Da Carol Potter var 42 år, mødte hun for første gang holdet bag ’Beverly Hills 90210’. På det tidspunkt havde hun haft små roller som skuespiller. En rolle som FBI-agent i en krimiserie og en birolle i en tv-serie om en engel og en politibetjent, der gjorde gode gerninger.

Men pludselig var Carol Potter til en audition for at få en rolle, som skulle gøre hende verdenskendt – rollen som Cindy Walsh: Moren til Beverly Hills’ mest kendte tvillinger, Brenda og Brandon Walsh.

En serie, der i sin storhedstid havde et ugentligt seertal i USA på 20 millioner, og som på søndag kan fejre 25-årsdagen for premieren på amerikansk tv.

- Ingen var forberedt overhovedet. Chancen for, at en serie bliver så stor en succes, er en ud af en million, siger Carol Potter, da vi fanger hende på en telefon fra LA.

Allerede et par uger efter seriens premiere på tv-kanalen Fox gik det op for Carol Potter og holdet bag serien, at ’Beverly Hills’ var blevet et nationalt fænomen.

Da skuespilleren Luke Perry, der spillede Dylan, deltager i et arrangement for at promovere tv-serien, står teenagerne i kø for at se ham.

- Der var så mange teenagere, at de rent faktisk blev nødt til at smugle ham ud af bygningen i en vasketøjskurv på hjul, fordi de var bekymrede for hans sikkerhed, siger skuespillerinden, der i dag er 67 år.

At Beverly Hills 90210 blev så populær, kommer ikke bag på Karen Klitgaard Povlsen, lektor ved Aarhus Universitet. Hun forskede i den kendte tv-serie i 1990’erne og er forfatter til bogen ’Beverly Hills 90210: Soaps, ironi og danske unge’.

Serien tog nemlig mange af de emner op, som teenagere selv gik og boksede med.

’Beverly Hills 90210’ blev skabt af Aaron Spelling i samarbejde med Darren Star.

Fox havde allerede hyret Aaron Spelling til at producere serien, og den dengang 27-årige Darren Star blev kontaktet af tv-kanalen for at skrive manuskript til en serie, der fortalte teenagernes historie.

I modsætning til Aaron Spellings lange filmkarriere med serier som blandt andet ’Dollars’, var Darren Star et nærmest ubeskrevet blad i Hollywood. Han havde aldrig skrevet en tv-serie, og ingen havde regnet med, at serien derfor ville havne i Hollywoods historiebøger.

Heller ikke Charles Rosin, der også var med til at skrive flere af de første episoder af serien.

- Da jeg så pilotepisoden, faldt jeg i søvn. Det virkede virkelig ikke som noget, jeg var interesseret i at lave, har manuskriptforfatteren udtalt til New York Times.

Men efter en række samtaler med Darren Star besluttede han at gå med.

- Alle hverdagens moralske normer tages op i serien, foldes ud som et problem, og så kommer der altid en løsning på det med en meget tydelig morale. Det er en meget velkendt fortælleform, som vi også kender fra eventyr, siger Karen Klitgaard Povlsen.

Carol Potter mener også, at det var seriens evne til at tage emner som venskab, sex, alkohol og familieliv seriøst, der fik den til at slå igennem. Emner, som teenagere og deres forældre normalt har svært ved at tale om – og det fik også forældrene til at se det.

- Som forældre spørger du jo sjældent dine børn om, hvad de og deres venner laver, fordi dine børn føler, at du kommer lidt for tæt på. Teenagere har brug for et privatliv. Men hvis man så serien sammen, kunne man tale om det, der skete med de her børn på tv, siger Carol Potter.

Men nogle gange fik holdet bag serien også kritik for at gå for langt. Særligt afsnittet, hvor Brenda mister sin mødom til Dylan på et hotelværelse, og hun efterfølgende fortæller Kelly om episoden.

- Det gav en skandale. Ikke fordi de havde haft sex, men fordi Brenda var glad for, at det var sket – og at det ikke havde nogen negative konsekvenser, har afsnittets forfatter, Darren Star, fortalt til New York Times.

