I en af Reykjaviks højeste bygninger – med udsigt over en glimtende by og et mørkt Atlanterhav – venter folk spændt.

Det er snart jul, og Skúli Mogensen har samlet omkring 100 af sine ansatte for at give dem en helt særlig julegave.

- Det har været et vildt år for at sige det mildt. Jeg har fået at vide, at vi er det hurtigst voksende selskab i Islands historie, indleder Skúli Mogensen.

Det går så godt for hans selskab Wow Air, at han, til stor jubel, kan give dem alle en julebonus: En ekstra månedsløn.

Bonussen er resultatet af et vildt boom i turismen i Island.

Et boom, der er så stort, at eksperter nu advarer om en ny forestående økonomisk boble.

Få havde regnet med, at islændingene havde lagt så meget af krisen bag sig allerede nu og så få år efter det store bankkrak i 2008.

Men det har de.

I dag er arbejdsløsheden er omkring to procent, den årlige vækst lige over fire procent, og turismen er nu det største erhverv - større end fiskeriet.

Nogle tjener endda penge på at fortælle om bankkrakket.

Blandt andre turistguiden Magnus Sveinn Helgason, der står midt på en central plads i Reykjavik foran landets parlament, imens han fortæller om begivenhederne i 2008.

- Hvis I ser jer omkring, så ser det ikke ud til, at I står midt i ruinerne af verdens største finansielle kollaps, siger Magnus Sveinn Helgason.

På sin tur udpeger han en ubebygget grund, som han kalder et åbent sår, hvor en banks hovedsæde skulle have ligget, hvis ikke den var gået konkurs.

Magnus Sveinn Helgason er historiker og giver rundture i Reykjavik, hvor han gør turister klogere på krakket.

I efteråret 2008 krakkede Islands tre største banker. Det truede med at hive hele Island med i faldet.

De tre islandske bankers krak var så voldsomt for Island, at det ville svare til, at investeringsbanken Lehman Brothers havde været 300 gange større, da den gik konkurs i USA.

- I absolutte termer var konkurserne tilsammen en af de største konkurser i verdenshistorien, og i relative termer er det afgjort den største konkurs, siger Magnus Sveinn Helgason.

I årene efter finanskrisen kyssede arbejdsløsheden i perioder næsten 12 procent.

Landets aktiemarked faldt med 95 procent, og renterne på udlån steg med 300 procent. Mange islændinge måtte sælge deres virksomheder, huse og biler.

Den islandske krones værdi kollapsede og mistede cirka halvdelen af sin værdi.

Iværksætteren og forretningsmanden Skúli Mogensen så sit hjemland kollapse på sikker afstand.

Han sad i Canada og var ikke viklet ind i krakket. Hans følelser var splittede. I samme uge, som krisen ramte, solgte Skúli Mogensen sin it-virksomhed i Canada for flere hundrede millioner danske kroner.

- Jeg skulle have festet og nydt succesen. Men jeg kunne ikke, fordi jeg på samme tid så min familie og mine venner tabe en masse ganske pludseligt, siger Skúli Mogensen.

Han rejste hjem kort efter med en ide om at stifte et flyselskab, men ifølge ham selv også for at være med til at bringe landet på fode igen.

Han stiftede investeringsselskabet Titan, hvor en del af selskabets erklærede mål var at hjælpe med at genrejse landet.

Mens finanskrisens efterveer stadig hærgede, stiftede han i 2011 lavprisflyselskabet Wow Air.

Det siger de ikke længere.

Wow Air har nu over 1.000 ansatte og ruter til store dele af Europa og USA. Sidste år fordoblede selskabet antallet af passagerer fra 800.000 til 1,6 millioner.

I 2017 er målet 3 millioner.

Skuli Mogensen er dermed en af hovedmændene bag Islands nye boom, for antallet af turister i Island er eksploderet. Hver eneste måned i 2016 slog antallet af turister på Island rekord.

Alene i december, der har omkring 4,5 timers dagslys, besøgte omkring 125.000 turister landet - en stigning på 76 procent i forhold til december året før.

Mange islændinge peger på en helt tilfældig begivenhed som udløsende årsag til den internationale opmærksomhed og boom i turismen.

I 2010 gik vulkanen Eyjafjallajökull i udbrud, og asken fra udbruddet lammede flytrafikken over det meste af Europa i seks dage med omkring 100.000 aflyste fly.

Naturkatastrofen fik hele verden til at tale om Island og samtidig se på billeder af den naturskønne ø i Atlanterhavet.

I mange år havde turismen på Island vokset ganske langsomt. I 2010, inden boomet, besøgte knap en halv million landet.

Men i 2011 tog væksten fart og er fortsat lige siden. Sidste år besøgte 1,8 millioner turister landet. Et tal, der er over fem gange så højt som antallet af indbyggere i Island.

Selv i de mørke og kolde vintermåneder vokser antallet af turister. Uanset, at solen kun er fremme i få timer, vil turisterne se gejsere, vulkaner, termiske bade og nordlyset.

Men opsvinget har også sine tabere.

I en slidt autocamper på en sæsonlukket campingplads i udkanten af Reykjavik sidder Fjola Stefansdottir og løser kryds-og-tværs.

- I det mindste er her varmt. Selv hvis det er en smule trangt, siger Fjola Stefansdottir om de otte kvadratmeter, der er hendes hjem denne vinter.

