Pizza, rugbrødsmadder og kylling med tilbehør.

Er det tit de samme retter, der ender på tallerkenen hjemme hos dig?

Selvom du måske føler, at din mad er lidt ensformig, så har danskernes kost som helhed forandret sig vildt meget de seneste 200 år.

Det fortæller madhistoriker og museumsinspektør Bettina Buhl fra Det Grønne Museum.

- Vores mad er konstant i forandring. Den er påvirket af, hvad der ellers sker i samfundet, og af de råvarer og teknologier vi har til rådighed.

For 200 år siden spiste danskere eksempelvis ikke kartofler med sovs.

Og for 50 år siden var det langt sejere at servere en konserveret dåse-pære for gæsterne end en hjemmelavet kage med æbler fra haven.

Her er fire store forandringer, der har gjort vores madkultur til den, vi har i dag.

Er der noget mere dansk end kogte kartofler og sovs?

Måske ikke i dag. Men indtil 1800-tallet var det overhovedet ikke sådan.

På trods af, at kartoflen for længst havde slået rødder i det meste af Centraleuropa, efter at spanierne i 1537 havde slæbt den med hjem fra Sydamerika, var danskerne langt fra imponerede.

I første halvdel af 1800-tallet var det tværtimod korn og til dels kål, der fyldte danskernes maver.

- Dengang spiste man også brød til alle måltiderne, og ofte fik man grød til ’forret’. Simpelthen for at mætte, fortæller Bettina Buhl.

Datidens danskerne syntes, at kartoflen var totalt uegnet som menneskeføde. Man havde endda givet den øgenavnet ’tyskerklumpen’.
Men så skete der noget.

- Det er lidt af et mirakel, men på 50-100 år går kartoflen fra at være upopulær til at være en af de mest spiste råvarer, fortæller Asmus Gamdrup.

Han er madhistoriker og medejer af KOST. Et firma der blandt andet arbejder med danskernes madkultur.

En af grundene til, at kartoflen pludselig blev lukket ind i køkkenet, kan være udbredelsen af komfuret i løbet af det 1800-tallet. Med komfuret kunne vi nemlig lave nogle af de retter, vi den dag i dag betragter som meget danske.

- Før det lavede man mad over åben ild. Men med komfuret kunne man have en steg i ovnen, mens man kogte kartofler og lavede sovs på kogepladen, fortæller Asmus Gamdrup.

Hvad ville Roskilde Festival være uden dåsemakrel? Og hvor tit åbner du en dåse flåede tomater?

I dag fylder dåserne godt op i mange køkkenskabe, men sådan har det ikke altid været.

Konservesdåsen blev sådan set opfundet allerede i 1810, men den slog først for alvor igennem over 100 år senere.

Nemlig i 1914-1919, hvor første verdenskrig rasede i Europa. Dåser med fisk i tomat og andre gode sager var simpelthen super-praktiske, når man sad og var sulten i skyttegraven.

I mellemkrigstiden flyttede dåserne fra skyttegravene og ind i danskernes køkken. Og efter 2. verdenskrig blev de allemandseje.

- Dåserne gav mulighed for lettere mad, end når man selv skal henkoge alting. Det faldt i god jord hos kvinderne, der i stigende grad kom på arbejdsmarkedet i de år, fortæller Bettina Buhl.

På samme måde betød køle- og fryseskabet, at madvarer kunne holde sig friske i hjemmet i længere tid. Det var praktisk for arbejdende kvinder, der så ikke behøvede at handle hver dag.

Ja ja, vi ved godt, at både pasta og pizza kommer fra Italien. Men danskerne har i den grad taget retterne til sig.

- Spørger du et barn, hvad dansk mad er, vil mange sikkert svare: Spaghetti med kødsovs. Det er altså retter, der bliver serveret rigtig meget i danske hjem, siger Bettina Buhl.

Mange danskere mødte pastaen for første gang, da de tog på charterferie til Italien i løbet af 1960’erne.

Eller i TV-køkkenet med Conrad Bjerre-Christensen og Axel Larsen, som i samme periode lagde gaderne øde.

Pastaen blev hurtigt en favorit for den travle, arbejdende husmor. Og har det været lige siden.

- Pasta er lettere end kartofler. Den skal ikke skrælles, og så kan den holde sig virkelig lang tid, fortæller Bettina Buhl.

Oven i købet skulle der ikke mange justeringer til, før millionbøffen blev til en udmærket kødsovs, der kunne komme oven på pastaen.

- Og så er en lille klump hakket kød nok til hele familien. Så det er billig og let mad, fortæller Bettina Buhl.

Fra 1960’erne og frem bliver verden mere og mere globaliseret.

Folk fra hele verden bosætter sig i Danmark. Og de tager deres madkultur med.

- Vi begynder også selv at rejse mere som privatpersoner. Derfor får vi inspiration fra fremmede køkkener. Først italiensk og spansk, og siden de mellemøstlige og mexikanske køkkener, fortæller Asmus Gamdrup og fortsætter.

- De nye køkkener bliver tilpasset og bliver hen ad vejen en del af vores egen madkultur.
Vi tager nemlig ikke retter fra de fremmede lande ind, helt som de er. Vi tilpasser dem den danske smag og de råvarer, vi har tilgængelige.

I slutningen af 80’erne åbner de første sushi-restauranter i København, og i 1990’erne får den rå fisk med tørret tang for alvor medvind.

Snart kan vi købe ingredienserne i supermarkedet, og mange giver sig i kast med de populære sushi-ruller hjemme i køkkenet.

I løbet af 1990’erne begynder en modtrend til det globaliserede køkken at røre på sig. Og i 00'erne bliver det nordiske stort.

- Vi begynder at sætte en fornyet værdi i, at noget mad er nordisk og har rødder i vores egen historie.

I 2004 udgiver en række kokke et manifest for ny nordisk mad. Fokus er nu på, at vores mad skal være lokal og bæredygtig.

Den italienske svampe-risotto bliver lavet om til ærte-bygotto, der i stedet for champignon og ris indeholder dansk byg og danske ærter.

Samtidig begynder flere at leve vegetarisk eller i hvert fald med mindre kød.

I nogle miljøer i dag er det ikke længere et statussymbol at servere kød til gæster, fortæller Bettina Buhl.

- At leve vegetarisk er ikke nogen ny idé. Det har været forbundet med øget sundhed i over hundrede år. Og ældre generationer kan også huske en tid, hvor kødfrie dage var helt almindeligt, og der kun var én frikadelle per person, siger hun og fortsætter.

- Men i de seneste tyve år er det kødfrie køkken igen begyndt at fylde mere, og folk bliver også vegetarer ud fra klima- og etiske hensyn.

Spørger man de to madhistorikere Bettina Buhr og Asmus Gamdrup om, hvordan fremtiden for dansk madkultur ser ud, er de enige om, at den står på mindre kød, flere lokale råvarer og et generelt øget fokus på klimavenlige fødevarer.

Og så er der tendens til, at maden igen gerne må tage lang tid.

- Det, at man har bagt en hjemmelavet kage til sin veninde, viser, at man har brugt sin mest dyrebare ressource, nemlig sin tid, på hende, forklarer Bettina Buhr.