I afsnittet 'It's only a test' beslutter Donna, Kelly og Brenda sig for at undersøge sig selv for knuder i brysterne, og ingen af de unge piger regner naturligvis med, at der er noget at komme efter. Scenen udvikler sig hurtigt til at være en instruktionsvideo for unge piger. Brenda mærker i øvrigt en knude i det ene bryst.

Da Carol Potter fik rollen som Cindy Walsh, havde hun ikke regnet med, at hun nogensinde skulle arbejde som skuespiller igen. Hun var enlig mor med et lille barn og havde oplevet både op- og nedture i Los Angeles i jagten på at finde job som skuespiller.

Både Shannen Doherty og Jason Priestley var derimod allerede veteraner inden for tv-serier. Shannen Doherty havde haft roller, siden hun var 10 år – blandt andet i ’Det lille hus på prærien’, og Jason Priestley havde opbygget en større karriere på canadisk tv, siden han var ni.

Da optagelserne til de første episoder skulle til at gå i gang, sejlede produktionen. Jason Priestley fik rollen som Brandon en fredag eftermiddag og skulle møde til de første optagelser allerede om mandagen.

Og da Carol Potter selv kontaktede produktionsholdet for at finde ud af, hvornår hun skulle begynde, fik hun at vide, at hun skulle møde den lørdag, hvor hun egentlig skulle giftes.

Også i sminken var der kaos. I starten af optagelserne var der kun ansat én frisør til at sætte pigernes lokker og fyrenes bølgefrisurer, der senere gjorde dem til teenageidoler.

- Frisøren gik helt bananas. Der var alle mulige slags udfordringer i den første sæson. Da holdet blev mere fast, så begyndte det at køre bedre, husker Carol Potter.

Seriens dramaer begyndte efter kort tid at dukke op i virkeligheden, hvor det blev til små, rivaliserende kampe.

Mens fyrene fra serien klarede berømmelsen ved at tage i byen og feste efter optagelserne, dyrkede kvinderne fra serien i mindre grad fællesskabet med kollegerne. Særligt mellem Shannen Doherty og Jennie Garth, der spillede Kelly, var stemningen anspændt, hvilket også har været beskrevet i selvbiografier fra flere af skuespillerne.

Nogle af de unge skuespillere havde også svært ved at håndtere den pludselige succes. De begyndte at komme for sent til optagelserne, fordi de skulle forbi kiosken for at hente de seneste sladderblade.

De havde ikke styr på replikkerne, når de mødte til optagelserne om morgenen, og når optagelserne endelig kom i gang, blev de forsinkede igen, fordi skuespillerne lige skulle være færdige med at tale i mobiltelefon.

- Mændene følte sig som verdensmestre, hvor kvinderne stod i kø for at smide sig foran deres fødder. Men de kvindelige skuespillere følte sig mere udsatte og hyrede bodyguards, fordi ukendte mænd stod udenfor deres huse, husker Carol Potter.

Jennie Garth og Luke Perry, der spillede Kelly og Dylan, var nogle af dem, som stod først for, når fansene ville have autografer. Som berømmelsen steg, begyndte de begge at have svært ved at forlade deres hjem. Ingen af dem følte, at de kunne færdes frit, og for Jennie Garth udviklede det sig nærmest til en fobi.

- Jeg begyndte at blive bange. Jeg følte, at alle kiggede på mig. Jeg følte mig ude på dybt vand, hvor jeg ikke kunne bunde, fortalte hun i 2008 til New York Times.

Med tiden begyndte de unge skuespillere dog at vænne sig til livet i rampelyset, i takt med at de blev ældre.

Carol Potter husker, at Jason Priestley var en af dem, der ofte kom for sent til optagelserne. Men efter han selv havde instrueret et afsnit i seriens tredje sæson, var han altid den første, der mødte op på settet.

- De fandt alle ud af, at de blev nødt til at tage det seriøst. Det gik op for dem, at jobbet gav dem brød og smør på bordet, og at det faktisk var alvor. Det var en enestående mulighed for dem at være med i sådan en serie.

