Lige til højre for indgangen i Kattegatcentret i Grenå i et lille åbent bassin kravler 13-14 dyr rundt i sandet. De er ikke specielt store. De største af dem er på størrelse med en stegepande.
Men selvom de er små, har de en kæmpe betydning for os mennesker.
Uden dem ville vi ikke kunne producere medicin såsom vacciner og insulin lige så hurtigt og rent, som vi gør det i dag. Dyret har noget særligt blåt blod, der gør os i stand til nemt og effektivt at teste medicinen. Men det vender vi tilbage til.
Med en hård brun skal ligner de mest en blanding mellem en krabbe og en pigrokke. Men de er ikke i familie med nogen af delene. Dolkhaler hedder de - og de er hverken fisk eller krebsdyr. De er noget helt for sig selv.
Men selvom de er små, har de en kæmpe betydning for os mennesker.
Uden dem ville vi ikke kunne producere medicin såsom vacciner og insulin lige så hurtigt og rent, som vi gør det i dag. Dyret har noget særligt blåt blod, der gør os i stand til nemt og effektivt at teste medicinen. Men det vender vi tilbage til.
Med en hård brun skal ligner de mest en blanding mellem en krabbe og en pigrokke. Men de er ikke i familie med nogen af delene. Dolkhaler hedder de - og de er hverken fisk eller krebsdyr. De er noget helt for sig selv.
De danske, tyske og engelske turister, der spankulerer rundt om bassinet, ser dog ikke ud til at være klar over dyrets store betydning. Mest af alt snakker de om, hvor fremmedartede dolkhalerne ser ud.
Ifølge Peter Funch, der er lektor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i dolkhaler, ved de færreste, selv læger og sundhedspersonale, hvilken betydning dyret spiller for den medicin, de udskriver eller udvikler. Og det er et problem.
- Jeg har forsøgt at udbrede kendskabet til dyret i mange år. Hvis folk kender dyrets betydning, kan de i langt højere grad forstå, hvorfor vi skal passe på bestandene, der flere steder er truet, siger han.
Ifølge Peter Funch, der er lektor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i dolkhaler, ved de færreste, selv læger og sundhedspersonale, hvilken betydning dyret spiller for den medicin, de udskriver eller udvikler. Og det er et problem.
- Jeg har forsøgt at udbrede kendskabet til dyret i mange år. Hvis folk kender dyrets betydning, kan de i langt højere grad forstå, hvorfor vi skal passe på bestandene, der flere steder er truet, siger han.
Om dolkhalen
Der findes fire arter af dolkhaler. En, der lever i Atlanterhavet langs USA’s østkyst, samt tre arter i Asien.
Dolkhalen spiser orme, muslinger og krebsdyr, som den finder på havbunden. Den er ikke specielt hurtig, men dens tykke skjold gør, at den stort set ikke har nogen naturlige fjender.
Ligesom havskildpadder kravler den op på stranden, når den skal gyde. I maj måned bliver visse strande på USA’s østkyst helt grønne af dolkhale-æg. Her er æggene en vigtig fødekilde for trækfugle.
Kilder: Kattegatcentret og Den Store Danske (lex.dk)
)
Rune Kristiansen er en af de få danskere, der arbejder med dolkhaler til daglig.Han er biolog og har de seneste mange år været ansvarlig for alle dyrene i Kattegatcentret. Med et stort smil og ivrige armbevægelser begynder han stolt at fortælle om dolkhalerne.
- Vi er de eneste i Danmark, der har dolkhaler. De lever ikke naturligt her i Europa. Og faktisk er vi et af de første akvarier i verden, der har avlet flere dolkhaler ved hjælp af kunstig befrugtning, siger han.
Mens dyret drypper af i hans hånd, vender og drejer det sig. De edderkoppe-agtige ben spjætter, mens den spidse haler svirrer rundt.
- Bare rolig. Halen er ikke farlig, forsikrer Rune, den ligner et våben, men den er faktisk bare et værktøj. Den er en slags vendestok, så dyret selv kan skubbe sig rundt, hvis det lander på ryggen, siger han og fortsætter med et stort smil:
- Bare rolig. Halen er ikke farlig, forsikrer Rune, den ligner et våben, men den er faktisk bare et værktøj. Den er en slags vendestok, så dyret selv kan skubbe sig rundt, hvis det lander på ryggen, siger han og fortsætter med et stort smil:
)
Kattegatcentret er et af de første akvarier i verden, der har avlet flere dolkhaler ved hjælp af kunstig befrugtning.
