Vælgertyper
Man skelner traditionelt mellem to typer vælgere:
Kernevælgere
Vælgere, som holder fast ved et parti fra valg til valg. Kernevælgere tilhører ofte en bestemt social klasse eller erhvervsgruppe.
Marginalvælgere
Vælgere, som skifter mellem valgene. De seneste folketingsvalg viser en markant stigning i antallet af vælgervandringer.
Vælgeradfærd
Der ligger mange forskellige motiver bag vælgernes stemmer. Den enkelte vælgeres adfærd kan fx være bestemt af.
Egeninteresse
Hvad kan bedst betale sig for mig?
Klasseinteresse
Hvad er bedst for bestemte sociale grupper?
Samfundssind
Hvad er den bedste løsning for samfundet set i et større perspektiv?
Kontraktpolitik
Hvad er de mest realistiske og troværdige valgløfter? Det vigtigste er, at politikeren kan holde sit løfte.
De sociale medier: Det moderne forsamlingshus
Mange folketingsmedlemmer har profiler på sociale medier som Facebook og Twitter. Det giver vælgerne mulighed for at give deres holdninger til kende direkte overfor politikerne ved at kommentere på politikernes opslag eller sende dem private beskeder.
Derudover kan vælgerne skrive opslag på deres egne profiler, som ender med at blive delt så mange gange, at de tiltrækker sig politikernes opmærksomhed. På den måde kan politikerne blive klogere på, hvilke sager der betyder meget for vælgerne.
Hvis en sag har fået meget opmærksom på de sociale medier, kan det være, at politikerne lover at gøre noget ved den. De sociale medier giver dermed vælgerne en platform, hvor de kan være med til at påvirke den politiske dagsorden.
Borgerforslag: Vælgerne bestemmer
Borgerforslag. dk er en hjemmeside, hvor almindelige vælgere kan fremsætte politiske beslutningsforslag i Folketinget. Det kræver, at forslaget har fået mindst 50.000 underskrifter på hjemmesiden.
Folketinget har på den baggrund blandt andet skulle tage stilling til et forslag om at afskaffe uddannelsesloftet og afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn. Begge forslag blev dog forkastet af Folketinget.
Hjemmesiden borgerforslag.dk blev lanceret den 24. januar 2018 som en forsøgsordning, der kører frem til januar 2020. Herefter vil ordningen blevet evalueret, og Folketinget skal beslutte, om ordningen skal gøres permanent.