En enlig forælder, der adopterer et barn, har ikke ret til det særlige børnetilskud, som andre "almindelige" enlige forældre får.
Det fastslår Højesteret og stadfæster dermed landsrettens dom.
Inge Hansen har som enlig adopteret Luciana, der nu er 14 år. Men selvom moderen er alene med sin datter, kan hun ikke få det særlige børnetilskud på cirka 1000 kroner om måneden, som alle andre børn af enlige forældre har ret til.
Går videre med sagen
Foreningen Adoption & Samfund mener, at der er tale om en klokkeklar sag om diskrimination.
- Vi vil nu overveje, hvad vi skal gøre. Om vi skal bringe den videre i den europæiske retssystem, for menneskerettighedsdomstolen eller om vi skal gå til politikerne igen, siger næstformand Svend Bank Andreasen.
Det var i sin tid Vestsjællands Statsamt, der satte gang i sagen, da det besluttede, at Inge Hansen ikke kunne få det særlige børnetilskud, fordi det kun kunne udbetales, når barnets far er ukendt eller død. Og da det ikke kan afvises, at barnets biologiske far stadig er i live, mister det retten til det særlige børnetilskud.
Sagen i Folketinget
Det kan lyde som en omgang administrativt volapyk, for det betyder samtidig, at en enlig kvinde, der vælger at få et barn via kunstig befrugtning, godt kan få de ekstra penge.
Sagen har allerede været oppe at vende politisk et par gange. I 1999 forkastede et flertal af Folketingets partier et ændringsforslag til loven, der ville betyde, at børn, der er adopteret af eneadoptanter, skal ligestilles med børn, hvor faderskabet ikke er fastslået eller, hvor den ene forældre er død.
Et sted mellem 200 og 300 børn er adopteret af en enlig forælder. Hvis alle fik det særlige børnetilskud, vil det samlet koste mellem fire og fem millioner kroner om året.
ExternalContent