Murbrokkerne rasler ned fra de to sårede bygninger, hvor flere etager står i lys lue i et inferno af flammer og flybrændstof.

Lidt efter lidt går det op for folk, hvad der lige er sket. Historiens værste terrorangreb har ramt USA.

Det totale kollaps

Begge tårne har enorme huller, dér hvor flyene har ramt.

Røgen fra de ukontrollerede brande strømmer fortsat ud, og flammerne inde i World Trade Center varmer tårnenes massive stålkonstruktioner op.

Idet flyene rammer, skræller de hele etager for inventar på vej gennem bygningen.

Det går også ud over brandsikringen på de gigantiske stålbjælker, som hjælper med at bære vægten fra de mange etager.

Det fortæller Kaare Dahl, som er civilingeniør og teknisk direktør hos ingeniørvirksomheden Rambøll og har 30 års erfaring med beton – og stålkonstruktioner i højhuse.

- Det lag af beskyttelse, som burde hjælpe stålbjælkerne mod flammerne, forsvinder stort set allerede, da flyene rammer.
Det betyder, at bjælkerne lynhurtigt bliver udsat for så høje temperaturer, at de begynder at blive blødgjort og mister deres evne til at bære vægten fra bygningen, siger han.

Varmen fra den kraftige brand får langsomt de lange, tværgående bjælker til at bøje på midten.

Og lidt efter lidt begynder det at sætte tårnenes bærende søjler under stort pres, fortæller Kaare Dahl.

- De efterhånden bløde stålbjælker trækker mere og mere i de søjler, som er rygraden i bygningen. Når søjlerne står helt lige, kan de klare et enormt tryk ovenfra, men så snart de bliver trukket en smule skæve, bliver de langt svagere. Det er i sidste ende det, som får de brændende etager til at styrte sammen, siger han.

Da først én etage bukker under, går tingene for alvor stærkt.

En domino-lignende bevægelse bliver sat i gang, og sydtårnet i World Trade Center styrter sammen på det, der føles som et splitsekund.

Bare en halv time senere, klokken 10.28, sker det samme for nordtårnet.

En tragisk, men uundgåelig skæbne, fortæller Frank Schwartz, som er direktør i afdelingen for højhuse hos Rambøll.

- Så snart de første etager giver efter, lander hele vægten af den overliggende del af tårnet med stor kraft på etagen nedenunder. Kombinationen af masse og hastighed gør det umuligt for de intakte søjler at tage fra, siger han.

En øjenåbner for byggebranchen

World Trade Center er hverken første eller sidste gang, at en bygning styrter sammen med katastrofale følger.

Alligevel gjorde omfanget af tragedien, at der i højere grad kom fokus på to ting, når man bygger højhuse og mange andre bygningstyper, fortæller Frank Schwartz.

- 9/11 skabte helt sikkert et øget fokus på brandsikkerhed og på at sikre sig mod den type kollaps, som de to tårne er et eksempel på. Robusthed er sidenhen blevet et endnu vigtigere nøgleord, end det allerede var, og alle huse og højhuse i dag er ”robuste” konstruktioner, som skal opfylde en lang række krav til sammenhæng og styrke for at forhindre et progressivt kollaps, siger han.

Udover krav om at sikre en god sammenhæng i bygningerne skal huse i dag også kunne håndtere ”bortfald af et bygningselement”.

Det betyder, at hvis en søjle i en bygning for eksempel tages ud af spil, skal der være mekanismer på plads, som forhindrer, at det får bygningen til at kollapse, som tårnene gjorde den 11. september.

Et eksempel er Hotel Bella Sky i Ørestaden, som Kaare Dahl har haft en stor andel i at opføre.

- Hele Bella Sky bliver båret af søjlerne og væggene i nederste etage. Alligevel kunne man i teorien fjerne én af disse bærende bygningsdele, uden at det ville vælte hele bygningen. Var det bygget som et korthus, ville det kollapse, men vi har i stedet armeret og fordelt vægten, siger han og fortsætter.

- Hvis en søjle fjernes, skal hele den store kraft på søjlen bæres af bygningens øvrige søjler. Ved at ”binde” alle de overliggende bygningsdele sammen på en intelligent måde, kan vi få fordelt den store søjlekraft ud til de nærliggende intakte søjler. Man kan sige, at det handler om at få resten af bygningen til at hjælpe med at bære vægten, siger han.

Byggebranchen er hele tiden i udvikling, og sikkerhed har af gode grunde altid været i fokus.

Alligevel skete der noget mærkbart, da World Trade Center styrtede sammen med store ødelæggelser og mange dødsfald til følge, fortæller Frank Schwartz.

- Det gav nogle tydelige indsigter i fejl og mangler, som skulle undgås og rettes i fremtidens bygninger. Den dag har gjort os alle sammen grundigere og mere kontrollerede med sikkerhed og planlægning af vores byggerier. Og det har medført større krav i form af love og regler for byggeri, især herhjemme i Danmark, siger han.

Frygten for terror kom helt tæt på

Begivenhederne den 11. september 2001 har for de fleste ætset sig ind i hukommelsen.

Man kan huske, præcis hvor man var, præcis hvem der var der – og formentligt også den fornemmelse af frygt og chok, som billederne fremkaldte i én.

I timerne efter angrebet frygtede mange lande i Vesten, at terroren skulle sprede sig og ramme yderligere mål.

Den frygt og forsigtighed kan i dag også mærkes i forbindelse med især store byggerier.

På et af sine nuværende projekter er Kaare Dahl blevet bedt om at lave en meget konkret risikovurdering, fortæller han.

- Vi blev helt specifikt bedt om at sikre bygningen mod en eventuel bilbombe i bygningens parkeringskælder. Det var ejerens ønske, og det endte med, at vi gennemgik en lang række muligheder for at beskytte bygningen mod sådan et angreb. Vi tilføjede yderligere armering til de bærende søjler og indbyggede afspærringselementer, således at vi kunne sikre en minimumsafstand mellem biler i kælderen og bygningens bærende søjler, siger han.

Samtidigt er der også kommet stort fokus på terrorsikring i form af store kampesten foran eksempelvis Amalienborg eller vejchikaner, som forhindrer køretøjer i at køre ind på gågader ogeller store pladser.

Det gælder også i forhold til, hvordan man lukker folk ind og ud af bygninger, hvem der har adgang til hvilke dele af bygningen og en langt større mængder security og vagtværn til at holde øje.

På den måde har angrebet på World Trade Center sat sine tydelige spor, fortæller Frank Schwartz.

- Vi kommer nok desværre aldrig til at kunne sikre os imod fly, der rammer bygninger med høj fart. Til gengæld kan vi undgå en lang række andre ting, fordi den øgede fokus har gjort os skarpere i forhold til at bygge sikkert og gøre det svært for de folk, som vil os det ondt, siger han.