ULTRA NYT SPECIAL: Min anderledes hjerne

Se 'Min anderledes hjerne' lige her

"Min anderledes hjerne" handler om de tre børn Gustav, Asta og Jannick. De har et usynligt handicap inde i hjernen.

Det hedder autisme. Det betyder, at deres hjerner tænker anderledes.

Lever med autisme

De har svært ved at få venner og overskue helt almindelige ting. Men de har alle tre fundet måder at klare sig på.

I Ultra Nyts dokumentar "Min Anderledes Hjerne" får du et indblik i, hvordan det er at leve med autisme. Både derhjemme og henne i skolen.

Svært med andre mennesker

Omkring 1 ud af 100 danskere har autisme.

Det betyder, at de tænker og opfatter verden på en anden måde end andre mennesker.

Autisme kan især ses på den måde, som man er sammen med andre mennesker på.

Tegn på autisme

Hvis man har autisme, så kan det ses på tre måder:

- Sociale færdigheder: Måden man er sammen med andre mennesker på

- Sprog og kommunikation: Den måde man viser, hvordan man har det, og hvordan man opfatter, at andre har det

- Forestillingsevne: Den måde man opfatter situationer og forestiller sig verden