Dolkhalen har næsten ikke ændret sig i 480 millioner år
Siden har livet på land udviklet sig til omkring 8,7 millioner forskellige arter, alt imens dolkhalen er forblevet stort set den samme.
Det hårdføre lille dyr har overlevet flere perioder med masseuddøen - også den meteor, der slog dinosaurerne ihjel.
Kilder: Sacred Heart University, USA og Nature
Måske stødte Ridley Scott på dolkhalerne på en gåtur langs havet ved USA’s østkyst og blev inspireret. For selvom dyret lever på havbunden på 20-40 meters dybde, søger det hvert forår op på strandene.
I stater som Massachusetts og Delaware kravler tusinder og atter tusinder af dolkhaler op i sandet langs strandkanten én gang om året. Her lægger hunnerne æg mellem sandkornene, og hannerne spreder derefter deres sæd ud over æggene.
Fordi dyrene er langsomme og klodsede, kan vi mennesker gå lige hen og samle dem op i hundrede- eller tusindvis. De når ikke at kravle væk.
Da forskere i 1950’erne fandt ud af, at dolkhalens blod indeholder små celler, der lynhurtigt kan vise, om et parti vacciner eller insulin indeholder farlige bakterierester, opstod der hurtigt en kæmpe industri omkring dolkhalerne.
I USA alene samler dolkhale-fiskere hvert forår 500.000 dyr op, som de fragter til særlige laboratorier, hvor dyrene bliver drænet for deres værdifulde blod.
I stater som Massachusetts og Delaware kravler tusinder og atter tusinder af dolkhaler op i sandet langs strandkanten én gang om året. Her lægger hunnerne æg mellem sandkornene, og hannerne spreder derefter deres sæd ud over æggene.
Fordi dyrene er langsomme og klodsede, kan vi mennesker gå lige hen og samle dem op i hundrede- eller tusindvis. De når ikke at kravle væk.
Da forskere i 1950’erne fandt ud af, at dolkhalens blod indeholder små celler, der lynhurtigt kan vise, om et parti vacciner eller insulin indeholder farlige bakterierester, opstod der hurtigt en kæmpe industri omkring dolkhalerne.
I USA alene samler dolkhale-fiskere hvert forår 500.000 dyr op, som de fragter til særlige laboratorier, hvor dyrene bliver drænet for deres værdifulde blod.
Inde på laboratorierne bliver dolkhalerne spændt fast med elastikker, og en kanyle bliver ført direkte ind i deres hjertesæk. Stille og roligt strømmer blåt blod ud af dem og ned i et reagensglas.
I USA tapper de en tredjedel af dyrets blod - omkring 60 milliliter - inden dolkhalen bliver sat ud i vandet igen. Ifølge dolkhale-industrien selv er det kun tre procent af de dolkhaler, der er blevet tappet, der efterfølgende dør.
Det tal har forskere, ifølge National Geographic, dog sået tvivl om. Deres optællinger viser, at ti gange så mange dør - altså helt op til 30 procent.
I USA tapper de en tredjedel af dyrets blod - omkring 60 milliliter - inden dolkhalen bliver sat ud i vandet igen. Ifølge dolkhale-industrien selv er det kun tre procent af de dolkhaler, der er blevet tappet, der efterfølgende dør.
Det tal har forskere, ifølge National Geographic, dog sået tvivl om. Deres optællinger viser, at ti gange så mange dør - altså helt op til 30 procent.
Ifølge den danske forsker Peter Funch kan det være en hård omgang for dolkhalerne at få tappet blod.
- Der er en vis dødelighed efter tapning. Det præcise tal kender vi ikke, men da industrien i de fleste tilfælde selv opgør tallene, må vi være noget kritiske, siger han og fortsætter:
- Dolkhalen får et enormt svækket immunforsvar, når den har mistet så meget blod. Dens immunforsvar fungerer ikke som vores. Den bekæmper ikke bakterierne med antistoffer, men indkapsler dem ved hjælp af særlige celler i blodet. Jo mindre blod, desto sværere får den ved at bekæmpe bakterier eller parasitter.
- Der er en vis dødelighed efter tapning. Det præcise tal kender vi ikke, men da industrien i de fleste tilfælde selv opgør tallene, må vi være noget kritiske, siger han og fortsætter:
- Dolkhalen får et enormt svækket immunforsvar, når den har mistet så meget blod. Dens immunforsvar fungerer ikke som vores. Den bekæmper ikke bakterierne med antistoffer, men indkapsler dem ved hjælp af særlige celler i blodet. Jo mindre blod, desto sværere får den ved at bekæmpe bakterier eller parasitter.
