Der er ingen tvivl om, at byerne spiller en afgørende rolle, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at undvige en total klimakatastofe.

- Storbyer er meget store klimasyndere. Der findes lidt varierende tal, men vi siger generelt, at byer står for 70 procent af verdens udledning af drivhusgasser.

Det fortæller Anders Blok, der lektor ved Institut for Sociologi på Københavns Universitet og klimasociolog.

Heldigvis har mange af byerne taget ansvaret på sig.

- De sidste 10-15 år har byerne formået at placere sig centralt i klimapolitikken, mens de nationalstatslige klimaspor er sandet lidt til. Mange stater lever simpelthen ikke op til deres forpligtelser, siger Anders Blok.

I samarbejde med C40 og Realdania har konsulentvirksomheden Nordic Sustainability netop udgivet rapporten Cities100, der samler 100 eksemplariske klimaløsninger fra verdens byer.

Projektleder Pernille Jægerfelt Mouritsen fra Nordic Sustainability har stået i spidsen for rapporten:

- Der er ingen tvivl om, at det er i byerne, vi kommer til at se de store, nødvendige forandringer på vej mod at få løftet Parisaftalens mål, siger hun.

Herunder får du fem eksempler på byer, der kæmper for klimaet. De er ikke nødvendigvis de bedste eller de hurtigste, men fælles for dem er, at de gør en nødvendig forskel.

Veje smeltede. Millioner af fisk døde, og flagermus i hobetal faldt livløse ned fra deres plads i træerne

Australien oplevede tilbage i december og januar en ekstrem hedebølge med temperaturer på op mod 50 grader.

Hedebølger er langt fra fremmede for det australske kontinent, men klimaforandringer forstærker ekstreme vejrsituationer som hedebølger og langvarig tørke.

Intet tyder dog på, at alvoren er gået op for Australiens premierminister, Scott Morrison, der er kendt som fortaler for Australiens enorme kulindustri og for sine mangelfulde ambitioner på klimaområdet.

Men flere af Australiens byer har fået nok af den syrlige lugt af kul.

Det gælder blandt andet landets andenstørste by Melbourne, der tilbage i 2002 fremlagde et mål om at blive verdens første CO2-neutrale by allerede i år 2020*.

Siden har byen investeret massivt i vedvarende energi, og i øjeblikket er en ny vindmøllepark under opførelse i samarbejde med lokale virksomheder og universiteter.

Melbourne har også en detaljeret klimaplan, der tager udgangspunkt i, hvad FNs klimapanel, IPCC, siger er nødvendigt for at nå målene i Parisaftalen.

Melbourne er langtfra den eneste australske by, der har store klimaambitioner.

Blandt andet har hovedstaden Canberra investeret så meget i vedvarende energikilder - som solceller og vindmøller - at det i princippet er nok til at dække byens behov for strøm med 100 procent.

*At være CO2-neutral betyder, at for eksempel en proces eller en by ikke udleder mere CO2, end der optages igen - enten af den selv eller af andre kilder. De fleste byer med ambitioner på klimaområdet går efter at blive CO2-neutrale i år 2050, og Melbournes drømme har også været lidt for store. Godt nok har byen reduceret sin udledning, men ikke nok til at blive CO2-neutral allerede i 2020.

Tusindvis af kinesere dør hvert år for tidligt på grund af luftforurening.

De kinesiske millionbyer (og dem er der mange af) er ekstremt plagede af beskidt luft, som kommer fra blandt andet fabrikker, kulkraftværker og trafik.

Derfor introducerede kæmpe-byen Chengdu i 2013 en fem-punkts-plan, der skulle give dens indbyggere mulighed for at trække luft ned i lungerne uden at bekymre sig om at blive kvalt i den.

I 2017 var antallet de såkaldt ‘stærkt forurenede dage’ faldet med 38 dage årligt.

Det betyder, at byen i dag har 96 dage om året med god luftkvalitet, og at indbyggerne nu kan forvente at leve 3,9 år mere i gennemsnit.

Den forbedrede luftkvalitet er dog ikke kun en gevinst for borgernes sundhed.

Fra 2013 til 2017 faldt Chengdus udledning af drivhusgasser med hele 46 procent som følge af fem-punkts-planen. Det svarer til 11,4 millioner tons CO2.

Til sammenligning var den samlede CO2-udledning fra Københavns Kommune i 2018 på 1,4 millioner ton.

- I Kina foregår projekter i en meget større skala end i resten af verden. Der er stadig meget at gøre i forhold til landets brug af fossil energi, men når Kina sætter ind, opnår de ofte signifikante resultater, siger Pernille Jægerfelt Mouritsen.

Ordet “nationalpark” er næppe det første, der ville poppe frem i dit hoved, hvis du blev bedt om at beskrive London med ét ord.

Ikke desto mindre blev den engelske hovedstad juli i år verdens første “nationalpark-by”.

Det betyder, at London nu skal være grønnere, vildere og sundere.

Frem mod år 2050 skal mere end halvdelen af byens areal forvandles til grønne områder til gavn for alle byens indbyggere. Både mennesker og de 15.000 dyrearter, der har hjemme i London.

Desuden er der også en klimagevinst. For grønne områder optager mere CO2 og opsuger mere vand i en fremtid, hvor der kommer flere oversvømmelser og flere ekstreme regnskyl.