Campingpladsens store halvmudrede areal er tomt bortset fra fire andre autocampere, der også har fået lov til at overvintre. Der er lukket for vandet, så det må hun hente på et vandrehjem i nærheden. Her går hun også på toilettet.

Indtil videre har vinteren været mild, men Fjola Stefansdottir forbereder sig på sne og minusgrader.

Hvis det fryser, må hun nemlig tømme autocamperen for vand for ikke at sprænge rørene og i stedet klare sig med vand i flaske.

- Det er svært at bo her. Jeg er 65 år gammel. Jeg vil gerne have mit eget sted med egne ting. Det er ikke et liv for mig at bo her, siger hun.

Indtil i sommer boede Fjola Stefansdottir på et lille værelse i en ombygget container.

Men så hævede udlejeren huslejen fra omkring 6.000 til 9.000 danske kroner per måned, og det blev for dyrt for Fjola Stefansdottir, der er invalidepensionist:

- Jeg har også boet hos min søster ude på landet, og hos en ven, hvor jeg sov på gulvet, siger hun.

En huslejestigning som hendes er ikke usædvanlig længere. Huslejen i Reykjavik er steget med over 50 procent på fem år, fordi ejere kan tjene mere på at leje deres lejligheder ud til turister end til lokale.

- Jeg har ledt efter en lejlighed, men de var alle for dyre. I hvert fald for mig, for jeg kan ikke arbejde, siger Fjola Stefansdottir.

I to år har hun ventet på en social bolig, men ventelisten er lang. Alene i Reykjavik venter over 800 på en bolig.

Den voldsomme vækst, de hastigt stigende priser og den stærke islandske krone gør stadig flere islændinge bekymrede.

Diddi Bardarsson arbejder i et gammelt islandsk erhverv. Et par timers kørsel fra Reykjavik omgivet af marker og en flod opdrætter han islandske heste – og nyder selv godt af opsvinget.

I forhold til tidligere sælger han nu omkring 25 procent flere heste, blandt andet fordi rige turister gerne vil have en hest med hjem.

- Så ja, jeg deltager, og jeg ser advarselslamperne blinke, siger Diddi Bardarsson.

Han frygter, at islændingene intet har lært af den sidste krise. Omgivet af sine heste fortæller han, hvordan han ville ønske, at islændingene tog ved lære af de islandske dyr.

Hvert år ruster de sig til vinteren ved at gro længere hår og få fedt om maven. På samme måde ville han ønske, at islændingene også i højere grad rustede sig til dårlige tider.

- Folk køber og køber og bygger og bygger. Men denne urokkelige tro på, at det er en uudtømmelig brønd, holder ikke. Den vil udtørre og blive mindre, siger Diddi Bardarsson med bitter erfaring.

Han faldt selv i fælden, da salget af islandske heste boomede i 1980’erne.

- Så kom faldet i hestesalget og i stedet for at sælge 3.500-4.000 heste om året, faldt det til 1.000-1.200.

- Vi sad tilbage med heste, som ikke kunne sælges, og vi var nødt til at slagte dem, siger Diddi Bardarsson.

En lignende overkapacitet er ved at blive skabt i turismeindustrien på bekostning af Islands andre industrier, advarer Thorolfur Matthiasson, der er professor i økonomi på Islands Universitet.

Professoren mener, at økonomiske bobler og derpå følgende krak er karakteristisk for Island og nævner et boom i fiskeriet i 60’erne, som førte til et krak i 1968.

Dengang blev fiskekvoterne efterfølgende udvidet, og der kom trawlere i næsten alle fjorde, og torsken blev overfisket, så den næsten forsvandt.

Thorolfur Matthiassons seneste eksempel er finanskrisen i 2008.

Nu frygter han, at noget lignende kan ske i turisme-industrien. De mange turister har nemlig været med til at få den islandske krone til at stige i værdi, og Island risikerer nu at blive så dyrt, at turisterne bliver væk.

- Konsekvensen kan jo blive den, at valutaen begynder at bliver reduceret, at vi får problemer med at afdrage på lån, og vi kan se at firmaer i turismen går konkurs og de trækker andre firmaer med sig og så videre. Så det bliver det omvendte af boomet vi ser nu, fortæller Thorolfur Matthiasson.

Island burde derfor have en plan og styre turismeudviklingen, inden det går galt, mener professoren, der ser risikoen for en ny krise øges for hver dag, man ikke tager hånd om udviklingen.

Luftfartsdirektør Skúli Mogensen ser dog ikke noget turismekrak forude, men ser i stedet islandsk vilje til at rejse sig fra krakket i 2008.

Han viser rundt i sit hjem i Reykjavik og fremhæver et kunstværk, der betyder noget særligt for ham.

Et værk af den islandske kunstner Olafur Eliasson. 35 fotografier af firhjulstrækkere og deres chauffører, der er kørt fast i søer og floder.

- For mig demonstrerer det islændingenes ånd på mange måder. For det, de alle har til fælles, er, at de må være lidt skøre, siden de prøvede at gøre det.

- Nogle endte i et komplet rod, mens andre på trods af udfordringerne havde heldet med sig og kom igennem, siger Skúli Mogensen.

Han mener, at Island kan klare hele tre millioner turister om året, altså næsten ti gange landets befolkning.

Men han erkender dog, at der er en fare ved at udvikle Island for meget.

- Der er enormt meget natur og mange destinationer, som næsten ingen kender, eller som ikke er udviklet. Og sådan skal det forblive. Vi skal passe på ikke at udvikle det hele, så folk stadig får den ægte islandske oplevelse.