Blafrende gardiner svæver hen over nattehimlen og lyser op i grønne, røde og gullige farver. Fænomenet hedder nordlys, og det kan være et magisk syn.
Det er dog langt fra alle, der har haft fornøjelsen af at opleve nordlys, som også kaldes aurora borealis.
Især ikke herhjemme i Danmark, hvor fænomenet er noget sjældnere, end det er længere nordpå.
Men hvis du alligevel vil forsøge at se nordlys i Danmark, bør du give det et skud i de kommende dage.
På lørdag er det nemlig forårsjævndøgn, og det øger chancerne for nordlys på vores breddegrader i de omkringliggende dage.
Derudover tyder det på, at Solen er mere aktiv end normalt, hvilket også har en betydning for at kunne se himmelfænomenet.
Og lige nu viser rumvejrudsigten faktisk, at der er chancer natten fra fredag til lørdag. Det kan dog nå at ændre sig, og du skal være opmærksom på, at meget skal gå op i en højere enhed.
Her kan du blive klogere på både forårsjævndøgnets og solaktivitetens indflydelse på nordlyset.
KRAFTIGE SOLVINDE RAMMER ATMOSFÆREN
Lad os vende det med solaktiviteten først.
Når nordlys opstår, skyldes det først og fremmest elektrisk ladede partikler, som Solen slynger ud i rummet. Dem kalder vi for solvinde.
Nogle af partiklerne fra Solen rejser gennem rummet og mod Jorden. Her rammer de Jordens magnetfelt, som leder de fleste af partiklerne uden om Jorden.
2. Tag nordpå og søg mod mørket. Nordjylland er et godt bud. Er du på Sjælland, kan det være Sjællands Odde. Undgå byer, da der er meget lys.
3. Tag et kamera med. Vores nattesyn er ikke det bedste til at se farver. Men det er kameraet til gengæld. Læs her, hvordan du tager billeder af nordlys.
Kilde: Cecilie Sand Nørholm, astrofysiker på Planetarium i København.
Det forklarer astrofysiker på Planetarium i København, Cecilie Sand Nørholm:
- Men fordi Jordens magnetfelt udspringer fra Nord- og Sydpolen, vil nogle af partiklerne blive ledt ned mod Jordens atmosfære i netop de to områder.
- Og når de rammer atmosfæren, opstår lyset. Det er derfor, vi kan se nordlys og sydlys tæt på henholdsvis Nordpolen og Sydpolen, fortsætter Cecilie Sand Nørholm.
Nogle gange er solvindene så kraftige, at der opstår det, vi kalder et soludbrud.
Her kommer partikler ind og rammer et større stykke af atmosfæren, og det betyder, at nordlyset potentielt kan ses længere sydpå, blandt andet i Danmark.
- Vi har så set i løbet af de seneste måneder, at der har været en del aktivitet på Solen. Nogle mener, at vi er gået ind i en periode, hvor Solen er mere aktiv end normalt, hvilket øger chancerne for soludbrud, siger Cecilie Sand Nørholm.
I nogle tilfælde kan det mørklægge byer og sætte vigtig infrastruktur ud af kraft. Det sker dog meget sjældent.
Det skyldes, at Solen for nyligt startede en ny cyklus, som varer 11 år. Her vil solaktiviteten stige i den første halvdel.
Men ifølge Cecilie Sand Nørholm er det svært at være sikker på Solens aktivitet.
- Vi ved faktisk ikke meget om, hvordan Solen opfører sig. Men vi kan krydse fingre for, at aktiviteten fortsætter.
Ikke desto mindre viser rumvejrudsigten fra i dag (18. marts), at der er chance for soludbrud natten fra fredag til lørdag.
Det kan dog nå at ændre sig.
FORARSJÆVNDØGN ØGER CHANCERNE
Det er ikke kun fordi, rumvejrudsigten viser chance for soludbrud i morgen, at det er et godt tidspunkt at gå udenfor og kigge op.
Chancerne for nordlys i Danmark er nemlig størst omkring forårsjævndøgnet, som falder den 20. marts, og omkring efterårsjævndøgn, som er den 22. september.
- Her vender Jordens magnetfelt på en måde i forhold til Solen, der gør, at der er mulighed for, at en større mængde af Solens partikler kan komme til, siger Cecilie Sand Nørholm.
Chancerne vil være gode både på dagen, dagen før og dagen efter forårsjævndøgnet.
MØDET MED LUFTATOMER SKABER FARVERIGT LYS
Det er altså solaktiviteten, der afgør, om vi kan se nordlys i Danmark.
Men hvorfor opstår det karakteristiske lys, når partiklerne fra Solen rammer vores atmosfære?
Svaret ligger i de atomer, der er i atmosfæren. Når partiklerne støder ind i vores atmosfære, overfører de energi til atomerne.
- Partiklerne fra solvinden har sindssygt meget fart på. Vi snakker op til en million kilometer i timen. Jo hurtigere en partikel bevæger sig, desto mere energi har den med sig, siger Cecilie Sand Nørholm.
- Når atomer får overført energi, vil de gerne af med det igen. Det gør de ved at udsende lys, fortsætter hun.
Oftest er nordlysets farve grønt. Farven skyldes, at partiklerne rammer iltatomer, som er de næstmest udbredte i atmosfæren (de mest udbredte er kvælstofatomer).
Men farven kommer også an på, hvor i atmosfæren partiklerne rammer.
Højt oppe i atmosfæren er luften meget tynd, fordi iltatomerne ikke ligger tæt på hinanden. Det betyder, at atomerne udsender en rød farve, da de bruger mindre energi.
- Længere nede i atmosfæren ligger iltatomerne tættere på hinanden. Her kan opstå flere sammenstød både med partikler fra solvinden og mellemliggende atomerne. Det gør, at der udsendes lys med højere energi, som har en grøn farve, siger Cecilie Sand Nørholm.
FLOTTEST NORDPÅ
Er du heldig at se nordlys i de kommende dage, skal du nok justere forventningerne en smule.
Nordlyset kan se meget flot ud herhjemme, men det er ikke det samme syn som for eksempel i det nordlige Norge.
- Vi skal virkelig være heldige, hvis vi skal se nordlys i Danmark, der er lige så flot som nogle af de billeder, man ser fra for eksempel Tromsø. Det er nemlig sjældent, at atmosfæren over Danmark vil blive ramt af så mange partikler, siger Cecilie Sand Nørholm.
Det kan dog stadig blive en unik oplevelse, understreger hun:
- Ofte vil du kunne se et grønligt skær lidt lavt på himlen mod den nordlige horisont. Du vil måske godt kunne fornemme lidt bevægelse i nordlyset.
Credit
Tekst: Allan Nisgaard
Grafik: Ingeborg Munk Toft
Udvikling: Jesper Winther, Casper Glumsøe Bach og Tommy Faldt Pedersen
