Skal Nato forsyne Ukraine med våben?
Det er et af de helt tunge spørgsmål, når Nato-landenes forsvarsministre i dag mødes i Bruxelles - og igen i weekenden, når europæiske og amerikanske beslutningstagere er samlet til den årlige sikkerhedskonference i München.
Nato beskylder uden forbehold Rusland for at levere våben, soldater og penge til de pro-russiske oprørere i det østlige Ukraine. Men alliancen er i splid med sig selv, når det gælder modsvaret på den russiske aggression.
Estland: Våben nu
Høgene i Nato-flokken finder man typisk i de lande, som ligger tættest på - og derfor føler sig mest truet af - Rusland. Det vil sige lande i Østeuropa og Baltikum.
Polen har tilkendegivet, at man gerne sælger våben til ukrainerne, og Estlands præsident, Toomas Hendrik, udtalte tirsdag, at Ukraine vil ophøre med at eksistere, hvis ikke Vesten sender våben:
- Hvis vi tager højde for, at Ukraine forsvarer sig selv med våben, der der 20-30 år gamle, står det klart, at Ukraine vil tabe krigen, sagde Toomas Hendrik ifølge EUobserver.
Netop Nato-landene mod øst kan komme til at spille en nøglerolle i en plan om at bevæbne Ukraine, fortæller international korrespondent i DR Steffen Gram. De lande ligger nemlig inde med våben, som ukrainerne kender.
- De lande har sovjetiske våbensystemer - det vil sige våbensystemer, som ukrainerne relativt hurtigt kan overtage og bruge, siger Steffen Gram.
USA sender signaler om våben
Den afgørende stemme i Nato tilhører naturligvis USA. Og her er den generelle fornemmelse blandt analytikere, at amerikanerne i stigende grad hælder mod at sende våben til Ukraine, skriver nyhedsbureauet AP.
Uden for citat tales der i Washington om militær hjælp til Ukraine på én milliard dollar om året over de næste tre år, fortæller Steffen Gram.
Det hidtil klareste amerikanske signal kom onsdag. Her fik kandidaten til posten som USA's næste forsvarsminister, Ashton Carter, under en høring i USA's kongres spørgsmålet om våben til Ukraine:
- Jeg hælder kraftigt i den retning… fordi jeg synes, at vi er nødt til at støtte ukrainerne i at forsvare sig selv, sagde Ashton Carter.
Hele tre amerikanske topfigurer besøger Europa i denne uge: Udenrigsminister John Kerry, vicepræsident Joe Biden og afgående forsvarsminister Chuck Hagel. Og alle vil lytte nøje efter de mindste antydninger af, at USA er i gang med at skifte mening, når det gælder våbenhjælp til Ukraine.
Tyskland og Frankrig på fredsrejse
Argumentet mod at sende våben til Ukraine er frygten for, at borgerkrigen skal udvikle sig til en stedfortræderkrig mellem Nato og Rusland - og i sidste ende en ny kold krig.
Især Tyskland og Frankrig taler imod militær støtte, og i dag har landenes regeringsledere sat handling bag ordene.
Præsident Francois Hollande og kansler Angela Merkel har i dag annonceret et nyt fredsinitiativ. Hollande og Merkel tager allerede i dag til Kiev og derfra til Moskva i et forsøg på at få parterne til at stoppe volden.
- Det skal ikke hedde sig, at Frankrig og Tyskland sammen ikke har gjort alt for at bevare freden i Ukraine, siger Francois Hollande.