Brøndby og FC Midtjylland videre i Europa

Brøndbys spillere jublede på Cypern. (© Scanpix)

Flere danske fodboldhold har spillet europæiske kampe denne uge.

Torsdag aften var FC København i kamp.

Men holdet tabte 2-3 på hjemmebane til tjekkiske Jablonec.

Det betyder, at FCK ikke skal spille Europa League i år. Det er første gang i 10 år, det sker.

FCK er færdige i Europa League. (© Scanpix)

Brøndby videre

Brøndby IF mødte Omonia fra Cypern.

Den finske angriber Teemu Pukki scorede 2 mål. Kampen endte 2-2.

Efter 0-0 hjemme i den første kamp går Brøndby videre på reglen om flest udebanemål.

Ikke mere Champions League

FC Midtjylland blev slået ud af kvalifikationen til Champions League.

Det skete tidligere på ugen. Det kan du se mere om her.

FCK er færdige i Europa League. (© Scanpix)

I juli røg Randers FC ud, da holdet tabte 1-0 til svenske Elsborg. 

Inde og ude

Det betyder at Brøndby IF og FC Midtjylland fortsat skal spille europæiske kampe.

Randers FC og FC København er færdige og kan fokusere på Superligaen.