De fleste af os er nok godt klar over, at vi har bedst af at rejse os fra sofaen og bevæge os.

Om det så er for at gå en lang tur, løbe, cykle eller dyrke holdsport.

I programserien 'Fuhlendorffs store sofaeksperiment' har Christian Fuhlendorff holdt sig under 1.500 skridt om dagen henover flere uger med store konsekvenser til følge.

Men hvad sker der egentligt med din krop, hvis du slet ikke bevæger dig? Og hvad ville der ske, hvis du selv holdt dig på et absolut minimum?

Det har forskningen faktisk overraskende klare svar på.

Scroll ned her og se, hvordan det står til i din krop alt efter, hvor meget du bevæger dig.

Den sengeliggende

NASA har lavet en række forsøg, hvor de har registreret, hvad der sker i kroppen, hvis du aldrig rejser dig fra sengen. Rumfartsorganisationen har lavet de forsøg, fordi tilstanden minder om, når kroppen er i vægtløs tilstand i rummet.

I et af deres forsøg testede de, hvad der skete med Andrew Iwanicki, mens han var sengeliggende i 70 dage.

Da han efter 70 dage endelig rejste sig fra sengen, steg hans puls til 150 slag i minuttet, og han kunne stort set ikke stå op uden at besvime.

Vores kroppe er med andre ord ikke bygget til at ligge stille.

Jo mindre du bevæger dig, desto større er risikoen for at dø. Faktisk er inaktivitet en af de største risikofaktorer for at dø - kun overgået af højt blodtryk, rygning og sukkersyge.

Dit blod bliver tykkere

Når du ligger stille for længe, begynder du at miste blodplasma. Efter bare én uge i sengen, har du mistet omkring 10 procent og efter fire uger 15 procent.

Blodplasma er den væske, der transporterer dine blodceller og nærings- og affaldsstoffer rundt i kroppen.

Hvis du mister plasma, bliver dit blod tykkere, og du bliver nemmere svimmel og hurtigere træt.

Dine muskler skrumper

Ifølge Rikke Krogh-Madsen, der er overlæge og selv har lavet forsøg med sengeliggende patienter, begynder dine muskler ret hurtigt at skrumpe, hvis du ligger stille.

- Vores forsøg med raske, unge mennesker, der lå stille i en seng i en uge, viste, at de i gennemsnit tabte 2,4 kilo muskelmasse på syv dage. Det går med andre ord ret hurtigt, siger hun.

Når du ligger stiller, begynder kroppen at nedbryde muskelfibrene for at spare energi. Jo mere muskelmasse du har, desto mere forbrænder kroppen, når du er inaktiv.

- Kroppen tænker simpelthen, at du ikke har brug for musklerne, siger hun.

Dit kondital rasler ned

Ikke nok med at dine muskler skrumper, din krop bliver også dårligere til at transportere ilt ud til musklerne, hvis du ikke bevæger dig.

Hvor meget ilt, vi er i stand til at transportere rundt i kroppen, kaldes også for konditallet. Jo lavere kondital, desto hurtigere løber dine muskler tør for ilt - og du bliver forpustet, og de syrer til.

Forsøg med sengeliggende patienter viser, at konditallet falder med 0,9 procent om dagen, hvis du ligger stille i 30 dage.

Du kan altså efter 30 dage transportere omkring 27 procent mindre ilt ud til musklerne.

Sofakartoflen

Der er ikke den store forskel på, om du slet ikke bevæger dig eller bevæger dig meget lidt. Det fortæller Rikke Krogh-Madsen.

- Jeg har selv været med til at lave et forsøg, hvor raske mennesker kun måtte gå 1500 skridt om dagen. Selvom det lyder af meget lidt, er er der faktisk mange - især i USA - der ikke bevæger sig mere, siger hun.

1500 skridt svarer til, at du går lidt rundt derhjemme, sætter dig i bilen og kører på arbejde, sidder på kontorstolen foran computeren hele dagen, kører hjem og sætter dig i sofaen.

- Det var faktisk ret svært for vores forsøgspersoner at holde sig på de 1500 skridt. Skulle de ned at handle, kunne de stort set ikke gå mere den dag. De gik dog ikke mere, end de måtte, og efter 14 dage så vi stort set de samme forandringer i kroppen, som ved en helt sengeliggende person i syv dage, siger hun.

Du får mere fedt omkring organerne

Når du mister muskelmasse, er det ikke kun skidt, fordi det bliver hårdere at bevæge dig. Dine muskler spiller også en rolle i forhold til, om den mad du spiser bliver omdannet til den usunde form for fedt, der sidder omkring organerne, forklarer Rikke Krogh-Madsen.

- Når du er fysisk aktiv, udskiller musklerne en masse små proteiner ud i blodbanerne. Der er stadig meget, vi ikke ved om dem, men den mest undersøgte af dem - ‘interleukin-6’ - har en effekt på, om fedtet sætter sig rundt om organerne, siger hun.

Når du ikke rører dig, vil musklerne altså producere færre af de gavnlige proteiner, og du vil begynde at ophobe fedt steder, hvor det kan være rigtig usundt.