Urdyret med det blå blod
Vi mennesker og de fleste andre hvirveldyr har rødt blod, fordi vores blodlegemer indeholder jern, der bliver rødt, når det bliver iltet. Jernet indeni blodlegemerne er bundet til et protein, som hedder ‘hæmoglobin’.
Dolkhalens blodlegemer indeholder i stedet ‘hæmocyanin’, og her er det ikke jernmolekyler, men kobber, der hjælper med at binde ilten. Når kobber bliver iltet, bliver det blåt.
Faktisk har både edderkopper, blæksprutter og krebsdyr også blåt blod. Hos små krabber, vi fanger på stranden, er mængden af blod dog så lille, at vi ikke opdager det.
Kilde: Business Insider og Rune Kristiansen, biolog ved Kattegatcentret.
Selvom de i USA tapper hundredtusindvis af dolkhaler for blod hvert år, er det kun sket én enkelt gang i Kattegatcentret. På trods af at dyret ofte overlever, er det et indgreb, som Rune Kristiansen kun udsætter dyrene for, hvis det er nødvendigt.
- Vi har gjort det én gang som led i et forskningsprojekt med Aarhus Universitet, hvor de skulle bruge en blodprøve. Men det er lidt af et indgreb, så det udsætter vi helst ikke dyrene for, siger han.
Han vender dolkhalen om og viser, hvor kanylen skal stikkes ind, når man tapper blod. Dyret har tre kropsdele - forkrop, bagkrop og halen. Mellem de hårde kropsdele sidder små bløde og bøjelige led.
Bøjer man bagpartiet bagover, bliver en lille cirkelformet bløddel tilgængelig - og stikker man en kanyle ind i den, ryger den lige ind i hjertesækken, forklarer han og trykker blidt på den.
Men selvom det er barskt, hvad producenterne af dolkhaleblod til medicinalindustrien gør ved dyrene, er det nødvendigt, forklarer han.
- Vi har gjort det én gang som led i et forskningsprojekt med Aarhus Universitet, hvor de skulle bruge en blodprøve. Men det er lidt af et indgreb, så det udsætter vi helst ikke dyrene for, siger han.
Han vender dolkhalen om og viser, hvor kanylen skal stikkes ind, når man tapper blod. Dyret har tre kropsdele - forkrop, bagkrop og halen. Mellem de hårde kropsdele sidder små bløde og bøjelige led.
Bøjer man bagpartiet bagover, bliver en lille cirkelformet bløddel tilgængelig - og stikker man en kanyle ind i den, ryger den lige ind i hjertesækken, forklarer han og trykker blidt på den.
Men selvom det er barskt, hvad producenterne af dolkhaleblod til medicinalindustrien gør ved dyrene, er det nødvendigt, forklarer han.
Når du får et stik med en vaccine (for eksempel mod covid-19), bliver der sprøjtet en fremmed væske uden om kroppens naturlige forsvarsværker - altså slimhinderne - og direkte ind i din krop.
Derfor er det ekstremt vigtigt, at væsken er helt ren, når du får den ind i kroppen. Ellers kan du blive syg og i de allerværste tilfælde dø.
Før det blev opdaget, at dolkhalernes er blod er effektivt til at teste medicin, måtte medicinalfirmaerne sprøjte stikprøver fra hvert parti medicin ind i kaniner eller andre forsøgsdyr og observere, om de blev syge og fik feber. Det var en langsommelig, dyr og etisk tvivlsom proces.
I 1956 opdagede den amerikanske forsker Fred Bang, at dolkhalens blod havde en særlig evne, der måske kunne afløse alle forsøgsdyrene. I løbet af de næste 20 år arbejdede forskerne sig frem til en metode, hvormed de kunne udnytte blodets evne til at teste medicin. I 1977 blev den metode godkendt af de amerikanske myndigheder.
Siden har tapning af dolkhaler været en lukrativ forretning.
Derfor er det ekstremt vigtigt, at væsken er helt ren, når du får den ind i kroppen. Ellers kan du blive syg og i de allerværste tilfælde dø.
Før det blev opdaget, at dolkhalernes er blod er effektivt til at teste medicin, måtte medicinalfirmaerne sprøjte stikprøver fra hvert parti medicin ind i kaniner eller andre forsøgsdyr og observere, om de blev syge og fik feber. Det var en langsommelig, dyr og etisk tvivlsom proces.
I 1956 opdagede den amerikanske forsker Fred Bang, at dolkhalens blod havde en særlig evne, der måske kunne afløse alle forsøgsdyrene. I løbet af de næste 20 år arbejdede forskerne sig frem til en metode, hvormed de kunne udnytte blodets evne til at teste medicin. I 1977 blev den metode godkendt af de amerikanske myndigheder.
