Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Billedserier
Lydbilledserier
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

Danskeren på Guantanamo-basen Til tema forsiden
 
 
Guantanamo
To års ophold for en dansk statsborger på Guantanamo-basen er snart slut. Han sættes fri. Arkivbillede.
Foto: AP, © AP Graphics
 
Dansker på Guantanamo udleveres
19. februar 2004 21:25 Politik
 
  Dansk fange frigives (TV-avisen 18:30)
 
  Dansk Guantanamo-fange fri (TV-avisen 21:00)
 
  Anders Fogh Rasmussen: Fange udleveres. (Radioavisen)
 
  Per Stig Møller om detaljerne. (Radioavisen)
Den danske statsborger, der tilbageholdes på Guantanamo-basen, vil blive overført til Danmark som en fri mand.

Det er aftalt mellem Danmark og USA, oplyste statsminister Anders Fogh Rasmussen i dag i Folketinget.

Danskeren
Danskeren på Guantanamo-basen hedder Slimane Hadj Abderrahmane
Hans mor er dansk, og hans far er fra Algeriet.
Fra han var syv, til han var 19 år, boede han hos sin far i Algeriet. Han levede et normalt liv i Danmark, indtil han ifølge slægtninge og venner pludselig blev meget religiøs og optaget af at kæmpe for muslimer forskellige steder i verden.
Udenrigsminister Per Stig Møller siger, at det ikke er muligt at retsforfølge den pågældende efter dansk ret - og at det aldrig har været drøftet med USA, at han skulle retsforfølges her.

- Udleveringen er en følge af intense forhandlinger på alle niveauer mellem Danmark og USA. Jeg har selv drøftet den direkte med USA´s udenrigsminister Colin Powell adskillige gange - og han har været Danmark en god ven, siger Per Stig Møller.

Regeringen har i dag orienteret Folketingets udenrigspolitiske nævn nærmere om aftalen.

Tema
 
Danskeren på Guantanamo-basen
Hvorfor ikke før?
Oplysningerne kom som en stor overraskelse for oppositionen. Den begyndte dog hurtigt at bore i baggrunden for løsladelsen.

- Hvordan kan det lade sig gøre at tilbgeholde en person i to år, når der overhovedet ikke er noget at retsforfølge ham for?, spurgte Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Men udenrigsminister Per Stig Møller ville ikke give flere detaljer. Han slog blot fast, at regeringen fra første færd har arbejdet for, at danskerens situation skulle afklares, så han enten kom for en dommer eller blev løsladt.

Fortsat kritik af USA
SF´s formand Holger K. Nielsen glædede sig over den nye udvikling, men slog fast, at der stadig er en lang række principielle spørgsmål, der skal afklares.

- Og der er fortsat grund til kraftigt at kritisere USA for den måde, man har optrådt på i denne sag, sagde Holger K. Nielsen.

Udenrigsministeriet har ikke ønsket at oplyse præcist, hvornår danskeren ventes til landet.

Nu til aften oplyser den britiske udenrigsminister, Jack Straw, at fem af de ni britiske Guantanamo-fanger vil blive sendt hjem inden for få uger.

Fangerne på Guantanamo

11. sep. 2001

USA indleder bombeangreb i Afghanistan mod Taleban og al-Qaeda-mål.

27. dec. 2001

De første 20 Taleban- og al-Qaeda-fanger ankommer til basen.

17. jan. 2002

Udenrigsminister Per Stig Møller kritiserer USA for ikke at garantere, at fangerne behandles som krigsfanger efter Genèvekonventionen. Amnesty International anmoder om adgang til fangelejren, der nu huser 144 fanger.

23. jan. 2002

USA bekræfter over for Danmark, at en dansk statsborger er taget til fange i Afghanistan.

8. feb. 2002

Den danske fange overføres til Guantanamo.

11. mar. 2002

Fangerne flyttes fra de stærkt kritiserede bure i Camp X-Ray til barakkerne i Camp Delta.

31. maj 2002

BBC oplyser, at mindst 30 fanger har forsøgt at begå selvmord. Den danske regering ved ikke, om danskeren er blandt de 30. Antallet af fanger er nu 598.

6. sep. 2002

USA oplyser at yderligere formodede Al-qaeda folk er blevet overflyttet til Guantanamo. Samtidigt bliver 4 fanger frigivet. Dette bringer antallet af internerede op på ca. 625.

20. jan. 2003

Dansk Røde Kors advarer den danske regering mod at støtte USAs holdning om fangernes status.

8. feb. 2003

Ekstra Bladet offentliggører navnet på den 29-årige danske statsborger, der er indespærret på den amerikanske Guantanamo-base på Cuba.

