommet til, siger Ole Kim Hansen.
Vil gerne undgå kemikalier
- Problemet med svampen er, at man ikke har godkendte sprøjtemidler til bekæmpelsen. I den forbindelse er juletræer stadig en niche. Så der er ikke et kemifirma, der står klar til at lave et godkendt sprøjtemiddel. Og igen kan man sige, at det skulle nødigt blive den samme historie som med lusene. At vi bare får endnu flere kemikalier, siger Ole Kim Hansen.
Forskerne havde for nyligt pakket små grantræer ind i et selvbygget infektionskammer. Man satte svampesporer ind i kammeret, sprøjtede en masse træer til med vand, og så lukkede man træerne inde i plast i tre dage, så svampen havde gode muligheder for at inficere træerne. Målet er at teste om forskellige kloner af nordmannsgran bliver angrebet i forskellig grad.
Man er endnu ikke klar med resultaterne af det forsøg.
Krydsningarbejde med ædelgranarter
Samtidig udfører man også kontrollerede krydsninger, hvor man laver hybrider af nogle af Abies-arterne – grantræerne. Hybrider kan måske bidrage til forskningen i resistens, da forskellige arter angribes i varierende grad af skadevoldere.
Samtidig ved man, at en del hybrider i planteverdenen vokser hurtigere end de rene arter, og derfor kan det have en betydning i forhold til biomasseproduktion, hvis man vil øge mængden af planter til fx bioolie.