Politikeren: Valgstrategi
Partiernes valgstrategi har faste ingredienser:
- Målsætning
Partiet skal have et klart mål for sin politik, der viser vælgerne, at det er opmærksomt på samfundets problemer.
- Handlingsplan
Partiet skal tilbyde vælgerne en handlingsplan, der kommer med forslag til at løse problemerne. Forslagene må gerne være meget konkrete.
- Tillid
Partierne vil prøve at overbevise vælgerne om, at de kan have tillid til, at partiet kan løse problemerne.
- Konkurrence
I en valgkamp konkurrerer partierne. Det enkelte parti vil forsøge at overbevise vælgerne om, at det har den rigtige løsning på samfundets problemer til forskel fra de øvrige partier.
- Mærkesager
Hvert parti vil have bestemte mærkesager, som det vil fremhæve frem for andre emneområder.