 |
På 60-års dagen for det folkelige oprør, der den 29. august 1943, førte til at samarbejdsregeringen måtte gå af, undsiger Anders Fogh Rasmussen i et debatindlæg i Politiken totalt besættelsestidens samarbejdspolitikere og anklager dem for at have svigtet demokratiet til fordel for diktaturet.
- Selv bedømt på datidens præmisser forekommer den danske politik naiv, og det er stærkt forkasteligt, at den politiske elite i Danmark i den grad førte ikke blot neutralitets-, men aktiv tilpasningspolitik, skriver han blandt andet.
 |
| »Læresætningen fra den 29. august 1943 er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. « |
| Citat Anders Fogh Rasmussen |
|
 | Ahistorisk synsvinkel
Med sit angreb lægger Anders Fogh Rasmussen sig på linje med den holdning, som repræsentanter for modstandsbevægelsen i mange år har forfægtet.
Men synsvinklen er uretfærdig og ahistorisk, mener flere af landets førende forskere i besættelsestidens historie.
- Han gør det hele sort og hvidt og tager ikke hensyn til de præmisser, der eksisterede dengang, siger historikeren Steffen Heiberg.
Han understreger, at man skal huske på, at da samarbejdspolitikken blev søsat, stod man over for et tysk domineret Europa, og ingen kunne på det tidspunkt vide, om besættelsen ville vare fem eller 50 år.
Heri er lektor Palle Roslyng-Jensen fra Københavns Universitet enig.
- Det er nemt i dag at vælge det rene, moralske standpunkt. Det hænger måske sammen med en manglende bevidsthed om, hvad omkostningerne ville have været. Det anerkender ikke de problemer, som politikerne stod i dengang, siger han.
|
|
| |