I de første år var 90210's seertal enorme, og succesen var uimodstridelig.

Men i midten af 90’erne, cirka halvvejs gennem serien, vendte lykken.
Dylan kørte ud af serien på sin motorcykel og efterlod i en ikonisk scene en grådkvalt Brandon på fortovet i rigmandsbyen.
Den ensomme badboys farvel i sæson seks markerede et vendepunkt.

Brenda var allerede blevet skrevet ud, og forældrene Jim og Cindy blev sendt til Hong Kong, selvom Carol Potter gerne ville have fortsat i rollen som Cindy. Hun vendte dog tilbage i enkelte afsnit senere.

Flere andre kendte karakterer blev også skiftet ud med nye. De mange forandringer i serien gik ikke ubemærket hen.

Det er som om, at ”der mangler noget”, pointerede den frafaldne fan Maria Kavita Nielsen i Berlingske tilbage i 2001, hvor serien endnu ikke var vist helt til ende i Danmark.

Hun havde været med i en fanklub siden seriens start, men droppede ligesom mange andre helt at følge med cirka halvvejs igennem:

- De samme problemstillinger bliver spillet igennem igen og igen, bare med nye karakterer. Den dér Beverly Hills-spirit, den er mistet i dag, sagde hun.

Filmekspert Tobias Bukkehave er i dag fuldstændig enig i den frafaldne fans 14 år gamle analyse.

Han mener, at en del af seriens popularitet skyldes, at den i de første sæsoner formåede at udnytte det bedste fra soap-genren på en ny måde. Men så begyndte det at gå galt.

- Derefter blev den desværre alt for soapet i sit udtryk, siger Tobias Bukkehave.

Anmelderne havde aldrig elsket serien, men med de nye ansigter og mange forandringer blev kritikken i aviserne kun hårdere.

- ’Beverly Hills 90210’ er en ”sværvægtsbokser, der ikke kunne komme ud af ringen, og som blev ved lidt for længe,” skrev Berlingskes anmelder eksempelvis i forbindelse med visningen af sidste afsnit i Danmark i 2001.

Og kritikken kunne mærkes i seertallene. Fra at ligge helt i top i flere år lå Beverly - som serien blot blev kaldt i folkemunde – til sidst på plads nummer 91 på den ugentlige tv-hitliste i USA.

En af seriens absolutte hovednavne, Jason Priestley, som de fleste kendte som Brandon, fortalte sidste år om sine sidste dage på settet, hvor den gode stemning fra de gyldne dage var væk.

- Det var totalt antiklimaks at forlade serien som skuespiller. Jeg havde en dårlig smag i munden bagefter. Jeg var med i en scene bogstaveligt talt sammen med den fyr, de havde hentet ind for at erstatte mig. Jeg gav holdet et kram, tog mine ting og gik ned til min bil og kørte væk. Det var ingen fest eller noget andet. Jeg følte, at jeg havde spildt ni år af mit liv.

Herhjemme har 'Beverly Hills' stadig fans i alle aldre – og serien er stadig relevant, lyder det fra flere af dem, som vi talte med på Strøget i København.

I Danmark blev serien vist på TV 2, hvor den nærmest opnåede kultstatus. De 293 afsnit er blevet genudsendt 12 gange, og den dag i dag bliver serien stadig vist på TV 2 Zulu hver eftermiddag.

Alligevel er der ikke udsigter til, at slænget fra verdens dyreste postnummer forsvinder lige foreløbigt. Ifølge Mette Graversen, planchef for TV 2 Zulu, passer serien glimrende til kanalens eftermiddagsflade, og den kan stadig trække nye seere til.

- Det, ’Beverly Hills’ kan, er, at vise seerne noget genkendeligt og noget trygt. Det er ligesom at få besøg af en gammel ven hver dag, siger hun.

Sidste afsnit af ’Beverly Hills’, ’Ode to Joy’, blev vist i USA 17. maj 2000. Samme afsnit blev vist første gang i Danmark den 30. april 2001.