Ingen sælpest i Danmark

De danske sæler har ikke sælpest.

Det viser en ny undersøgelse, som danske og svenske forskere har lavet.

De undersøgte sælerne, fordi der i sidste uge blev fundet flere døde sæler.

Sælerne havde symptomer, som kunne minde om sælpest.

Men det var det altså ikke.

Mæslinger for sæler

Sælpest er en sygdom, som minder lidt om mæslinger hos mennesker. Den er bare meget farligere.

Sælerne får svært ved at trække vejret og øje og nakke hæver op.

De får luft i kroppen, som gør det svært for dem at dykke.

Mange dør af sælpest

Rigtig mange sæler dør af sælpest.

Sidst der var sælpest i Danmark var i 2002. Her døde næsten 1 ud af 3 sæler.

I Danmark bor der 30.000 sæler i Vadehavet og 15.000 sæler i Kattegat.