Kvinden i den røde kjole hedder Daisy Hope Namusisi. Hun bor i den lille landsby Kayonjo i Uganda sammen med sin mand og fire børn.

Hver måned byder Daisy myggeforskeren Paul Mabuka velkommen, når han sammen med sit team kommer på besøg i landsbyen.

Daisy ved ikke særligt meget om, hvad Paul Mabuka laver. Hun ved heller ikke, at Kayonjo kan være landsbyen, hvor verdens førende genteknologi skal stå sin prøve.

Paul Mabuka, i den stribede trøje, er i gang med at undervise en flok lokale mænd i at fange myg.

Bevæbnet med hver sit net venter mændene på, at solen bevæger sig ned, og myggene starter deres parringsdans.

I landsbyen indsamler Paul Mabuka både de parringslystne myg, og de hun-myg, der om natten søger ind i husene for at få et måltid blod, som de bruger til at udvikle deres æg.

Paul Mabuka er en del af Target Malaria. En stor non-profit organisation med forskere, der arbejder flere steder i verden for at udvikle teknologi til at redigere malariamyggens gener og reducere spredning af sygdomme.

Deres mål et helt at udrydde malaria. Til det vil de bruge en teknologi der kaldes crispr gene drive.

Men inden forskerne kan gøre sig forhåbninger om at slippe genmanipulerede myg fri i den lille landsby, skal de forberede sig grundigt.

Flere steder i verden oplever lige nu en malaria-krise. Blandt andet i det lille centralafrikanske land Burundi, hvor næsten seks millioner mennesker er blevet smittet med sygdommen alene i år.

1.800 er døde.

Også andre steder i Afrika vokser antallet af mennesker, der bliver smittet med malaria. Hvor ved forskere ikke. Men det kan skyldes klimaforandringer, som både får malaria-myggene til at flytte mod nye højder, og måske gør dem mere aggressive.

I Sydøstasien spreder sig samtidig en multiresistent version af malaria, som er modstandsdygtig over for flere slags medicin.

Eksperter frygter, at den multiresistente malaria spreder sig til Afrika, hvor 90 procent af alle verdens malariatilfælde i dag opstår.

Det vil få store konsekvenser.

Når regnsæsonen begynder i marts, bliver der travlt på sygehuset i den ugandiske by Entebbe.

Regnen fylder nemlig luften med myg, og det betyder, at mange opsøger de gule hospitalsbygninger for at blive undersøgt for malaria.

På Entebbe General Hospital behandler sygeplejersken Brenda Aucho patienter, som ikke har haft råd til medicin, og derfor er blevet så syge, at de skal indlægges. Og dem, hvor medicinen ikke har virket.

Mit arbejde er at passe på patienterne og forsikre dem om, at der stadig er håb for livet, fortæller hun.

På Entebbes hospital er medicin og behandling gratis, og hovedparten af patienterne er fattige fra små landsbyer i området. De er ofte så dårligt uddannede, at de knap kan skrive deres eget navn.

Derfor består en del af Brendas arbejde i at undervise patienterne i, hvad malaria er, og hvordan de undgår at blive smittet. For eksempel at det er en god idé at sove under et myggenet og fjerne vand fra sin grund, så myggene ikke har noget sted at lægge æg.

Malaria er en fattigdomssygdom. Den eksisterer på grund af fattigdom, og samtidig skaber den yderligere fattigdom.

Det forklarer den danske professor Ib Bygbjerg, der siden 1970’erne har arbejdet med malaria og var med til at starte forskning i sygdommen op i Danmark.

I skoletiden forhindrer malaria for eksempel børn i at lære nyt, fordi sygdommen gør dem trætte og uoplagte. Og senere i livet tvinger malaria voksne til at blive hjemme fra deres arbejde.

Derudover er der alle udgifterne til at bekæmpe malaria - som medicin, myggenet og insektgift.

Det er fattigdom, der gør, at vejene er hullede, og medicinen ikke kan komme frem. Det er fattigdom, det gør, at befolkningen er dårligt uddannede og ikke ved hvordan, de beskytter sig mod malaria. Det er fattigdom, der gør, at folk ikke har råd til medicin og myggenet, siger Ib Bygbjerg.

På sygehuset i Entebbe finder vi Christine Mukyala og hendes 2,5 år gamle søn Issa Mulmngana, der er indlagt med malaria.

Christine frygter ikke for sin søns liv. Issa har haft malaria før.

Men hun er bekymret, fordi det er dyrt at være på hospitalet, hvor hun skal købe alle familiens måltider samtidig med, at hun ikke kan arbejde, mens sønnen er indlagt.

Men på sygehuset er også Issa Mulmnganas lillesøster. Hun hedder Rashida Nasande og er 11 måneder gammel.

Børn og gravide kvinder er mest udsatte for malaria. Børnene fordi de ikke har haft sygdommen før, og kroppen derfor ikke har opbygget immunitet mod parasitten.

Gravide kvinder, fordi en særlig type malaria kun rammer dem. I områder med meget malaria er det normalt at få sygdommen mange gange i sit liv. Først ved 5-års alderen har kroppen mødt sygdommen nok gange til at opbygge en form for immunitet.

Selvom Christines søn altså forhåbentlig bliver rask, er det altså langt fra sikkert, at det er sidste gang, hun og hendes børn møder fattigdomssygdommen malaria.