Rettet 19.04.21: : Tidligere fremgik det ikke tydeligt, at indstillingen består af 15 principper, og at indstillingen indeholder flere mindretalsindstillinger. Det er nu præciseret, at sagen handler om, hvorvidt søen skal nedlægges og Gudenåens oprindelige løb genskabes, eller om søen skal bevares helt eller delvist. Se også under Fejl og Fakta
Det bliver op til miljøminister Lea Wermelin (S) at beslutte, hvad der skal ske med Danmarks største, kunstige sø, Tange Sø.
En arbejdsgruppe er kommet med en indstilling, som består af 15 principper, men der er ikke enighed om en løsning. Indstillingen indeholder også flere mindretalsindstillinger.
Striden står om hvorvidt søen skal nedlægges og Gudenåens oprindelige løb genskabes eller om søen skal bevares helt eller delvist.
Miljøministeren kan endnu ikke sige, hvornår beslutningen vil være klar.
- I år skal vi lave en række vandplaner, og i dem skitserer vi, hvordan vi skal håndtere udfordringen om Tange Sø, siger ministeren.