Ulven, der hovedsageligt jager i Vestjylland, er mistænkt for at stå bag 65 angreb på hus- og landbrugsdyr.
Men nye tal viser, at kun 15 af angrebene er forårsaget af en ulv, fortæller naturplanlægger i Miljøstyrelsen, Lasse Sehested Jensen.
- Der har været flere angreb i år i forhold til andre år, men det er ikke overraskende, da vi nu har et etableret ulvepar, mens der tidligere kun har været tale om strejfende ulve, siger han.
Og siden Miljøstyrelsen i april satte ulvehegn op i et stort område sydvest for Holstebro, er der kun dokumenteret ét ulveangreb på dyr.
- Angrebet fandt sted i et område hvor det ulvesikrede hegn var monteret forkert, siger Lasse Sehested Jensen.
Når landmænd har mistanke om et ulveangreb, tilkalder de vildtkonsulenter. Ved hjælp af en obduktion og DNA-prøver afgør de, om det er en ulv, der står bag angrebet.
Fårehyrde hos Storålam, Peter Helén, afventer lige nu svar på sådan en DNA-prøve. Flere af hans får er forsvundet, siden ulvehegnet er blevet sat op, så måske er antallet af ulveangreb på dyr højere end det ene, som Miljøstyrelsen nævner efter hegnets opsættelse.
- Vores indhegning er 120 centimeter højt, og nogle mener, at ulve kan springe over hegnet, siger Peter Helén.
Obduktioner og DNA-prøver er vigtige, fordi der kan udbetales erstatning, hvis ulve står bag angrebet.
I de øvrige 50 angreb, som ulvene var mistænkt for at udføre på får og andre dyr, har det været ræve eller hunde, der stod bag. I flere tilfælde var dyrene, som lignede ofre for ulve, dog døde af sig selv, oplyser Miljøstyrelsen.