Den sidste grundform er den poetisk-refleksive, og her skal vi kort blot se på det poetiske som greb i dokumentarfilmen.
Poetiske dokumentarfilm handler ofte om stemninger. Der er forholdsvis langt mellem helt igennem stemningsbårne dokumentarfilm, men rigtig mange dokumentarfilm bruger det poetiske som greb. Her kan man sige, at fortællingen og information i kortere eller længere tid går i stå for at lade stemninger træde frem.
Underlægningsmusik, fremtrædende fotografering og f.eks. slow motion bruges til at lade publikum træde ind i karakternes følelsesliv eller til at skabe metaforer. Kig efter passager i filmene, hvor handlingen tilsyneladende står stille, men hvor vigtige følelser træder frem.