Der ligger dansk planteforædling gemt i græstæpperne på de 12 stadioner ved sommerens VM-slutrunde i fodbold ligesom ved VM i Sydafrika i 2010.
Og der er dansk græs på Wimbledons centre court, når verdensstjernerne i tennis slår til bolden.
Den danske frøkoncern DLF-TRIFOLIUM er blandt verdens bedste til planteforædling af græs.
Fra billigt græsfrø til kvalitetsfrø
Niels Roulund har været ansat som planteforædler i DLF-TRIFOLIUM siden 1991. Han er 'fader' til 40 forskellige græssorter.
- Overordnet set er jeg stolt af hele teamet, vi har i koncernen. For 20 år siden leverede vi billigt frø, men ikke kvalitetsfrø. Nu har vi kæmpet os op til at levere de bedste kvalitetssorter, siger Niels Roulund til dr.dk/viden.
- Koncernen har investeret i forædlingsarbejdet. Der er sket et paradigmeskift. Og vi er ude i hård konkurrence med frøkoncerner rundt i verden, siger han.
Kampen om pladsen på ranglisten
Det handler om at komme i top på særlige sortslister for frø, som de forskellige lande har over, hvor gode sorterne er.
I EU skal alle foderafgrøder testes, og det sker systematisk. Det er derimod frivilligt inden for frø til græsplaner som sportsgræs. Men vil du sælge, skal du lade dit frø teste, forklarer Niels Roulund.
DLF-TRIFOLIUM sender derfor deres græssorter til sortsafprøvning i mange forskellige lande. Det tager landene tre år at teste de forskellige sorter. De bedste kommer i toppen af landets særlige sortsliste.
Og det er den, de professionelle kigger på, når de skal købe sportsgræs til anlæg rundt i verden.
Sorterer på egenskaber
DLF-TRIFOLIUM arbejder med forædling i Danmark, Holland, Frankrig, England, Tjekkiet, New Zealand og USA.
Når man udvikler det perfekte græs, handler det kort fortalt om at finde frem til det perfekte genetiske match. Det tager cirka 10 år.
Man begynder med at krydse to græsplanter, der genetisk ligner hinanden. Det svarer til, at brødre og søstre får børn med hinanden - altså indavl. Så vælger man de bedste planter ud. De bliver så krydset med andre plante-familier - udavl.
I forædlingen bliver man ved med at udvælge de bedste planter med de bedste egenskaber og krydse dem sammen. Hermed får man langsomt generation efter generation forbedret de egenskaber man udvælger efter.
Jo flere testmarker jo bedre
De mange sorter bliver sået i plæneforsøg af en meters bredde på store testmarker i mange lande i Europa, i Kina og USA.
På den måde får man test-resultater frem for de forskellige sorter under forskellige klimatiske forhold.
- Vores konkurrenceparameter handler om forædlingsmetoder, forædlingsmaterialet og om antal parceller med græs. Det er lidt som med tips: Jo flere rækker du har, og jo bedre system du bruger, jo større chance for at ramme noget, der virker, siger Niels Roulund.
Maskine river og flår i græsset
Det er græs til fodboldbaner, tennisbaner, golfbaner, hestevæddeløbsbaner. Der er forskellige krav til græsset på de forskellige baner - også afhængigt af klimaet i landet.
Når DLF-TRIFOLIUM tester deres græs til brug for fodbold, sker det med en særlig slidemaskine. Den består af to tromler, der i forskellig fart river og flår i græsset og slider græsset ned. På den måde efterligner maskinen det, der sker under spillet på fodboldbanen.
- Til sidst ligner det nærmest en pløjemark, og så kan vi se, hvilke græssorter, der er bedst til at klare slid, sygdomme, skygge, varme og kulde bedst, siger Niels Roulund.
Sportsgræs gavner også græsplænen hjemme
Planteforædlerne tester hele tiden mange forskellige sorter.
Og til sidst står de tilbage med 3-4 nye ud af mange hundrede sorter, og de bliver sendt til test i de forskellige lande for at blive placeret på sortslisterne.
- Konkurrencen gavner også forbrugerne, der hele tiden får bedre og bedre græssorter. Var der ingen sortslister, var der ingen konkurrence og ingen planteforædling, siger Niels Roulund.