Nu skal vi finde liv: Stor Mars-mission har kurs mod historiebøgerne
Prøver fra Mars skal undersøges de næste 100 år, siger ekspert.
Nu skal vi finde liv: Stor Mars-mission har kurs mod historiebøgerne
Prøver fra Mars skal undersøges de næste 100 år, siger ekspert.
Nu sker det endelig.
Mars står perfekt i forhold til Jorden.
Derfor sender NASA den 30. juli 2020 en ubemandet mission afsted. Mars 2020 er missionens navn og ombord er nogle helt særlige robotter: Roveren Perseverance, letvægtshelikopteren Ingenuity samt alle de analytiske instrumenter, der skal gøre os klogere på planeten.
Undersøgelserne går i gang i februar 2021, hvor landingen er planlagt i Jezero-krateret.
Det er slet ikke første gang, vi sender en rover til Mars, men denne gang skal missionen blandt andet svare på det måske største spørgsmål, der har naget os så længe: Har der været liv?
Fold ud og læs mere
Vi tager den korte rute til Mars
▲ Der går 26 måneder før Mars igen er tæt på Jorden.Jorden og Mars følger forskellige baner rundt om Solen.
Det betyder, at Mars kan være langt fra Jorden eller tæt på. Som nu.
Der går 26 måneder, før Mars igen er så tæt på Jorden som denne sommer (omkring 57 millioner kilometer), og derfor opsendes flere missioner netop i denne tid.
Hvorfor Jezero-krateret?
▲ Jezero-krateret er optimalt, fordi det sandsynligvis har været en tidlig sø (Nasa).Mars har ikke altid været kold og tør.
Tidligere missioner har vist, hvordan store flodsystemer, søer og måske oceaner har formet planetens overflade.
Og fund af ler-mineraler tyder på at der netop i Jezero-krateret har været en enorm sø.
Hvorfor nu?
▲ Der går 26 måneder før Mars og Jorden igen er tætteDet går mere end to år mellem det tidspunkt, hvor Mars og Jorden er tættest.
Derfor er der planlagt flere missioner i år.
På linket herunder kan du se en video om missionen og få forklaringen på, hvorfor den skal afsted i år.
SE VIDEOEN HER
Hvad skal vi på Mars?
Hovedformålet med at tage til Mars er, kort og godt, at lede efter spor fra liv.
- Alle instrumenter, der er blevet udvalgt til Perseverance har det formål at finde ud af, om der er eller har været en eller anden form for liv på Mars - om det er en livsform vi kender fra Jorden eller noget helt nyt, det ved vi ikke, siger John Leif Jørgensen.
Han er professor og afdelingsleder for Måling og Instrumentering på DTU Space. Han har været med på teamet, der har udviklet et af instrumenterne til Perseverance, der kan lave særlige analyser af sten.
Han forklarer, at vi kun ved meget lidt om alt det liv, der har været på Jorden gennem de seneste mange milliarder år.
- Når en ny form for liv opstår, kan det nemlig udrydde andre former for liv i den udvikling, siger han og fortsætter:
- Så måske finder vi en livsform, som vi ikke kender fra Jorden - men som vi måske også har haft tidligere her.
Forskerne skal altså på jagt efter livstegn i form af biosignaturer. Særligt er de på udkig efter forstenede bakterier. De såkaldte stromatolitter. De giver en karakteristisk struktur i forsteningen, som kan fortælle noget om eventuelle, tidligere bakterier på Mars.
- Stromatolitter er det ældste spor, vi har, af liv på Jorden. Derfor er det også oplagt at lede efter, da det muligvis kan svare på, om der har været liv på Mars, siger han.
Og missionen denne gang kan måske give pote.
- Jeg tror, at hvis der er liv på Mars, så er der gode chancer for, at vi finder det i prøverne fra den her mission. Det siger Morten Bo Madsen, der er lektor ved Niels Bohr Institutet.
Fold ud og læs mere
Vi leder efter biosignaturer
▲SuperCam, som er delvist danskudviklet, består af en kraftig laser, der kan give informationer om, hvilke mineraler, sten består af (Nasa).Missionens rover, Perseverance, er spækket med moderne måleudstyr, der kan søge efter tegn på liv.
Helt konkret vil den indsamle og analysere Mars’ overflade og støvet under overfladen for små biologiske fingeraftryk i form af isotoper, molekyler og strukturer, der kun kan være skabt af liv.
Det kan altså være strukturer fra liv eller fra produktion af biomasse, livet har forårsaget.
En stromatolit er også en biosignatur.
Hvad er stromatolitter?