Siden har tapning af dolkhaler været en lukrativ forretning.
En liter blod er 100.000 kroner værd
Men det tager tid at tappe dolkhalerne - og det kan kun gøres én gang om året, når de kommer op for at gyde. Derfor er én liter blod fra dolkhalen meget kostbar.
Ifølge National Geographic sælges én liter dolkhaleblod for omkring 100.000 kroner. Der er med andre ord rigtig mange penge i skidtet.
Kilde: National Geographic
Men hvad er det egentlig i dolkhalens blå blod, der gør, at det fungerer så effektivt som test?
I blodet findes en type celler, der hedder amøbocytter. Cellerne er specialister i at finde bakterier og indkapsle dem, før de kan nå at inficere og skade dolkhalen.
Når amøbocytten finder en bakterie, danner den en geleagtig masse rundt om bakterien, der på den måde bliver fanget. Det er netop den mekanisme, medicinalindustrien udnytter til at teste vacciner og anden medicin, forklarer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.
- Det er et krav, at alt medicin, der skal sprøjtes direkte ind i kroppen, er sterilt og bliver testet for såkaldte endotoksiner. Endotoksiner er rester af bakterier, som kan være i medicinen. De kan stamme fra de råvarer, man bruger til fremstillingen af medicin - eller lægemidlet kan blive forurenet med bakterier under selve fremstillingen, siger hun og fortsætter:
- Så kan det i sjældne tilfælde forekomme, at der er nogle rester af bakterierne tilbage. Dem kan vi så opdage med de her tests udvundet af dolkhaleblod.
Ved at hive amøbocytterne ud af dolkhaleblodet og hælde få dråber ned i et parti vacciner kan forskerne se, om vaccinerne er rene.
Hvis der bare er den mindste rest bakterie i væsken, vil der blive dannet små gelekugler deri. Faktisk er testen så præcis, at den kan finde et picogram bakterierester per milliliter. Det svarer næsten til, at den kan finde resterne fra en enkelt bakterie.
Det er meget vigtigt, at der ikke er bakterierester i vaccinen. Din krop kan ikke kende forskel på, om bakterien er levende eller død.
- Det er typisk rester af bakteriernes cellevægge, der kan være i sådan en vaccine. Menneskekroppens immunforsvar er uddannet til at kende de stoffer, der sidder i cellevæggen, men ved ikke om bakterien er i live, siger Camilla Foged og fortsætter:
- Resterne af cellevæggen kan aktivere din krops immunceller og give inflammation, når du får det sprøjtet ind. Det kan give feber, og i de værste tilfælde kan det føre til en såkaldt cytokinstorm, hvor immunforsvaret reagerer så voldsomt, at det begynder at ødelægge kroppen, så man i de allerværste tilfælde dør.
Derfor er der meget strenge krav fra myndighederne om, at alle vacciner og anden steril medicin, der sprøjtes ind i kroppen, er testet for bakterierester eller endotoksiner, som de også hedder.
Hvis der bare er den mindste rest bakterie i væsken, vil der blive dannet små gelekugler deri. Faktisk er testen så præcis, at den kan finde et picogram bakterierester per milliliter. Det svarer næsten til, at den kan finde resterne fra en enkelt bakterie.
Det er meget vigtigt, at der ikke er bakterierester i vaccinen. Din krop kan ikke kende forskel på, om bakterien er levende eller død.
- Det er typisk rester af bakteriernes cellevægge, der kan være i sådan en vaccine. Menneskekroppens immunforsvar er uddannet til at kende de stoffer, der sidder i cellevæggen, men ved ikke om bakterien er i live, siger Camilla Foged og fortsætter:
- Resterne af cellevæggen kan aktivere din krops immunceller og give inflammation, når du får det sprøjtet ind. Det kan give feber, og i de værste tilfælde kan det føre til en såkaldt cytokinstorm, hvor immunforsvaret reagerer så voldsomt, at det begynder at ødelægge kroppen, så man i de allerværste tilfælde dør.
Derfor er der meget strenge krav fra myndighederne om, at alle vacciner og anden steril medicin, der sprøjtes ind i kroppen, er testet for bakterierester eller endotoksiner, som de også hedder.
Tapning af blod er ikke det eneste, dolkhaler bliver anvendt til. Fiskeindustrien i USA bruger dem også som madding til at fange ål og konksnegle - og det er faktisk en større trussel mod dyret, fortæller Peter Funch.
- I USA har man en regulering, hvor man har nogenlunde styr på det. Der er kvoter og kontrol og krav om, at man genudsætter dem efter blodtapning. Det er i højere grad fiskeindustriens brug af dem som madding, der truer dem her, siger han.
