Vidste du at astronauter går med voksenble?

Voksenble, køleundertøj og håndledsspejl er nødvendige redskaber, når astronauter tager på rumvandring. Se her hvordan den amerikanske rumdragt faktisk virker.

Vidste du at astronauter går med voksenble?

Voksenble, køleundertøj og håndledsspejl er nødvendige redskaber, når astronauter tager på rumvandring. Se her hvordan den amerikanske rumdragt faktisk virker.

Scroll for at læse

Du kender den fra film og billeder. Den hvide amerikanske rumdragt, der får astronauterne til at ligne helte. Men faktisk er det gammel teknologi, der sidder i dragten, der har været i brug siden 1982.

Den amerikanske rumfartsagentur NASA arbejder da også på en ny dragt - som måske bliver sort og som vil være lettere at tage af og på.

Indtil den kommer, er det stadig 1982’er-klassikeren, de fleste astronauter på Den internationale rumstation bruger.

Klik rundt på 3D-modellen herunder og se hvordan den virker.

Inspiration fra Rusland

Det tager en time og kræver hjælp fra flere kolleger at få den amerikanske rumdragt på. Og det er jo egentlig ikke så smart, hvis det haster med at komme ud af rumstationen eller rumskibet for at reparere noget.

I modsætning til amerikanerne har russerne grebet rumdragtsdesign helt anderledes an. Den russiske rumdragt ‘Orlan’ kan en astronaut hoppe i helt selv - lidt ligesom du hopper i et par vaders. Og det kan NASA godt se det smarte i.

De nye amerikanske rumdragter bliver derfor, ifølge NASAs hjemmeside, inspireret at det russiske system.

Nye dragter flere år ude i fremtiden

Som de amerikanske rumdragter er i dag, skal de samles og tilpasses til hver astronaut - og det er både dyrt og tidskrævende. Derfor arbejder NASA, ifølge deres hjemmeside, også på rumdragter, hvor astronauterne i fremtiden kan 3D-printe indlæg til dragterne ombord på rumskibet eller på en fremtidig base på Mars, så alle kan bruge de samme.

Lidt ligesom et indlæg i skoen, hvis den ikke helt passer.

Hvornår NASAs nye rumdragter er færdige, er uvist, men ifølge det amerikanske netmedie The Verge, bliver det ikke før efter 2024.

Credit