Hvis arkæologer finder dit skelet som et fossil om tusinder af år, er der et bestemt sted, de kan skelne dig fra en abe.

På menneskets slægtslinje blev rygsøjlens hæftning på kraniet flyttet længere og længere nedad gennem arternes udvikling. Til sidst fik rygsøjlen dens lodrette placering under kraniet, der gør, at vi går ubesværet oprejst på to ben i dag.

- Det er hullet ‘foramen magnum’, vi bruger til at bestemme om kraniet stammer fra et menneske, siger Eske Willerslev, der er professor hos Københavns Universitet og forsker i forhistorisk DNA.

Hullet afslører, hvor rygsøjlen hæfter på kraniet. Sidder hullet i nakken, kan forskerne hurtigt afgøre, om kraniet gemmer på en historie om et menneske eller en abe.

Magtbalancen mellem mennesker og dyr vippede for alvor til menneskers fordel, da neandertalernes forgænger, Homo erectus, udvandrede fra Afrika og indtog fjerne kroge af verden for over 1,8 millioner år siden.

Homo erectus betyder ‘det oprejste menneske’ og lignede til forveksling os. Med en højde på op til 180 cm, men dog med en hjerne, der kun var var 70 procent af vores.

- Videnskabsmænd har kløet sig i nakken, for forskningen viser, at vi rejste os op inden hjernen voksede. Vi løb rundt med en krop, der meget ligner den vi har i dag, men vi var i virkeligheden ret dumme, siger Eske Willerslev.

Gang på to ben frigjorde hænderne, som skulle vise sig at blive et vigtigt våben.

Med frie hænder kunne mennesker afværge fare - og samtidig kunne hænderne bruges til at bygge redskaber til jagt.

Med primitive stenværktøjer gik vi fra at være byttedyr til at være rovdyr. Senest har et hold af internationale forskere dateret et stenværktøj med en savtakket klinge til at være lavet af Homo erectus for cirka 800.000 år siden.
Redskaberne gav Homo erectus ny adgang til byttedyrs fedtholdige knoglemarv, der findes inde i hulrummet af knoglerne, mens musklerne var rige på proteiner.

De nye spilleregler på savannen ændrede vores kost til en mere protein- og fedtholdig menu, og derfor voksede hjernen langsomt i størrelse gennem generationer.

Den menneskelige hjerne er i dag enormt energikrævende. Cirka 20 procent af al den energi, du indtager, går direkte til din hjerne. Forklaringen er, at vi gennem generationer har haft energien tilgængelig, siden vi fik vores hænder fri og kunne nedlægge bytte med redskaber.

Når vi bevæger os, producerer kroppen mere varme. For at undgå overophedning skal den nedkøles, fordi kroppens kernetemperatur skal ligge mellem 36 og 40 graders varme.

Hvis luften er kold, vil det helt naturligt nedkøle huden. Men hvis luften er varm, må kroppen bruge sved til at køle ned.

- Svedkirtlerne sætter gang i produktionen af små svedperler, der består af vand og salt, og som lægger sig på hudens overflade. På den måde transporteres en del af varmen ud gennem huden. Fordampningen, der sker oven på huden, har en enorm evne til at køle vores hud, siger Lars Nybo og fortsætter:

- Svedkirtlerne er kroppens indbyggede kølingssystem. Når svedperlerne fordamper fra hudens overflade efterlader det huden køligere. Blodet henter kulden fra hudens overflade ind i kroppens kernetemperatur, siger Lars Nybo.

En veltrænet voksen mand kan svede op til tre liter sved på en time. Men ikke alle har den udsøgte luksus at kunne komme af med varmen.

Verdens hurtigste menneske, Usain Bolt, kan presse sin krop op til en imponerende tophastighed på 45 kilometer i timen. Men hvis vi lader Usain Bolt løbe om kap med dyrerigets topsprinter, geparden, blegner menneskets tophastighed.

Geparden kommer hurtigt op over 100 kilometer i timen under jagt. Men hvad vi mangler i fart, har vi fået i udholdenhed.

- Geparden har ikke nær det samme antal svedkirtler, og den bliver derfor overophedet på de lange distancer. Menneskets mange svedkirtler gør os udholdende, og derfor er det en vigtig funktion for vores arts succes, siger Peter C. Kjærgaard.

Vores evne til at regulere kropstemperaturen har gennem tiden været en fordel, vi også i dag bruger til at udføre hårdt fysisk arbejde.

- Svedkirtlerne er en medvirkende faktor til, at vi som art har kunnet overleve i mange miljøer, at vi har været udholdende til at jage over længere tid og udføre fysisk hårdt arbejde som for eksempel at dyrke jorden, siger Lars Nybo.

Dit skelet er en fantastisk og kompleks konstruktion, der er sammensat til at kunne klare høje hastigheder over lange distancer, og ovenikøbet absorbere stødet fra underlaget under hele turen som én stor stødabsorberende fjeder.

Dine bevægelser i dag er et resultat af en udvikling, der strækker sig enormt langt tilbage i tiden.

Det mystiske ved evolutionsteorien er, at ingen med sikkerhed kan sige, at det var netop dét, der skete.

Alligevel har vi mennesker - med vores store hjerner - en forunderlig trang til at finde svar på vores spørgsmål. Derfor har videnskaben gennem hundredvis af år forsøgt - og forsøger stadig - at finde svar på de hemmeligheder, der gemmer sig i vores ekstreme krop.