Den atlantiske dolkhale er dog kun én ud af fire arter. De tre andre lever i Asien, og her er de under stort pres.
- I USA har man en regulering, hvor man har nogenlunde styr på det. Der er kvoter og kontrol og krav om, at man genudsætter dem efter blodtapning. Det er i højere grad fiskeindustriens brug af dem som madding, der truer dem her, siger han.
Den atlantiske dolkhale er dog kun én ud af fire arter. De tre andre lever i Asien, og her er de under stort pres.
- Der er et enormt forbrug af dolkhaler i Kina. Så stort at der ikke kan leveres nok. Dolkhaler bliver derfor indsmuglet fra andre lande såsom Indonesien, hvor de ellers er beskyttede. I modsætning til i USA tapper de i Kina dyret for alt dets blod, så det ikke overlever, siger han.
Det store forbrug har gjort, at én af de tre asiatiske arter nu er kommet på naturbeskyttelsesorganisationen IUCN's rødliste som udryddelsestruet.
Det store forbrug har gjort, at én af de tre asiatiske arter nu er kommet på naturbeskyttelsesorganisationen IUCN's rødliste som udryddelsestruet.
I 2016 blev en syntetisk test, der kan nogenlunde det samme som dolkhalens blod, godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Siden er metoden blevet godkendt i både Kina og Japan, men i USA har myndighederne endnu ikke sagt god for den.
Alligevel er der stort set ingen, der bruger den syntetiske test, selvom det vil hjælpe dolkhalerne.
Det er der en række grunde til, forklarer Michael Timm, der tidligere selv har forsket i de syntetiske test, men i dag er salgschef i virksomheden Eurofins Biopharma. En virksomhed, der blandt andet laver tests for medicinalindustrien med dolkhaleblod.
- Ofte har medicinalvirksomhederne travlt med at få registreret deres nye lægemiddel. De beskriver derfor i detaljer, hvordan deres testprocedure er. Står der i ansøgningen til myndighederne, at de tester præparatet med celler fra dolkhale-blod, skal medicinalfirmaet lave en ændringsansøgning, hvis de vil bruge en anden testmetode, siger han og fortsætter:
- Det koster både mange penge og meget tid. Derfor gør de fleste nok, som de altid har gjort.
Selvom testen ofte bliver udført af medicinalvirksomheden selv i deres egne laboratorier, vil en ændring af deres nuværende standardprocedure kræve både uddannelse og nyt udstyr.
-Hvis ikke myndighederne kommer og decideret beder om at få testet med andet end dolkhaleblod, eller at virksomhederne på eget initiativ beslutter at gå væk fra denne praksis, tror jeg ikke, der kommer til at ske noget. Så fortsætter laboratorierne, som de altid har gjort, siger han.
Alligevel er der stort set ingen, der bruger den syntetiske test, selvom det vil hjælpe dolkhalerne.
Det er der en række grunde til, forklarer Michael Timm, der tidligere selv har forsket i de syntetiske test, men i dag er salgschef i virksomheden Eurofins Biopharma. En virksomhed, der blandt andet laver tests for medicinalindustrien med dolkhaleblod.
- Ofte har medicinalvirksomhederne travlt med at få registreret deres nye lægemiddel. De beskriver derfor i detaljer, hvordan deres testprocedure er. Står der i ansøgningen til myndighederne, at de tester præparatet med celler fra dolkhale-blod, skal medicinalfirmaet lave en ændringsansøgning, hvis de vil bruge en anden testmetode, siger han og fortsætter:
- Det koster både mange penge og meget tid. Derfor gør de fleste nok, som de altid har gjort.
Selvom testen ofte bliver udført af medicinalvirksomheden selv i deres egne laboratorier, vil en ændring af deres nuværende standardprocedure kræve både uddannelse og nyt udstyr.
-Hvis ikke myndighederne kommer og decideret beder om at få testet med andet end dolkhaleblod, eller at virksomhederne på eget initiativ beslutter at gå væk fra denne praksis, tror jeg ikke, der kommer til at ske noget. Så fortsætter laboratorierne, som de altid har gjort, siger han.
Dolkhalen har overlevet flere istider og kontinenternes skabelse. Den har også levet før dinosaurerne kom til. I dag er vi mennesker skyld i, at den er udrydningstruet.
Credit
Tekst og research: Jeppe Kyhne Knudsen
Grafik: Charlotte Revsbech
Redaktør: Lasse From
Billedkilder: Picryl, WikiMedia Commons og Colourbox
Udgivet 12. september 2021
