(Januar 2007)
Huntintons teori om civilisationernes sammenstød blev en af 1990'ernes mest omdiskuterede bud på, hvordan vi kan tolke verdenspolitikken efter den kolde krig. Men flere fagfolk sætter spørgsmålstegn ved hans opfattelse af kultur og religion.
- Der er lidt for meget envejstrafik i billedet af forholdet mellem kultur og politik, som om kultur er noget, der bare hviler i sig selv, siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.
Civilisationer med egen livsbane
Huntington så civilisationer som små organismer med hver deres livsbane; de fødes, blomstrer og afblomstrer så igen. Civilisationerne lever side om side og har deres egen dynamik, men hvis de følger deres bane, vil de uundgåeligt havne i konflikt med en anden civilisation.
Huntington mente fx, at der er en grundlæggende interessekonflikt mellem den muslimske og den vestlige civilisation. Men Ole Wæver kritiserer Huntington for at se kultur som en mere eller mindre uforanderlig størrelse, der determinerer vores handlinger.
- Man kunne godt argumentere for, at hvad vi er - også afhænger af, hvad vi gør. Og at konflikter er med til at forme vores billede af, hvad der er vores vigtigste skillelinjer, siger han - og tilføjer:
- Kultur er noget med nogle forståelser og tolkningsmønstre, og dem former vi selv ud fra de ting, vi gør.
Kulturer forandrer sig over tid
Vores opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert forandrer sig over tid. Hvis vi gik 400 år tilbage i tiden, ville vi sikkert mene, at modsætningen mellem protestanter og katolikker var ganske vigtig. Og folk ville nok ikke have store skrupler over at slås mod nogen, som havde en anden opfattelse.
I dag lever vi derimod på en helt anden måde. Vores samfund er viklet ind mellem hinanden, og andre konflikter har afløst konflikten mellem protestanter og katolikker.
- Den er gledet i baggrunden, og er ikke længere en konflikt, vi lever igennem. Derfor praktiserer vi den ikke som en modsætning, siger Ole Wæver.
Han advarer mod at se kulturer som noget, der ligger dybt i os på en næsten biologisk måde og så sætter sig igennem.
- Man er nødt til at sige: Hvad er det, folk gør, som bevirker, at nogle bestemte måder at se sig selv på bliver vigtige - om det så er nation eller religion eller klasse eller køn?... Det er noget, vi selv skaber gennem de konflikter og projekter, vi har, mener han.
Kulturer kan ændre sig radikalt
Cairo i Egypten er et godt eksempel på, at kulturer er dynamiske og kan forandre sig fundamentalt, hvis mennesker ønsker det. Her er forholdet mellem fx kønnene og familien og holdningen til autoriteter ændret radikalt på kun få årtier.
- Nu lever folk både i kernefamilier og forfølger den romantiske kærlighed, siger Jakob Skovgaard-Petersen, direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Cairo.
Vigtige institutioner fra tidligere tider, fx slaveri, lav og sultanatet, blev afskaffet i løbet af 1800-tallet - omtrent samtidig med, at de sidste lande i Europa ophævede slaveriet og lignende institutioner.
Folk strides om at definere kulturelle værdier
I Cairo har folk også vidt forskellige holdninger til en række af de emner, som ifølge Huntington definerer en kultur. Det gælder fx spørgsmål som forholdet mellem forældre og børn, mellem køn og mellem rig og fattig.
- Der er kæmpe kulturkampe mellem folk, der virkelig tænker ganske forskelligt, inden for de enkelte lande og byer som fx Cairo, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
- Det er derfor ikke kun geografisk, at den muslimske verden udviser stor variation.