Rockwool Fonden har for første gang undersøgt, hvordan forholdet er imellem den sorte timepris og den hvide løn på det danske arbejdsmarked.
En af konklusionerne er, at der inden for visse erhverv er meget lille forskel på timeprisen for sort arbejde og den hvide timeløn.
Den hvide løn skal her forståes som de penge, som den arbejdende står med i hånden, efter at der er trukket slitage på værktøj, forsikring og ydelse til mester fra. Kunden, der køber ydelsen, skal altså betale mere end den timeløn, der er angivet under den hvide løn.
Nedenunder kan du se, hvor stor den sorte timeprisen er på en række erhverv. Du kan også se, hvad den hvide løn er for den arbejdende, og hvor stor en procentdel den sorte timepris udgør af den hvide løn. Alle tal er gennemsnitlige.
Forskel i pris
Frisørarbejde
Sort timepris: 154 kroner
Hvid løn: 157 kroner
Procentdel af hvid løn: 97,7 %
Malerarbejde
Sort timepris: 171 kroner
Hvid løn: 184 kroner
Procentdel af hvid løn: 93,1 %
Automekanikerarbejde
Sort timepris: 177
Hvid løn: 192 kroner
Procentdel af hvid løn: 92,1 %
Zoneterapi, massage, psykologhjælp m.m.
Sort timepris: 234 kroner
Hvid løn: 258 kroner
Procentdel af hvid løn: 90,8 %
Tømrerarbejde
Sort timepris: 165 kroner
Hvid løn: 192 kroner
Procentdel af hvid løn: 85,8 %
VVS-arbejde
Sort timepris: 177 kroner
Hvid løn: 258 kroner
Procentdel af hvid løn: 82,0 %
Børnepasning
Sort timepris: 73 kroner
Hvid løn: 178 kroner
Procentdel af hvid løn: 41,1 %
Kilde: Rockwool Fonden
Rettelse: Det har tidligere fremgået af en passage i denne artikel, at en af Rockwool Fondens konklusioner er, at der inden for visse erhverv er meget lille forskel på prisen på sort og hvidt arbejde. Det er upræcist, da den samlede timepris for et stykke udført hvidt arbejde vil være højere end den hvide timeløn. Den hvide timeløn angiver det beløb, som den arbejdende står med i hånden. Den samlede hvide timepris inkluderer også slitage på arbejdsredskaber, forsikring, ydelse til mester og andre udgifter.