Indenfor flere fag er prisen på sort arbejde så høj, at den nærmer sig den hvide løn.
En af konklusionerne er, at der inden for visse erhverv er meget lille forskel på timeprisen for sort arbejde og den hvide timeløn.
- Mange af håndværkerne får tilnærmelsesvist det samme sort, som de får hvidt, siger Camilla Hvidtfeldt, der er forsker ved Rockwool-fonden.
Inden for erhverv som frisørarbejde, malerarbejde, automekanikerarbejde og zoneterapi, massage er den sorte timeløn så høj, at den udgør over 90 procent af den hvide løn.
Den hvide løn vil her sige de penge, som den arbejdende står med i hånden, efter at der er trukket slitage på værktøj, forsikring og ydelse til mester fra.
Sort ikke meget billigere end hvidt
Analysen er lavet på baggrund af svar fra 1.877 danskere, som har købt sort arbejde.
For frisørarbejde gælder, at den gennemsnitlige sorte timeløn er 153 kroner i timen, mens den hvide løn er 157 kroner til frisøren. Det svarer til, at den sorte pris udgør 97,7 procent af den hvide løn.
Tallene overrasker Camilla Hvidtfeldt.
- Når folk er oppe og give 150-200 kroner sort i timen, så kunne de måske ligeså godt have købt det hvidt.
Hvem arbejder typisk sort?
- Dem, der arbejder sort, er håndværkerne og de unge af dem, for de har kræfterne til det. Så er det overvejende folk, der er i beskæftigelse. Folk supplerer deres hvide indkomst med noget sort oveni.
Samfundsproblem
Udvikler den sorte økonomi sig yderligere, kan det blive et samfundsproblem, lyder det.
- Konsekvenserne er, at vi underminerer vores velfærdsstat. Det er det generelle problem ved sort arbejde, at folk mister lysten til at arbejde hvidt, siger Camilla Hvidtfeldt.
Hun understreger dog, at der ikke er noget i forskningen, der tyder på, at den sorte økonomi er blevet så stor, at det er et problem at få folk til at arbejde hvidt.
Rockwool Fonden har tidligere anslået, at der bliver omsat for omkring 30 milliarder kroner om året på det sorte marked.