London er i øvrigt firstmover på flere områder.

Blandt andet er byen kendt for sine meget strikse regler for ældre dieselbiler. Lever din bil ikke op til de nyeste og strengeste miljøkrav, koster det cirka 100 kroner per dag at køre ind i byens centrum.

Reglerne har forbedret Londons luftkvalitet (som var kendt for at være elendig) mærkbart. Samtidig har de medført store reduktioner i CO2-udledningen.

I 2016 vedtog byen også et mål om, at nye bygninger ikke skal udlede CO2. Først i 2030 har byen dog internationalt forpligtet sig til, at alle nyopførte bygninger er CO2-neutrale.

- Bygninger er lidt usynlige, når vi taler om at mindske udledninger. Det er ofte emner som transport og forbrug, der løber med opmærksomheden i den offentlige diskussion. Men bygninger - og byggebranchen - står altså for en relativt stor del af den globale CO2-udledning, siger Pernille Jægerfelt Mouritsen.

Hun fremhæver London som en af de mest klima-ambitiøse byer i verden.

Det samme gør klimasociolog Anders Blok:

- London befinder sig en national kontekst, hvor der ikke er specielt stærke klimaambitioner, så på næsten alle områder rækker londons ambitioner udover de nationale, siger han.

I USA har præsident Donald Trump besluttet, at han hverken tror på videnskab eller klimaforandringer.

Derfor trak han i 2017 landet, hvis indbyggere har den højeste CO2 udledning per person, ud af Parisaftalen. Beslutningen har udløst en udstrakt langefinger fra flere af USAs guvernører og borgmestre.

Blandt andet Los Angeles’ borgmester Eric Garcetti, der har fået mere end 400 øvrige amerikanske borgmestre til at skrive under på, at de vil overholde Parisaftalen.

- Lige siden Trump satte sine ben i det Hvide Hus har vi set et brud mellem regeringen og byerne. For borgmestrene står stadig til ansvar overfor deres borgere. Det er dem, der skal se folk i øjnene, når der er oversvømmelser, tørke og massiv luftforurening, siger Pernille Jægerfelt Mouritsen.

Kystbyen Los Angeles og dens hjemstat, Californien, har allerede været ramt af de forstærkede naturkræfter, som klimaforandringer bringer med sig.

Og udsigterne til endnu mere tørke, voldsommere skovbrande og ødelæggende oversvømmelser har fået Californien og flere af statens byer til at sætte det lange ben foran i klimakampen.

USAs andenstørste by Los Angeles har vedtaget klimaplanen “Green New Deal” - en strategi, som er baseret på den nyeste klimaforskning og som skal sikre, at byen lever op til Parisaftalens forpligtelser.

Planens hovedpunkter er “de fem nuller”: Nul CO2-udledning fra energisektoren, nul-udledning fra bygninger, nul-udledning fra transport på vejene, nul-udledning fra affald og nul procent vandspild.

Målene skal indfries frem mod år 2050.

Det er ikke kun på fodboldbanen, at de hvii’e aarhusianere står i skyggen af de københavnske løver.

Også på klimafronten løber København som regel med medaljerne.

Men det er ikke helt retfærdigt, for Aarhus har ligesom Købehavn nogle ambitiøse klimamål.

I 2030 vil den østjyske “hovedstad” være CO2-neutral. Det er godt nok fem år senere end København, der har planer om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Men det ser ikke ud til, at København når helt i mål.

Sidste år viste en evaluering ifølge Berlingske, at København stadig kommer til udlede 200.000 tons CO2 for meget i 2025.

Men nu handler det jo om Aarhus:
De sidste 10 år har den østjyske hovedstad halveret sin CO2-udledning. Det er først og fremmest sket, fordi fjernvarmeværkerne ikke længere kører på kul men på biomasse - som træpiller og flis.

Udover fjernvarmen har Aarhus i sin klimaplan også fokus på energibesparelser i de kommunale bygninger og i persontransporten, som i højere grad skal flyttes fra biler og over til offentlig transport og cykler.

Men. Og det er et men:

- Aarhus’ omstilling har primært været baseret på biomasse, og biomasse har nogle afledte problemstillinger, der gør, at det kan ikke være bærende i fremtidens energisystem, siger Anders Blok.

Biomasse udgør i dag størstedelen af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi. Men debatten raser: For er biomasse overhovedet en vedvarende energikilde?

Ifølge FNs retningslinjer er biomasse en vedvarende energikilde, så længe den er certificeret bæredygtig.

Det betyder for eksempel, at hvis et træ fældes for at blive anvendt som biomasse, skal der plantes et nyt træ, som suger en mængde CO2 ud af atmosfæren, som svarer til den, biomassen frigiver, når den afbrændes.

Men kritikere køber ikke biomassens “vedvarende”-stempel. Blandt andet fordi, at nye træer kan være mange år om at vokse op, og fordi det er vanskeligt at kontrollere regnskabet.

FNs klimpanel, IPCC fremhæver da også i en rapport fra august i år, at produktion og brug af biomasse kan have en række negative konsekvenser for blandt andet udledningen af drivhusgasser, hvis ikke det dyrkes bæredygtigt.