Tre teenagedrenge er døde af den sjældne og farlige sygdom, smitsom meningitis, i Region Hovedstaden siden januar 2016.
Formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), erkender nu, at regionen kan gøre det bedre, når det handler om at opspore, at patienter har meningitis, og når det handler om at behandle patienter med sygdommen.
- Som I også viser, så kan vi jo stadig blive bedre, siger regionsformanden til TV Avisen mandag aften.
Hun henviser til DR-dokumentaren "Vores drenges sidste døgn", der fortæller om de tre teenagedrenge, der siden januar 2016 har mistet livet til smitsom meningitis på Region Hovedstadens hospitaler.
17-årige Hans Petersen. 16-årige Mathias Baadsgaard-Lund. Og Christopher Licht Jensen, der døde på sin 18 års fødselsdag 30. januar i år.
Fejl på fejl
Herlev Hospital har i Mathias Baadsgaard-Lunds sag fået kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed for først ikke at mistænke meningitis som diagnose og for ikke at behandle med antibiotika tidligt nok.
I Hans Petersens sag har Region Hovedstaden erkendt, at det var en fejl, at regionens akuttelefon 1813 ikke sendte en lægebil og en ambulance, da gymnasieeleven ringede ind nytårsnat med livstruende symptomer på smitsom meningitis.
I Christopher Licht Jensens sag venter forældrene på Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse i klagesagen. Dion Licht Jensen mener, at det var en fejl, at hans søn blev sendt hjem fra Hvidovre Hospital med stærke smerter. En betragtning, der bliver bakket op af to af landets førende eksperter i infektionssygdomme.
- Aldrig tilfreds
Sophie Hæstorp Andersen er heller ikke tilfreds med den måde, som drengenes sygdomsforløb er blevet håndteret på.
- Jeg er aldrig tilfreds, når jeg hører, om børn eller unge, der dør af en sygdom, hvor man måske kunne have gjort det anderledes eller givet dem bedre mulighed for at overleve. Men det vi gør i hvert enkelt tilfælde, når der sker dødsfald utilsigtet, det er, at vi betragtet det ligesom et flystyrt, siger hun til TV Avisen.
- Vi laver en kerneårsagsanalyse. Vi går helt ind til den første kontakt, der er sket og kigger hele forløbet igennem netop for at lære af det og se på, hvor vores retningslinjer og uddannelse skal ændre sig fremadrettet.
- Det har vi også gjort i de her tilfælde, men som I også viser, så kan vi jo stadig blive bedre.
Det virker ikke til, at I gør noget grundlæggende, når man med års mellemrum kan have to forløb, hvor unge med meningitis bliver behandlet forkert i netop Region Hovedstadens sundhedsvæsen.
- Det er sværere, fordi både læger og sygeplejersker bliver uddannet helt grundlæggende selvfølgelig i, hvad symptomerne er på meningokoksygdom eller meningitis, men de ser sygdommen så sjældent, at de aldrig får en rutine med at behandle den her sygdom. Det er en af vores store udfordringerne i forhold til også at få lært af det og ikke bare få samlet oplysninger sammen.
Handler om minutter
Når der er få tilfælde, og det er en farlig sygdom, som alle vi forældre frygter virkelig meget, så er det vel også dér vigtigt, at man har en fast procedure, der siger det modsatte af, hvad vi kan se i de her forløb. At så snart der kan være tale om meningitis, så sætter man ind med behandling i stedet for at tænke, at det nok er noget andet.
- Det er jeg helt enig i. Problemet er også bare, at meningokoksygdom for eksempel er så lumsk en sygdom, at den ofte skjuler sig blandt helt almindelige andre symptomer som høj feber eller ingen feber.
Vi snakker markant udslæt…
- Det er jeg helt med på, og det jeg også siger, er bare, at hvis vi skal gøre noget ved det, så bliver vi nødt til ikke kun at uddanne og lave retningslinjer og så videre nu. Vi bliver nødt til at gøre det kontinuerligt.
- Fordi der kommer nye læger og nye sygeplejersker, og ingen af dem får en rutine med det, fordi det er så sjælden en sygdom.
- Men det er klart, at det vi gør nu, det er, at vi vender det med vores infektionseksperter og finder ud af, er der noget, nogle beredskaber, nogle spørgeteknikker er der andre ting, vi kunne gøre bedre for hurtigere at kunne stille diagnosen og sætte ind med den rigtige behandling i et tilfælde, hvor det jo faktisk handler om minutter.
Du kan se eller gense dokumentaren "Vores drenges sidste døgn" via linket her.