▲Forskere fra Nasa og Esa undersøger stromatolitter, de ældste kendte fossiler på Jorden, i Pilbara-regionen i det nordvestlige Australien (Nasa).Stromatolitter er en slags forstenet 'kage' af bakterier.
Hvis du forestiller dig, at du ikke gør din køkkenvask ren, så vil der også samle sig en masse bakterier.
Uden nogen form for rengøring i 10.000 år vil kagen af bakterier blive tykkere.
Hvis du lader den her bakteriekage tørre ud, så har du et fossil. Og det er stromatolit.
Kilde: John Leif Jørgensen.
Hvornår får vi svar?
Der går dog noget tid før vi kan finde svar på, om vi er alene i Universet.
Prøverne skal nemlig ned til Jorden igen så de kan undersøges endeligt.
- Selv hvis vi tager et billede af en stromatolit, skal vi have prøver med til Jorden og undersøge dem, før vi kan slå fast, at der har været liv på Mars, siger John Leif Jørgensen.
Det vil være første gang, vi får prøver hjem til Jorden fra Mars. Og vi skal væbne os med tålmodighed, for vi ser tidligst prøverne om syv-otte år.
- Vi tager prøver fra klipper på Mars. Det kommer der til at gå nogle år med. Prøverne lægges i en lille dåse, som Perseverance lægger et sted, som vi aftaler med Nasa, siger John Leif Jørgensen.
Planen er, at Nasa og ESA i 2026 sender endnu en rover afsted, som skal opsamle prøverne og placere dem i en retur-raket.
Retur-raketten sendes så i kredsløb om Mars, hvor et europæisk rumfartøj er i omløb om planeten. Her leveres prøverne og fragtes så til Jorden.
- Forskerne får i første omgang kun adgang til halvdelen af hver af prøverne. Resten gemmes til fremtidig forskning, hvor vi forventer at have endnu bedre teknologi, siger Morten Bo Madsen.
Den samme taktik ser vi med arkæologiske udgravninger, hvor man ikke nødvendigvis graver et sted helt ud med det samme.
- Forskere efter os kommer sandsynligvis til at analysere prøverne de næste 100 år, siger han.
Udover spor efter liv, indsamles der også prøver, så forskerne kan datere landskabet på Mars, så de bedre kan få styr på kronologien i klimaet og den atmosfæriske udvikling på Mars.
Fold ud og læs mere
Mars tur-retur
▲ En kunstners illustration af en fiktiv, fremtidig prøve, der sendes retur fra Mars (Nasa).Alle prøverne bliver på Mars. I hvert fald i første omgang.
Vi har brug for de mest moderne laboratorier på Jorden for med sikkerhed at kunne finde disse fingeraftryk.
Det er ganske enkelt ikke muligt for os at lave instrumenter, der er gode nok og samtidig kan blive fragtet med til Mars.
Om cirka 6-10 år vil NASA og ESA så sende en såkaldt return-mission afsted.
Her vil man hente sten og støv, som Perserverance-roveren har indsamlet, og fragte det tilbage til Jorden.
Hvorfor er det vigtigt at vide?
Det ændrer nødvendigvis ikke på dit liv, hvis vi finder liv på Mars. Men det vil ændre på hele vores forståelse af vores plads i universet og den måde, livet er opstået på.
- For mange vil det være en stor omvæltning, hvis vi finder ud af med sikkerhed, at vi ikke er alene. Det er et filosofisk spørgsmål, der interesserer mange, siger Morten Bo Madsen.
Han mener, at hvis vi finder tegn på liv på Mars, vil vi med meget stor sandsynlighed også finde det på andre planeter. Det kan være planeter, der ligner Jorden eller Mars, men som er i kredsløb om andre stjerner end Solen.
- Jeg er overbevist om, at hvis der er liv andre steder end på Jorden, så vil vi finde det flere steder i Universet inden for de næste 50 år, siger han.
Fold ud og læs mere
Jagten efter liv begyndte for alvor i 1977
▲ Den guldbelagte kobberplade ombord på Voyager-sonderne (Nasa).De legendariske Voyager-rumsonder forlod Jorden i 1977 og Voyager 1 forlod vores solsystem i 2012, men er stadig i kontakt med Nasa.
Voyager 2 er nu omkring 17 milliarder kilometer fra Jorden, mens Voyager 1 er 20,8 milliarder kilometer væk.
Voyager-sonderne udforskede alle de fire store planeter i vores solsystem: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, samt 48 af deres unikke måner - inden de bevægede sig ud af solsystemet.
Om bord på de to fartøj er en hilsen til eventuelt liv, de måske måtte møde i rummet. Den hilsen er i form af en 12-tommers guldbelagt LP af kobber.