10. mar. 2003

Statsminister Anders Fogh Rasmussen rykker det amerikanske forsvarsministerium for statusrapport på den danske fange.

21. okt. 2003

Dansk Røde Kors opfordrer den danske regering til at gøre sit for at sikre menneskerettighederne i forbindelse med fangerne på Guantanamo-basen.

16. nov. 2003

SF og Socialdemokratiet forlanger klar besked om, hvorvidt den danske regering har forhandlet med USA om løsladelse af den danske Guantanamo-fange.

World Trade Center og Pentagon rammes af kaprede fly. Knap 3.000 omkommer.

7. okt. 2001

Den amerikanske forsvarsminster Donald Rumsfeld meddeler, at Guantanamo-basen skal huse et fængsel for tilbageholdte medlemmer af Taleban og al-Qaeda.

11. jan. 2002

Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) får adgang til fangelejren, der nu huser 80 fanger. Samtidig vokser den internationale bekymring over fangernes status.

22. jan. 2002

Per Stig Møller oplyser, at der er en dansk statsborger blandt fangerne i Afghanistan.

4. feb. 2002

Internationalt Røde Kors går i rette med USA, der ikke mener, at al-Qaeda-fangerne er krigsfanger beskyttet af Genèvekonventionen.

9. feb. 2002

Den danske efterretningstjeneste PET er sammen med ministerråd Karsten Ankjær Jensen fra ambassaden i Washington i Guantanamo for at afhøre den danske fange.

28. apr. 2002

Human Rights Watch kritiserer skarpt forholdene for de nu 384 fanger på Guantanamo. Menneskeretsorganisationen kritiserer, at ingen endnu er stillet for en dommer.

16. aug. 2002

Udenrigsminister Per Stig Møller redegører overfor udenrigspolitisk nævn om den danske fanges situation. Oppositionen anklager VK-regeringen for passivitet.

28. okt. 2002

Amnesty International i Danmark anklager regeringen for at holde for lav kurs i forhold til danskeren på Guantanamo-basen.

21. jan. 2003

Den danske fange har nu siddet i et år på basen. Danskeren udgør i dag en ud af ialt 625 fanger fra 40 lande.

27. feb. 2003

USAs ambassadør i krigsforbryderspørgsmål, Pierre-Richard Prosper, besøger Danmark hvor han mødes med udenrigsminister Per Stig Møller (K), medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn og medlemmer af Folketingets Retsudvalg

22. jun. 2003

Dansk Røde Kors og oppositionen i Folketinget mener regeringen er gået på kompromis med retsprincipperne i sagen om den danske fange.

8. nov. 2003

Svenska Dagbladet skriver, at USA og Sverige har forhandlet om at løslade den svenske Guantanamo-fange.

17. nov. 2003

 
Fem britiske Guantanamo-fanger løslades
DF: Guantanamo-fangen muligvis landsforræder
Krav om åbenhed omkring Cuba-fange
Fangen på Guantanamo: Man skal forsvare sig
Politisk tavshed om dansk Guantanamo-fange
Sverige får oplysninger om Guantanamo-fange
KRONOLOGI: Fangerne på Guantanamo-basen
Danskeren på Guantanamo
USA: Intet nyt om fangen på Guantanamo
Cuba-fanger kan sidde mange år endnu
Dansk delegation til Guantanamo
Dansker på Guantanamo udleveres
PET skal overvåge Guantanamo-fangen
USA vil snakke Guantanamo-fange med Danmark
Guantanamo-fanger snart for en domstol
Guantanamo-klage for Højesteret i USA
Statsministeren afviser frist for dansk Guantanamo-fange
Danskeren på Guantanamo: Man skal være god mod alle
USA: Dansk Guantanamo-fange er hård terrorist
Løsladelse vækker forundring i USA
S vil have afklaring om Guantanamo-fange
Fangerne på Guantanamo
Intet nyt om danskeren på Guantanamo. (Tv-avisen 18:30)
Kritik af USAs håndtering af fangerne (TV-avisen 12:00)
Psykologen: En upåfaldende, lidt uselvstændig, begavet u´ng mand. (Tv-avisen 18:30)
Slimanes kammerater: Han var indforstået med at bruge vold. (Tv-avisen 18:30)
Dansk Guantanamo-fange fri (TV-avisen 21:00)
Dansk fange frigives (TV-avisen 18:30)
Guantanamo Bay Naval Station
Et kig på basen i Guantanamo Bay
BBC Newsnight ser nærmere på Guantanamo-basen
 Til toppen    Du er her: Forside / Baggrund / Articles