Unge og kendte demonstrerede mod våben i USA

Flere tusinder børn og unge demonstrerede i weekenden for at få ændret den amerikanske våbenlov.

Der var faktisk demonstrationer i mere end 800 byer over hele verden, men allerflest i USA.

Aldrig mere

De fleste demonstrationer var arrangeret af børn og unge. De synes, at det skal være sværere at købe våben i USA.

Det sker efter et alvorligt skoleskyderi i Florida i februar måned.

Flere kendte deltog

Flere store amerikanske popstjerner som Ariana Grande, Miley Cyrus og Demi Lovato var med og optrådte ved demonstrationerne.