Fedtceller er nemlig meget aktive og fungerer nærmest som en kirtel, der pumper hormoner ud i kroppen, som påvirker dit helbred. Eksempelvis producerer fedtcellerne cytokiner, der giver større risiko for blodpropper og forhøjet blodtryk.

Du får (usynlige) symptomer på sukkersyge

Det er ikke sikkert, du kan mærke det selv, men når du rører dig meget lidt, begynder din krop at få svært at omsætte sukker til den energi, som cellerne skal bruge.

Det fortæller Rikke Krogh-Madsen.

- I forsøgene med kun 1500 skridt om dagen, kunne vi se, at forsøgspersonerne fik sværere ved at omsætte sukker. De skulle bruge mere insulin til at holde blodsukkeret stabilt, siger hun.

Normalt, når du spiser, omdanner dine tarme maden til sukkerstoffer, som derefter ryger over i blodbanen. Når sukkeret i blodet stiger, begynder din bugspytkirtel at producere insulin, som hjælper cellerne med at transportere sukkeret ind i selve cellen.

- Når musklerne ikke er aktive, bliver de mere og mere insulinresistente. Med andre ord bliver nogle at de veje, insulinen skal tage for at nå cellerne, sværere at komme igennem. Bugspytkirtlen skal derfor bombardere kroppen med mere insulin, siger hun.

Hippocampus skrumper

Det er ikke kun musklerne og blodet, der bliver påvirket af, at du er inaktiv. Hjernen tager nemlig også skade, hvis du ikke rører dig nok.

Med alderen skrumper det lille center i hjernen kaldet hippocampus. Det er med til at styre din korttidshukommelse.

Forskning har dog vist, at hvis du ikke motionerer, vil hippocampus skrumpe hurtigere, end hvis du er aktiv.

Der er nemlig noget, der tyder på, at den mælkesyre, som musklerne producerer, når de er aktive, har en positiv effekt oppe i hjernen. Mælkesyren sikrer nemlig, at der bliver dannet nye, friske blodårer i det hjernevæv, der sidder i hippocampus.

Den tilstrækkeligt aktive

Du har sikkert hørt, at du skal gå 10.000 skridt om dagen for at være sund. Faktisk stammer målet om 10.000 skridt fra en Japansk reklamekampagne for en skridttæller fra 1964 og bygger ikke på forskning.

Men målet er ikke helt ved siden af, fortæller Bente Klarlund, der er overlæge og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og professor på KU, hvor hun forsker i, hvordan motion påvirker vores krop.

- Jo flere skridt, du går om dagen op til omkring 12.000 skridt, desto mere falder dødeligheden. Folk, der går 8000 skridt om dagen eksempelvis, har en halvt så stor dødelighed, som dem, der går daglige 4000 skridt, siger hun.

Over 12.000 skridt begynder kurven at flade ud - og selvom det er sundere, jo mere du går, skal der mere og mere til, før du får en positiv effekt.

10.000 skridt eller pulsen op?

På flere smartwatches i dag er det ikke kun antal skridt, der bliver holdt øje med, men også hvor mange minutter, du får pulsen op i løbet af dagen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler da heller ikke, at du skal gå 10.000 skridt, men derimod at du skal have pulsen op i 30 minutter hver dag.

Men hvad er så egentlig vigtigst? At gå mange skridt eller at få pulsen på?

Ifølge Rikke Krogh-Madsen er det svært at svare på.

- De to ting hænger jo sammen, så det er nok bedst at stræbe efter begge dele. Når du får pulsen op, bevæger du dig jo også - så med mindre du cykler, tæller det også med i skridtregnskabet, siger hun.

Dit kondital og muskelmasse er stabile

Hvis du når mindst 8000 skridt og også er god til at få pulsen op i løbet af dagen, gør du det godt. Så vil dit kondital og din muskelmasse nemlig være stabil.

- Du holder dine muskler ved lige, men du bliver heller ikke stærkere. Så skal du træne mere intenst, forklarer Rikke Krogh-Madsen.

Fordi musklerne er aktive, bliver de ved med være gode til at optage sukker, og du holder derfor risikoen for sukkersyge nede.

Atleten

Det kan være usundt at være for aktiv.

Sådan lyder en udbredt myte. Men er det nu også rigtigt? Ikke ifølge Bente Klarlund.

- Hvis du går over 12.000 skridt hver dag, begynder kurven at flade ud. Men du når ikke et punkt, hvor den begynder at falde igen. Undersøgelser viser, at folk der har været med til OL og vundet medaljer i gennemsnit lever to år længere, siger hun.

Mindre risiko for kræft og hjerte-kar-sygdomme

En stor undersøgelse af mere end 165.000 tidligere atleter viser, at de generelt lever længere og har mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken form for sport du dyrker.

Sportsgrene som boksning, wrestling og vægtløftning fører ikke til, at du lever længere end gennemsnittet. Det sænker heller ikke risikoen for hjertekarsygdomme.

Det gør derimod sportsgrene, hvor det handler mere om udholdenhed som løb, roning og cykelsport og holdsport som fodbold, basketball og ishockey.

Se hvordan det gik med Christian Fuhlendorffs krop i 'Fuhlendorffs store sofaeksperiment' på linket herunder.