To år i Dilmas Brasilien

Historien om kollapset fortalt af to kvinder på hver side af skellet.

To år i Dilmas Brasilien

Historien om kollapset fortalt af to kvinder på hver side af skellet.

  • Af Johanne Wulff Sørensen
  • 31. aug. 2016
Scroll eller brug piltasterne for at læse

Brasilien har altid været kontrasternes land, hvor landets rigeste bor side om side med slumkvartererne, favelaerne.

Men siden præsidentvalget i 2014 er det ikke kun en økonomisk kontrast. Den blev også politisk.

Brasiliens problemer kan spores tilbage til tiden før præsidentvalget i 2014, hvor en korruptionskandale i det statsejede olieselskab Petrobras så dagens lys.

Skandalen splittede landet i to.

På den ene side stod de fattige, som i de forgangne år var blevet tilgodeset af Dilma-regeringen og arbejderpartiet PT gennem en række sociale tiltag.

På den anden side stod den rigere del af befolkning, som begyndte at mærke de økonomiske konsekvenser af Petrobras-skandalen.

På trods af skandalen vandt Dilma Rousseff det tætteste valg i Brasiliens historie.

Men uenighederne tog til i styrke, og da det kom frem, at PT-regeringen har pyntet på de økonomiske budgetter forud for valget, begyndte landets økonomi at smuldre.

To års nedtur udløste i foråret 2016 de hidtil største demonstrationer mod Dilma Rouseff og den siddende regering.

Millioner gik på gaden.

Det hele kulminerede, da underhuset i den brasilianske nationalforsamling vedtog, at Dilma Rousseff skulles stilles for en rigsretssag.

Men senatet havde det endelige ord i spørgsmålet.

De 81 senatorer debatterede i det, der senere blev kaldt marathondebatten.

Debatten varede hele natten.

I mandags holdt Dilma Rousseff sin sidste tale i Senatet, hvor hun understregede sin uskyld.

Alligevel fandt de hende i dag skyldig i anklagerne. Derfor er hun nu endegyldigt afsat som præsident.

Brasiliens vicepræsident Michel Temer, fra den tidligere koalitionspartner BDMP, er nu den fungerende præsident indtil december 2018, hvor der skal udskrives valg igen.

Selvom meningsmålinger viser, at befolkningens støtte til Dilma har været faldende, er vandene stadig delt.

De politiske optøjer fortsætter, og landets fremtid synes mere usikker, end den har været de sidste mange år med PT ved magten. Særligt for de fattigste.

Credit


Tekst og Video:Johanne Wulff Sørensen

Webdokredaktør: Hans Christian Kromann

Foto:
2: Brazil Photos / Contributor / Getty Images.
3: Anadolu Agency / Contributor / Getty Images.
4: MCT / Contributor / Getty Images.
5: Vanderlei Almeida / Scanpix.
6: Barcroft Media / Contributor / Getty Images.
7: Fernando Bizerra Jr. / EPA / Scanpix.
8: Bruno Kelly / Reuters / Scanpix.
9: Mario Tama / Getty Images.
10: Evaristo Sa / Scanpix.
11: Andressa Anholete / Scanpix.
12: Nelson Almeida / Scanpix.