Kæmpeteleskop giver nye muligheder
▲ Extremely Large Telescope skal stå klar i 2024 i Chile (Eso).
European Extremely Large Telescope (E-ELT) bliver det største teleskop på Jorden, når det i 2024 står færdigbygget i Chile.
Det skal blandt andet rettes mod hundredtusindvis af fjerntliggende exoplaneter (planeter, der kredser om andre stjerner end vores sol) for at undersøge, om de har en atmosfære - og hvad der i så fald er i den.
Vi ved, at liv påvirker atmosfæren på en planet. Så det vil give helt nye muligheder, når vi snart bliver i stand til at se direkte, hvad der er i atmosfæren på jordlignende planeter.
Skal vi så kun samle prøver deroppe?
Nej. Der skal også ske meget andet på missionen.
For eksempel er der en lille drone, opbygget som en helikopter, med ombord på missionen.
Den skal ud og flyve på Mars som den første drone nogensinde. I halvandet minut skal den være på vingerne.
Der er ikke meget atmosfære på Mars. Der er kun, hvad der svarer til én procent af mængden af atmosfære på Jorden.
Vi har ikke tidligere fløjet en maskindrevet ‘helikopter’ i så tynd luft.
Forskerne har derfor lavet en helikopter, hvor propellerne drejer 40 gange i sekundet. Når luften er så tynd, skal der mere energi til at flyve.
På en almindelig helikopter på Jorden drejer propellerne cirka otte gange i sekundet.
Flyvningerne skal hjælpe forskerne med at blive klogere på, om de også skal bruge droner på andre missioner på Mars fremover, for eksempel i områder, hvor en rover har svært ved at komme frem.
Fold ud og læs mere
Vi har været på Mars flere gange
▲ Curiosity landede på Mars i 2004 (Nasa).Vi har været på 26 vellykkede missioner til Mars. Men vi har forsøgt 56 gange.
Der er altså mange forsøg, hvor vi har mistet kontakten til missionen af den ene eller anden grund.
Der er har været flere missioner gennem tiden, der har haft til formål at finde vand eller tegn på, at der har været vand.
Med roveren Curiosity, der kom til Mars i 2012, fandt vi ud af, at der har været overfladevand på Mars engang.
Da roveren kom til Mars, kørte den ikke særlig langt, før den fandt tydelige spor fra en udtørret flod - hvilket, man mener, viste, at der engang har været rindende flodvand på overfladen af Mars.
Du kan læse meget mere om tidligere missioner til Mars lige her.
Kilde: Morten Bo Madsen
Det startede i 1965
▲ Mars 2020 er langt fra den første mission til den røde planet.
I mere end 50 år har vi sendt missioner afsted til Mars.
De første missioner begyndte for alvor under rumkapløbet i 60'erne. I videoen her på linket kan du få overblikket over de missioner, der er gået forud for Mars 2020.
SE VIDEOEN HER
Hvorfor skal astronauter ikke med på missionen?
Vores teknologi er endnu ikke klar til at kunne sende mennesker til Mars. Hvis det skal ske, skal der 200 gange mere ilt med end ved missioner uden astronauter.
Og så meget ilt er både tungt, pladskrævende og dyrt.
Udover at indånde ilten, skal oxygen blandt andet bruges til at opsende raketter, så astronauterne kan komme hjem igen fra Mars.
Derfor skal forskerne i denne omgang teste, om vi kan omdanne CO2 fra atmosfæren på Mars til ilt. Denne del af missionen kaldes MOXIE.
Ved hjælp af en elektrokemisk proces ved 800 grader, skal MOXIE skille CO2-molekyler ad og samle dem til O2- og CO-molekyler.
Den første udgave kan levere 6 gram ilt i timen
Hvis forsøgene med MOXIE lykkes, danner det grobund for flere afprøvninger, der måske en dag kan gøre, at vi kan sende mennesker til Mars.
Fold ud og læs mere
Hvad koster det?
▲ Siden rumkapløbet i 60'erne er Nasas budget faldet til at være på et lavere og mere stabilt niveau.
Missionen koster cirka 2,5 milliarder amerikanske dollars. Det er cirka 16 milliarder danske kroner.
Hele Danmarks offentlige forskningsbudget for alle forskningsområder er cirka 24 milliarder i år.
Kilde: DTU Space
Vil du selv til Mars?
Vi har lavet et lille spil her, hvor du kan prøve kræfter med missionen og se, om du kan få den højeste rang.
Credit
Tekst: Pernille Kjeldgaard Kristensen
Grafik: Solvej Nygaard Gregersen
Redaktør: Lasse From
Billedkilder: Nasa, Esa og Eso
