Smil du er på. Hver eneste gang du sætter foden uden for hoveddøren, filmer et ukendt antal overvågningskameraer dig på alle ledder og kanter.
Danmark bliver i stigende grad et overvågningssamfund, og antallet af nye kameraer vokser med omkring en tredjedel - alene i år. Ifølge installatørernes brancheorganisation, Tekniq, bliver der hver eneste dag sat over 50 nye overvågningskameraer op i timen.
Private er kommet med på bølgen
Det er ikke kun erhvervslivet, der er skyld i stigningen. De private er også begyndt at holde et mere vågent øje med omgivelserne, siger installatør Claus Pindholt:
- Vi kan mærke, at mange ønsker at overvåge privaten, når de ikke er hjemme, siger han.
Farlig udvikling
50 nye overvågningskameraer i timen er ikke en ubetinget god udvikling, mener direktøren sikkerhedsbranchen.
Kasper Skov-Mikkelsen ser gerne, at ansvaret for, at kameraerne sidder rigtigt bliver lagt over på installatørerne.
- Når det går så stærkt, så risikerer vi, at der bliver hængt kameraer op, som peger hen på steder, hvor de ikke må eller skal. Og det kan være meget personfølsomme oplysninger.
- Det ville være nemmere, hvis det var de professionelle installatørere, som havde ansvaret for at det ikke sker, fremfor private eller virksomheder, der ikke bekymrer sig om lovgivningen i den forbindelse, siger Kasper Skov-Mikkelsen.
ExternalContenthttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532a3d2ca11f9d09b43e06b3