(Januar 2007)
Er det kun Europa, som kan prale af at have forfatninger, være retsstater og håndhæve frihedsrettigheder?
Hvis man læser Huntington kan man godt få det indtryk, mener Jakob Skovgaard-Petersen. Han har været direktør ved Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Cairo:
- Men det er netop et af de punkter, hvor Huntington er helt galt på den. Han tror, at forfatninger, retsstaten, demokrati er specifikke europæiske værdier, siger han.
Arabiske lande foran Europa
Tankerne og institutionerne opstod ganske rigtigt i Europa, men gik deres sejrsgang over hele verden i 1800-tallet. Derved kom de til Danmark og Norge - men også til Portugal, Tunesien og Egypten.
Mange lande i verden, også i den arabiske verden, fik forfatninger før mange europæiske stater. Og i dag tænker de færreste vel på, at en gammel kolonimagt som Storbritannien slet ingen har.
- Moderne politiske institutioner, praksisser og værdier er noget, der spredes med tilblivelsen af den globale offentlighed i anden halvdel af 1800-tallet, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
- At se civilisationer som indbyrdes isolerede og med hver sin distinkte kultur, som Huntington gør, er a-historisk.
Unge demokratier i Europa
Ser man nærmere på den europæiske civilisation, er moderne politiske institutioner et forholdsvis nyt fænomen i en række europæiske lande. Grækenland, Spanien og Portugal er fx alle unge demokratier.
Fra 1966-1974 blev Grækenland styret af en oberstjunta, og først efter oberststyrets fald blev landet en parlamentarisk republik. Da Grækenland i 1981 blev medlem af EF, skete det blandt andet for at styrke landets skrøbelige demokrati efter de mange års militærstyre.
Ønsket om at styrke spinkle demokratier var også en af årsagerne til at optage Portugal og Spanien i EF i 1986 - kun 11 år efter fascisten Francos død.
Det er derfor ikke alle europæiske lande, som kan prale af at have haft demokratiske institutioner i flere generationer. Alligevel vil de færreste folk i dag anfægte, at de tidligere diktaturer alle har udviklet sig til stabile europæiske demokratier.
Er vi alle moderne?
Huntington mente, at globaliseringen gør os mere bevidste om eksistensen af andre religioner. Vi kan ikke undgå at se, at vores egen religion kun er en blandt mange mulige. Globaliseringen påvirker, hvordan vi danner os billeder af andre kulturer - og vores egen plads i verden. Den tvinger os til at tage stilling til vores egen - og andres - kulturer. - Men at påstå, at vi er moderne, og at de andre bare er bagud, er en illusion, mener antropolog Michael Harbsmeier, RUC.
Det er en illusion, fordi de værdier og holdninger, der i dag bliver fortolket og forvaltet i forskellige kulturer, på mange måder er varianter af samme grundtema. Diskursen om menneskerettigheder i vores globale verden er fx blevet universel - det er blevet et vilkår, som alle kulturer pludselig må forholde sig til:
- Den stillingtagen, der måtte finde sted, er baseret på nogle præmisser, der er mere ensartede, end Huntingtons teori lægger op til, siger Michael Harbsmeier.
Nogle sociologer mener derfor, at der findes flere varianter af det moderne; det moderne får bare et forskelligt udtryk i forskellige kulturer. Der kan fx være en japansk, en kinesisk, en europæisk, en islamisk eller en indisk variant af det moderne. - Og den forklaring kan være lige så god som den, der siger, at urgamle religioner, civilisationer og kulturer bliver ved med at være de samme og er kimen til indbyrdes konflikter, mener Michael Harbsmeier.
Kilder:
Ole Wæver, professor i international politik, Københavns Universitet; Jakob Skovgaard-Petersen, direktør, Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut; Henrik Jensen, historier, RUC; Michael Harbsmeier, antropolog, RUC.